Kilimanjaro trekking sidste dag: Marangu Hotel base camp

Kilimanjaro Trekking Tanker om turen dagen derpå

Af Marina Aagaard, MFT

Søndag. En tidlig start på dagen er dejligt. Helt tidligt blev det nu ikke i dag, for jeg kom først hjem sidst på formiddagen efter den lange rejse fra Kilimanjaro. 

Kilimanjaro trekking tanker Marina Aagaard blogEfter cirka 20 timer på farten møder jeg kl. 9:40 søndag morgen i Billund min baggage. Altid dejligt (for det er jo desværre ikke en selvfølge). Her møder jeg også i ankomsthallen Henrik (mand) og T-Rex (hund) med dansk flag – og så er der dansk morgenkaffe og morgenbrød i bilen. Klar til hjemturen.

Sådan.

11:00 Ankomst Ugelbølle, Rønde.

Jeg tilbringer en afslappende dag med på skift at pakke ud, slappe af og tjekke mails
(efter en hel uge offline uden telefon eller internet; utroligt, men sandt – og sundt).

I dag og i de næste dage pakker jeg ud, vasker tøj, ordner fotos og tur-notater.
Min rejsegruppe har en facebook-side og vi udveksler billeder og erfaringer.

Ugens oplevelser rumsterer stadigvæk i baghovedet.

Mine umiddelbare tanker ….

Kilimanjaro trekking tanker om turen

Det var en hovsa – og heldig – tur

Før: Turen kom i stand, uventet og i sidste sekund, fordi turleder Peter Larsen blev ved med at spørge om jeg skulle med. Det havde jeg ikke regnet med, for jeg (alle) har jo travlt! Endelig tilbød han at hjælpe med lån af en del af udstyret. Og så slog jeg til.

Under: Vi var en relativt lille gruppe, 9 M/K i alt. En meget blandet gruppe, men vi gik utroligt godt i spænd og alle hjalp alle, så det var alle tiders gode sociale oplevelse.
Trekking tidspunktet var nøje udvalgt (vejrmæssigt). Alligevel er der ingen garantier.
Men vi var ekstremt heldige: Høj sol og næsten ingen vind de fleste dage.

Efter: Det lykkedes. Vi nåede alle ni op til Kibo, Kilimanjaros top, op på kraterkanten.
Det er svært at forstå, men efterfølgende fik vi diplomer, så vi kan bevise det!

Det var en mindeværdig tur

Før: Turen blev bestilt; trek ad Lemosho ruten, den efter sigende smukkeste.
Turdeltager Thomas arrangerede film-udstyr og kameraer til alle, der ønskede det.

Under: Man melder sig nok til tur for at nå den berømte top, men hver tur-time var unik.
Der blev fotograferet og filmet non-stop både med det professionelle udstyr og mobiler. Jeg fotograferede også løs med det rejse-Canon kamera, jeg fik lige før turen af min meget fotograferende mand, som mente at der skulle tages højopløsnings-billeder.

Efter: Der blev lavet en fantastisk film af en del af mange timers filmklip fra hele turen.
Tilsammen har vi over tusinde billeder (jeg tog 550 fotos før det sidste batteri gav op).

kili-w-20160218-IMG_0933

Det var en oplysende tur

Før tur tanke: Hvad får dog folk til at trekke? Det er rimeligt omfattende (forberedelse, oppakning), langvarigt, omstændeligt (minus-komfort), monotont; gå, gå og atter gå?

Efter tur tanke: Hvorfor trekker alle ikke? Langvarige naturophold er fænomenale.
Manglende komfort og lignende er ret uproblematisk. Kropsligt og mentalt er der stor afveksling (hvis landskaberne er så varierede som på og omkring dette bjerg).

Det var en interessant tur

Før tur tanke: Hvordan vil jeg – en trekking novice uden friluftsliv erfaring – klare turen i sovepose i et lillebitte telt, uden seng, uden velspækket køleskab, uden adgang til bad og toilet (i traditionel forstand) og uden adgang til internet 24/7?

Efter tur tanke: Nu ved jeg i endnu højere grad end før, at man (jeg) kan klare ‘lidt af hvert’ og at det går fint med tilpasning til primitive forhold. Og en aha-oplevelse: Helt nyt for mig (fan af forberedelse, varelager på plads, styr på tiden og orden i tingene): Kørte på cruise control; kiggede stort set ikke på mit ur på hele tur, gik bare og lånte mig frem (1000 tak).

Madmæssigt? Jeg savnede lidt grøntsager, groft brød og yoghurt (og grov havregrød), men har ingen problemer med at spise mindre sundt i en periode. Det er en oplevelse.

