Smiley happening og emoji raid på Djursland

Hold hjernen ung: Tag trapperne

Af Marina Aagaard, MFT

Trapper er fascinerende. Trapper er 3-i-en; arkitektur, kunst og træningsredskab. Trapper giver en mulighed for at komme hurtigere frem end at stå og vente på en elevator; det bliver en konkurrence om at komme først.

Tag trapperne motion trapper Plitvice Lakes Marina Aagaard blog

Tag trapperne

Health Club Management fagbladet bragte forleden artiklen “Want a younger brain? Take the stairs” af Jane Kitchen. Jeg lod mig inspirere af titlen og bringer her korte oversatte uddrag. Artiklen omhandler ny forskning der viser, at trappegang ikke alene er sundt for hjerte og muskler, men også hjernen.

Neurobiology of Aging publicerede for nylig forskningsresultater fra Concordia Universitetets PERFORM Centre i Montreal.
Jason Steffener og kollegaer påviser at jo flere trapper en person tager, og jo flere års skolegang, des yngre ser hjernen ud fysisk.

Forskerne fandt at hjernealder falder med
0,95 år for hvert uddannelsesår og med
0,58 år for hver ekstra daglig trappetur.

I forsøget brugte Steffener og hans med-forfattere MRI scanning til at undersøge hjernerne hos 331 raske voksne i alderen fra 19 til 79. De målte volumen af den grå hjernemasse, fordi forfald heri, forårsaget af neural skrumpning (atrofi) og neuralt tab, er en meget tydelig del af den kronologiske aldringsproces. Derefter sammenlignede de hjernevolumen med deltagernes rapporterede antal trappeture og antal års studier (skolegang).

Resultaterne viste tydeligt: Jo flere trappeture hver dag, og jo flere antal års skolegang, jo yngre hjerne (eller rettere sund hjernealdring).

Steffener:

“Forsøget viser, at uddannelse og fysisk aktivitet påvirker forskellen mellem en fysiologisk anslået alder og kronologisk alder, og at man kan aktivt gøre noget for at hjælpe med at holde hjernen ung”. 

“Der findes allerede ‘Tag trappen’ kampagner (i kontorbygninger og offentlig transport). Forsøget viser at den slags kampagner bør udvides til (at omfatte) ældre, så de arbejder på at holde hjernerne unge”.

“Sammenlignet med andre former for fysisk aktivitet er trappegang noget som de fleste ældre kan udføre og allerede gør mindst en gang om dagen i modsætning til andre intensive former for fysisk aktivitet.
Det er opmuntrende, fordi det viser, at en simpel ting som at gå på trapper har stort potentiale som en intervention, redskab, til at fremme hjerne sundhed”.

Læs mere:

Steffener J et al. (2016). Differences between chronological and brain age are related to education and self-reported physical activityNeurobiol Aging. 2016 Apr;40:138-44. doi: 10.1016/j.neurobiolaging.2016.01.014. Epub 2016 Feb 1.

Health Club Management artikel

Foto: Trapper med forskudte trin i Plitvice Lakes Nationalpark i Kroatien.

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smiley happening og emoji raid på Djursland