Kilimanjaro trekking – Fysisk forberedelse, rejsetips og en sand trek historie

Overvægt og vægttab: Imponerende fedttab på 12 uger.

Af Marina Aagaard, MFT

Livet er fedt, men for meget fedt på kroppen, gør livet mindre fedt. Dårlig fedt sætter sig, hæmmer bevægelser, mindsker energiniveau og øger sygdomsrisiko. Det kan der gøres noget ved – endda hurtigere end man tror.

Danmark er fedt

Flere og flere bliver federe og federe. I Danmark er halvdelen af os overvægtige:

51 % af alle danskere er overvægtige. Der er der således flere overvægtige end normalvægtige.
Heraf er 16,6 % af kvinderne og 17,1 % af mændene svært overvægtige eller fede.
(Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen, 2017).

Det er ligesom om ‘rigelig buttet’ er den nye norm og det er synd, for mens en smule polstring ikke skader, så skader for meget kropsfedt ens velvære, præstationsevne og sundhed.

For meget fedt i blodet kan føre til åreforkalkning
(fedtet ophobes og der bliver mindre plads i blodkar)
og blodpropper.

Overvægt og vægttab fat-bum-ahead-1445250-Bjarne_Henning_Kvaale

Er du overvægtig, lige lovlig buttet, især omkring maven, så gør noget ved det, inden det udvikler sig til svær overvægt. Sæt ind på den rigtige måde og få mere overskud.

Normal fedtprocent (kroppen har brug for et vist fedtlag):

Kvinder:   20-25 %
Mænd:     15-18 %

Man kan som start lave en simpel test: Taljemålet bør være under halvdelen af højden:
Er man 180 cm høj, bør taljemålet være under 90 cm. Omtrent.

Imponerende vægttab

I DR Sundhedsmagasinet “Fedt” havde Peter og Lilian inviteret fire danskere med en typisk kropsform; en del fedt på sideben og mave, selvom man ikke umiddelbart ville tænke på dem som særligt overvægtige (forsker Bente Klarlund, “hvis det absolut skal være, så er et lag fedt på hofter og bagdel godt, mens fedt om maven kan øge risiko for demens, hjertekarsygdomme og cancer“).

Men:

De fires fedtprocent måltes til henholdsvis: 41,1 %, 43,2 %, 46,3 %, 43,9 %.

Det er meget høje tal, der angiver en usund fedtmængde, Det var en aha-oplevelse og en af mændende bemærkede, at han jo godt var klar over, at der er lidt for meget på maven, men “når tallet kommer op [på displayet], så tænker man; det skal væk!”

Personlig træner Lotte Arndal, København, vejledte dem i 12 uger:

De blev sat i gang med at bevæge sig mere i hverdagen, de tre af deltagerne fik øget aktivitetsniveauet til cirka 10.000 skridt om dagen, mens en gav sig fuldt ud og nåede 22.000 skridt pr. dag.

Desuden spiste de efter en særlig tallerken model (jeg kalder den T-tallerken model) med godt med grønt og færre kulhydrater (pasta, brød o.l.) end vanligt og sunde olier, bl.a. fiskeolie. Tre daglige måltider; to uden kulhydrater, ét med. Ingen mellemmåltider.

Resultat efter kun 12 uger (< 3 måneder og uden kur) sås følgende fedttab:

÷ 2,3 kg fedt (pige)
÷ 2,8 kg fedt (mand)
÷ 3,1 kg fedt (kvinde)
÷ 4,1 kg fedt (mand, 22.000 skridt/dag)

Det er imponerende resultater og motiverende: Det fortæller, at man kan gøre noget ved livvidden inden for en rimelig tidsramme.


I udsendelsen fortæller  Mogens Lytken Larsen, professor i hjerte-kar-sygdomme, Aalborg Universitetshospital, om kolesterol og kolesteroltal. Vi skal have kolesterol, men ikke i for store mængder og kolesteroltallet er et samspil af flere faktorer, som alle spiller ind på sundheden. Beskrives kort i Fedt programmet.

[Uddybende fagstof; Anne Tybjærg Hansen: Sandheden om kolesterol]


Se mere:

Vægttab og bedre form? Tab dig lettere sådan: Træn fordi …

DR Sundhedsmagasinet Fedt

Foto: Bjarne Henning Kvaale. Fat bum ahead (… eller abs).

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kilimanjaro trekking – Fysisk forberedelse, rejsetips og en sand trek historie