Vægtbærende motion eller ikke-vægtbærende? Impact og knoglemotion:

Danmarks smukkeste jernbane: Veteranbanen Bryrup-Vrads

Af Marina Aagaard, MFT

Det er weekend. Tid til nye oplevelser. I anledning af hans fødselsdag for nylig inviterer min mand en lille flok med til Bryrup for at se veteranbanen.
Hans mål: Fotografering af tog, skinner og omgivelser.

20160403-IMG_3194

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Indtil nu har det været overskyet og småregnet, men netop som vi i to biler med seks personer og to hunde kommer til Bryrup Stationsby klarer vejret op.
På perronen står togfører og personale klar. På skinnerne holder ikke det ventede damplokomotiv, men en skinnebus, men det lugter da altid lidt af tog …

Så alle seks haler kameraer frem og fotograferer …

20160403-IMG_3196

Bryrup-Vrads veteranbanen er en rest af jernbanen Horsens-Silkeborg. Strækningen blev indviet i 1899. Tilnavnet Danmarks smukkeste jernbane skyldes den fantastiske natur på strækningen, skov og søer. Man kan også gå ruten ad stien ved siden af.

20160403-IMG_3202    20160403-IMG_319920160403-IMG_320420160403-IMG_3213

Vi venter nogle minutter på perronen sammen med en anden familie og så bliver der fløjtet til afgang. Vi sætter os ind i kupeen og togbetjenten i historisk uniform sælger og klipper billetter. For 70 kr. tur-retur kan vi køre fra Bryrup til Vrads og tilbage.

20160403-IMG_3210       20160403-IMG_3211

Køreturen er på 5 km og tager 15 minutter. Tider findes i Veteranbanen køreplanen.

20160403-IMG_321620160403-IMG_3230Vrads_IMG_2352[1]

Vrads Station har en restaurant, et traktørsted, og en kiosk med issalg. Efter at have besigtiget området og taget en serie billeder gik vi i restauranten og fik frokostplatte med mørbrad, kyllingesalat, spinatvaffel, laks, pølse (ikke mig), humus, salat og ost samt rugbrød og små grovboller. Dertil danskvand og øl eller hvidvin. En dejlig frokost.

Frokosttallerken_IMG_2350[1]

Efter frokosten tog vi toget retur til Bryrup. Derfra kørte vi et smut hen forbi Den Genfundne Bro i Vestbirk, Horsens Kommune.

En “turistattraktion af kulturhistorisk værdi”, en 13,4 meter høj stålgitterbro over Gudenåen. Den blev bygget ved etableringen af privatbanen fra Horsens til Bryrup i 1899. I 1925 blev den helt overdækket, gemt væk, i en 22 m høj dæmning og først genfundet i 2013 i forbindelse med forberedelserne til en ændring i områdets vandmiljø.

20160403-IMG_323320160403-IMG_323720160403-IMG_3239Efter en gåtur på og omkring broen var dagen allerede ved at gå på hæld.
Tid til at vende næsen hjemad efter en dag med besøg på to steder i Danmark, jeg personligt aldrig før har besøgt. Spændende. Små oplevelser er også oplevelser.

Rigtig god weekend.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vægtbærende motion eller ikke-vægtbærende? Impact og knoglemotion: