Fitness fordomme og myter: Formålsløshed, forfængelighed og fitnisser?

Af Marina Aagaard, MFT

Næsten en million danskere dyrker en eller anden form for fitness i et fitnesscenter eller en fitnessfacilitet. Det er mange. Der er dog flere, der ikke dyrker fitness. En del af disse holder sig fra det på grund af misforståelser.

I Djurslandsposten så jeg for nylig overskriften “Fordomme om fitnisser”. En århusiansk studine stod bag klummen. Umiddelbart under overskriften: “Jeg må indrømme, at mine fordomme kommer til kort – mange af fitnisserne er også helt almindelige dødelige”.
Alligevel fulgte fire spalter med myter om fitness og fitnessdyrkere.

Da disse fitness myter og fordomme er almindeligt forekommende – jeg møder dem af og til, når jeg holder foredrag rundt i landet – er her kommentarer om fitness i praksis.

Technogym_Gym_Frie_Vaegte

Myte: Et folkeslag af unge piger

Fakta: Der er en cirka 50-50 % fordeling af mænd og kvinder i næsten alle aldre (med mindre man træner i et rent kun-for-kvinder center, som der findes nogle stykker af).

Myte: I stramme yogabukser, afbleget hår, piercinger, tommetykke lag af make-up.

Fakta: Ja, næsten alle typer – også nævnte – ses til fitness, men de fleste ligner ‘helt almindelige dødelige’. Trænende er iklædt alle former for træningstøj, løst eller stramt.

Myte: [Et folkeslag …] Med proteinshakes.

Fakta: Ja, nogle trænende drikker proteindrikke, men langt de fleste drikker kun vand før, under eller efter træningen.

Myte: [Et folkeslag …] Med velformede bagdele.

Fakta: Ja, bevæger man sig rigtigt og lever sundt, kan man opnå en velformet bagdel.
Sådanne ses i fitnesscentre side om side med bagdele i alle størrelser og faconer.

Myte: Fitness indebærer  en vis formålsløshed (…) man betaler for at udføre et arbejde.

Fakta: En del dyrker fitness for hyggens skyld, men fordelen ved fitness er, at man netop kan træne målrettet; man udfører ikke et hvilket som helst hårdt arbejde, men en aktivitet med et formål, bedre kondition, motorik, styrke eller bevægelighed, og under kontrollerede forhold, hvilket kan mindske risikoen for overbelastning, ‘arbejdsskader’.

Myte: Indsatsen kommer ikke andre end ens egen krop og forfængelighed til gode og rækker ikke ud over selve øjeblikket.

Fakta: Hovedmotiver i.f.m. fitness og træning er 1) forbedret præstationsevne og øget velvære, 2) bedre helbred og ja, 3) flottere figur (langt fra hovedmotivet hos alle).
Blandt de store fordele ved fitness (blandt andet set i kommunale projekter) er, at sundheden, humøret og selvtilliden styrkes, hvilket har vidtrækkende positive konsekvenser mentalt og socialt set, personligt og i relationer med andre.
Indsatsen kommer også samfundet til gode; færre fysiske og psykiske problemer, færre sygedage og mindre belastning på det i forvejen overbelastede sundhedssystem.

Myte: Mange tager rulletrappen op for at træne eller tager bussen hjem (i stedet for almindelig, sunde hverdagstiltag [havearbejde, løbetur m.m. …]).

Fakta: Ja, det kan være nødvendigt at bruge offentlig transport for at komme til træning, i visse byer er der (for) langt til faciliteterne. Der er til gengæld også mange (måske flere?), der går, løber eller cykler til fitness og kombinerer transportmotion og træning.
Det ene udelukker ikke det andet. Og: Ikke alle kan holde til ‘sunde hverdagstiltag’.
Rulletrappe? Der findes et humoristisk foto på nettet med et amerikansk fitnesscenter med en rulletrappe lige til døren. Det findes vist ikke i Danmark og der er kun ganske få fitnesscentre, der ligger i indkøbs- eller kulturcentre med rulletrappe i nærheden.

Myte: En egocentreret, overfladisk kultur, hvor det gælder om at leve så længe som muligt uden at fylde noget virkeligt indhold ind i alle sine dage. En kultur, hvor jeg skal frem, skal nå mine ambitioner og altid være vågen, frisk og emmende af irriterende overskud.
[Er overskud og energi nu irriterende?]

Fakta: Egocentreret og overfladisk adfærd kan, som andre steder, forekomme i fitness. Det er dog langt fra den typiske kultur i fitnesscentre, der er sociale samlingssteder hvor man mødes med familie, venner og kollegaer; man træner ofte sammen med andre og deltager måske også i udviklende aktiviteter som motionsløb, foredrag, rejser o.l.
Ydermere er der i mange centre en særlig kultur, hvor man gerne og ofte hjælper hinanden med at finde udstyr, løfte vægte, betjene maskiner og forklare øvelser.

Klummeskribenten slutter:

“(…) fitness er meget mere end blot isolerede maskiner (…) lige så meget holdtræning, dans, sjov og ikke mindst fællesskab (…) størstedelen har som jeg et par baller for meget og lidt løst hist og her. Man bliver budt velkommen med et smil (…).
Mange af fitnesserne er nemlig også helt almindelige dødelige.
Og selvom jeg ikke nødvendigvis kan forstå de inkarnerede fitnesstyper, er de nu alle sammen – til min provinsielle overraske og bondske fordomsfuldheds skuffelse – meget søde og helt almindelige”.

Ja. Det opdager mange, når de møder op i et fitnesscenter.

Selvfølgelig er der forskel på fitnesscentre og fitnessmiljøer; små eller store centre, stille eller larmende, med få eller mange trænende, med maskiner eller uden maskiner, med indendørs træning og/eller udendørs træning.
Finder man det rette fitnesscenter, vil man føle sig godt tilpas. Føler man sig ikke tilpas, kan man vælge et andet fitnesscenter, der passer bedre til ens præferencer og behov.
Fitness bør motivere og fungere, virke efter hensigten.

Eller hvad mener du?
Din kommentar er altid velkommen i kommentarfeltet.

I teksten her over: ‘Myter’; er citater fra artikel. ‘Fakta’ er baseret på data fra fitness undersøgelser – og fra egne løbende observationer i fitnesscentre over hele landet.

Læs artikel:

“Fordomme om fitnisser”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s