Af Marina Aagaard, MFT

Kan du heller ikke finde løbeskoene? Spurgte Jyllands-Posten for nylig. Det var affødt af de seneste tal, der viser at danskerne motionerer mindre end tidligere. Det er en ærgerlig og usund udvikling, selvom de store forbund maner til ro. 

C_E_Futcher_iStock_Holdtraening_Sport_og_motion_Marina_Aagaard_blog

Motion og idræt har en lang række fordele. Ud over fornøjelsen ved socialt samvær og mentalt og fysisk velvære, mindsker motion risikoen for en række sygdomme her i blandt type 2-diabetes og hjerte-kar sygdomme.

Sidste år gik Danmarks Idrætsforbund, DIF, og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, sammen om “Bevæg dig for livet”, “Vision 25-50-75”:

I 2025 skal 50 procent af danskerne dyrke motion og sport i en forening og 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktive.

Men det går aktuelt den forkerte vej: Sofaen holder fast i danskerne (JP, 24.05.2016).

På Idan konferencen Idrættens Største Udfordringer 2016 sagde DGI formand Søren Møller at “tilbagegangen er ikke noget at gå i sort over” og at der allerede er sat nye initiativer i værk for at skabe fremgang i motionsdeltagelsen.

Idan direktør Henrik H. Brandt anerkender, at hovedorganisationerne gør det så godt som muligt, men at væksten lige nu sker uden for foreningerne eksempelvis hos de kommercielle, kommunerne, iværksættere og borgerne selv. I den nye undersøgelse af Danskernes Motions- og Sportsvaner 2016 er fitness det eneste, der går frem.

FW_citat

Fitness World direktør Steen Albrechtslund på konferencen: Fitnesscentre bliver i fremtiden helt afgørende hub [nav, knudepunkt eller centrum] for sund livsstil. Det er nok ikke grebet helt ud i luften, da der allerede er over 1 million danskere der dyrker fitness, heraf over 450.000 i Fitness World, og en del motionerer for helbredets skyld.

I oplægget Idrættens største udfordringer 2016 – mellem store potentialer og stivnede strukturer kom direktør Henrik Brandt ind på, at Idrættens Analyseinstitut gerne vil være dem der kommer ind og stiller spørgsmål som: “Kan vi ikke gøre det endnu bedre?”

Senere på dagen gav de tre formænd for henholdsvis DGI, DIF og DFIF sammen med direktøren for LOA deres kommentarer på rapporten og bevægelse for livet.

IMG_1549

De store potentialer i dansk idræt

  • Grundlæggende sund infrastruktur
  • Kulturel forståelse for vigtigheden af idræt og motion
  • Foreninger, organisationer og institutioner fungerer godt
  • God forsyning med faciliteter og bevægelsesområder
  • Lovgivning, økonomi, integritet/sikkerhed fungerer godt
  • Generelt vidensniveau om idræt (uddannelser, kurser)

Stivnede strukturer (hvor kan vi blive endnu bedre)

  • Fantastisk infrastruktur der ikke udnyttes godt nok
  • Mere retfærdigt statsligt støttesystem
  • Mere fokus på innovation og iværksætteri
  • Bedre sammenhæng mellem uddannelse, forskning, jobs
  • Mere fokus på særlige målgrupper (lav adgangsbarriere)
  • Mere effektiv drift af faciliteter og udeområder
  • Bredere inddragelse af de mange interessenter i sektoren
  • Plads til andre end folkeoplysende aktører/aktiviteter; vi skal tænke bredere
  • Folkeoplysningsloven skal måske justeres (forvaltes anderledes).
    Det er ikke forbudt at lave andet end det der står i loven.
  • Udbydere, kommuner og faciliteter skal markedsføre gode tilbud/ledig tid
    og følge mere op på ’kunderne’
  • Skal idrætten være bange for konkurrence, knopskydninger og brugerbetaling?
    Lad andre komme til.
  • Vi tror der er behov for flere dedikerede aktører; især nogen der arbejder med svære målgrupper.
  • Sund motion og idræt skal ikke være et CSR projekt, det skal være en kernevirksomhed [Corporate Social Responsibility betegner virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter; på dansk; virksomhedens samfundsansvar].

Hvordan skaber vi stabile støttestrukturer?

  • For de idrætsuvante?
  • For de mindre bemidlede?
  • For særlige målgrupper?
  • Hvorfor har kun eliten særlig støtte og støttestrukturer?
  • Hvem har en vision for de målgrupper, der ikke batter i idrætsdeltagelsen?
  • Hvordan skaber vi bedre rum til nye aktører og nye måder at gøre tingene på?
  • Hvorfor får kun DIF, DGI og Firmaidrætten lottomidler?
  • Hvorfor præcis den aktuelle fordelingsnøgle?
  • Er det en lukket liga?
  • Hvor er den statslige handlekraft og evne til at investere i nye tendenser og nye løsninger?
  • Hvor er de nye aktørers stemme, selv om de nu officielt er en del af løsningen og den statslige politik (25-50-75)?
  • Fungerer medlemsdemokratiet i den foreningsbaserede idræt?
  • Måske ville det være smart at investere i andet. Måske skulle idrætsorganisationerne også investere i stedet for at lave det hele selv.
  • Ser vi realiteterne i øjnene? Kan vi fortsat forsvare massive offentlige investeringer i: 1) For store og sjældent benyttede stadionanlæg, 2) Kriseramt international eliteidræt og 3) Sjældent benyttede faciliteter til nicheidrætter?
  • Forvaltes idrætten som den fortjener?
  • Er organiseret idræt stadig det gode selskab i fremtiden? Som minimum må der stilles krav til at nye faciliteter rent faktisk kan bruges – også at nichefaciliteter bruges bedre.

Interessante spørgsmål.

Med mange svarmuligher: Læs “Behov for mange flittige hænder (og hjerner)”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s