Motivation? Dagens Motivationscitat: Hellere før end for sent

Marselisborg Skov, Ørnereden og MOMU

Af Marina Aagaard, MFT

Klokken 05:00 ringer uret. Det er tidligt på en søndag. Der er dejligt under dynen og det frister gevaldigt at blive liggende. Alligevel er det en god ide at stå op.

I dag handler det om at komme op i god tid for at kunne nå hjemmefra og om på den anden side af Aarhus by, Marselisborg Skovene for at fange solopgangen der.
En 30-45 minutters køretur i bil. En hund, to personer og to kørekopper med kaffe.

Marselisborg Skov

Det er turen værd. Skov, strand og vand og himmel før, under og efter solopgang.
Stedet hedder Ørnereden. Et populært udflugtsmål. Altså senere på dagen.

IMG_2482  IMG_2490 IMG_2493 IMG_2496

God morgen sol. God morgen outdoor fitness center. Trin op i lyset, Stairway to heaven.

IMG_2494

118, 119, 120, 121 … op og ned og op og ned og op og … 12 gange … 2904 trin. O.k.

IMG_2495

Efter en halv times trappetræning. En tur ned på stranden. Dog ikke i vandet (er iskoldt).

IMG_2498 IMG_2500IMG_2504IMG_2501

Fantastisk; lyseblåt og lyserødt morgenlys. Aarhus Havn og kraner anes i baggrunden.

IMG_2505 IMG_2506IMG_2509

MOMU

Efter de sidste fotos af skov og vand en smuttur hen til det nye Moesgaard Museum, populært kaldet MOMU, et museum med arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse og skiftende særudstillinger fra hele verden. Museet åbner først 10:00, men er fotograferbart før da.

Den nye udstillingsbygning, der ligger overfor den gamle, Moesgård herregård i røde mursten, blev indviet i oktober 2014, og er tegnet af Henning Larsen Architects A/S i samarbejde med landskabsarkitekt Kirstine Jensens tegnestue.

Bygningen vokser frem af bakkerne og er et yndet udflugtsmål for hele familien både med henblik på museumsbesøg og på gå- og løbeture i området samt leg på og omkring museumsbygningen. Det skrånende tag er en populær kælkebakke om vinteren.

IMG_2512IMG_2514IMG_2516 IMG_2519 IMG_2520 IMG_2521 IMG_2522

Græsset er nu til morgen beklædt med rimfrost. Temperaturen var omkring 0 grader, da vi startede bilen ved 5-tiden. Efter at solen er stået op, begynder det ved 6-7-tiden at blive en anelse varmere, men det føles langt fra som forår endnu … ind i bilen i en fart.

IMG_2513

Rigtig god weekend.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Dagens Motivationscitat: Hellere før end for sent