Passo Tonale, Italien: Start på skiløb med snesikker skiferie

Sundhed og velvære: Lider du af hudsult? Kram dig sund

Af Marina Aagaard, MFT

Trist eller urolig? Måske er det ikke flere serier, likes eller stories, du mangler,
men derimod fysisk kontakt i form et godt langt kram.

Hudsult seal happiness kevin clifford 1390057-639x487

Hudsult

Hudsult er et nyere udtryk inden for psykiatri og sexologi; det handler dog om noget man har vist længe: Man kan blive trist eller urolig, hvis man mangler berøring eller fysisk kontakt i forhold til, hvad man har behov for. Omvendt bliver man oftest glad og tilpas, når man får et håndtryk, skulderklap eller kram. Huden har behov for nærkontakt og sanseoplevelser.

Ordet hudsult blev optaget i Den Danske Ordbog i 2018: Det defineres som:
Længsel efter fysisk kontakt med andre mennesker og deraf følgende nedtrykt sindstilstand.

For sundhedens skyld: Knus og kram mere. Forskningen har påvist, at berøring såsom kram udløser hormoner, der forbedrer trivsel og giver højere livskvalitet. Målrettet tæt kropskontakt kan forbedre sundheden og mindske risikoen for stress og tristesse.

Kys, kram og berøring er dejligheder, der statistisk lægger år til dig liv. Når vi gør det, producerer vi mindre af stresshormonet kortisol, vi danner glædesstoffet endorfin i hjernen, og kroppen sætter gang i produktionen af stoffet oxytocin, der også kaldes kærligheds- eller kramme-hormonet
Forsker Bente Klarlund Pedersen

Stil din (hud)sult

Tæt ved halvanden mio. danskere bor alene og er måske i underskud, hvad undgår fysisk berøring. Selv personer i parforhold, holder sig ofte til skærmaktivitet og facebook kontakt. Onlinekommunikation kan dog ikke erstatte fysisk kontakt mellem mennesker. Vi har brug for at blive rørt ved.

Sexolog Joan Ørting mener, at “de fleste mennesker kunne snildt bruge en times blid massage hver dag, uden at det ville gøre dem spor overmætte”.

Ergoterapeut Charlotte Englund arbejder i psykiatrien med kropsbevidsthed for at mindske hudsult og hun anbefaler selvmassage eksempelvis med massagebolde (skumruller kan også bruges) og hovedbundsmassage med et massage-piskeris.

Uden at det behøver at gå til overdrift, kunne nord-europæere nok blive en anelse mere fysiske ligesom syd-europæere: Knuse og kramme mere; sig selv, familie og venner – og oftere klappe kollegaer, medstuderende og træningskammerater på skulderen.

Velkommen berøring

Velkommen berøring gør en positiv forskel; forbedrer wellness, sundhed og velvære.
For ekstra effekt; øg varigheden; oxytocin udskilles først efter længere/flere kram.

Jeg har placeret kram i bunden af kostpyramiden, da sund kost er en form for kærlig omsorg, og da oxytocin er nødvendig for fordøjelse, appetit og stofskifte. Oxytocin virker desuden stressreducerende og angstdæmpende, og det fremmer forbundethed og venlighed mellem mennesker. Mange taber sig, bliver afstressede og får det meget bedre med sig selv simpelthen ved at kramme mere.
Ernærings- og sundhedsekspert Per Brændgaard, cand.scient

Læs mere:

Demens.dk: Hudsult

TV2Øst: Berøring øger livskvaliteten

Krammehormonet Oxytocin

Føl, føl, forkæl din følesans.


Foto: Seal happiness: Kevin Clifford

Følg min Blog HER og Instagram HER

7 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Passo Tonale, Italien: Start på skiløb med snesikker skiferie