Wellness? Bad og hygiejne? For mig ingen problem (måske for de andre?!). Intet som lidt vand i hovedet og renseservietter og vådservietter ikke kunne klare. 0 bad og 1 sæt tøj hele ugen? Det gik fint, når man (jeg) aktuelt var ligeglad med at være grim og beskidt.

Fitness? Jeg forventede selv ingen afsavn, men en anden nævnte, at man kan komme til at savne vanlig målrettet træning. Ja, faktisk. Her var nu heldigvis rigelig andet at se til.

kili-w-20160220-IMG_1110Vi drak van(d)vittigt meget vand. Mindst 3-4 liter undervejs hver dag og desuden i lejren.
En del af vandet blev tilsat elektrolytter (tabletter/gel) til at modvirke tab af salte.

Mere end én person blev meget, meget træt af smagen af deres elektrolytter (måske også fordi smagen påvirkes i højden). Mine Hydro med citrussmag ‘holdt’ heldigvis hele vejen.

Det var en overraskende tur (lettere og hårdere end forventet).

Lettere: Jeg undgik alle de klassiske symptomer på højdesyge (hovedpine, opkastning, vejrtrækningsproblemer og lignende). Jeg fik – trods manglende fortræning – heller ikke en eneste vabel, hvilket jeg ellers havde forberedt mig på med masser af Compeed! Kroppen klarede turen i fineste form (bortset fra til sidst, hvor motorikken led under top-forsøget), så jeg fik ikke brug for det indkøbte ‘rejseapotek’ bortset fra 2 x 2 forebyggende Panodil.
Vi (8/9) indtog dog på guiders og eksperters anbefaling dagligt Diamox imod højdesyge. Der kan være slemme bivirkninger og højdesygeagtige symptomer; et sats (men det gik). 

Hårdere: Jeg fik et højdesyge-symptom, som jeg undervejs faktisk havde glemt er højdesyge-relateret, og det blev til sidst ubehageligt: Jeg sov stort set ikke på hele trekket (og fordi jeg lå vågen, oplevede jeg nattekulden og frøs forfærdelig meget). Søvnmanglen klarede jeg o.k. de første fire nætter og dage, men på top-turen var jeg presset: Vandringen opad var det motorisk mest anstrengende jeg til dato har prøvet.

Når jeg i dag læser internationale rejseberetninger, ser jeg tekster om, at det gør de aldrig igen, både på grund af lejrlivets udfordringer med manglende bad o.s.v., højdesyge og anstrengelsen ved topforsøget. Jeg må sige, at top-turen og top-nedturen er hård, så det har jeg lige efter ikke udpræget lyst til at gentage. Men Kilimanjaro National Park er så fantastisk, ikke mindst på grund af hele fem klimazoner, at der ville jeg gerne hen igen og trekket kan jeg varmt anbefale (med eller uden top-tur).

Kili-Map-IMG_2243[1]

For at ens tur bliver lige så fantastisk som min; et citat fra det officielle Kilimanjaro kort:
“Man skal være i sin allerbedste form”. Det var jeg nu ikke helt, men ret all-round fit.

Man kan gennemføre turen uden at være i topform, men så bliver oplevelsen langt fra optimal – og man kan blive skadet og rigtig syg, hvis man mangler seriøs forberedelse.

Noter, noter

Hver dag har jeg noteret, hvad jeg oplevede på turen (links nederst) og delt på fb.
Enkelte har kommenteret, at det er ikke noget for dem – respekt. Andre har skrevet at de har været på bjerget – respekt. Andre igen nævner, at de godt kunne tænke sig det.

Til de, der drømmer om det, er der bare at sige:

1). Sæt tur som mål mentalt.

2) Skriv turnavn på to-do-listen (bucket listen), så det bliver tydeligt.

3) Gå i gang med at spare op på en separat konto a.s.a.p., lån evt. udstyr og beklædning og/eller køb brugt (og spar mange penge).

4) Træn allround fitness fra nu af; gør kroppen klar til alle mulige udfordringer, hvis chancen pludselig er der.

5) Gør det endelig, mens tid er. Vent ikke.

 

Tusind tak til følgere og læsere, der har fulgt med, og tak for alle delinger og suverænt positive, søde hilsner undervejs og lykønskninger og sjove emojis til sidst. Alt er højt værdsat.

Over and out for denne gang.

Marina 🙂

Uhuru_Peak_Marina_Aagaard_blog

 

Historien fra start til slut:

Kilimanjaro trekking? Fra spørgsmål til tanke til handling?

Kilimanjaro trekking: En rejse begynder

Kilimanjaro trekking: Akklimatisering ? i en anden verden

Kilimanjaro Trekking: Dag 1. Lemosho ruten

Kilimanjaro Trekking: Dag 2. Vandringen til Shira plateauet

Kilimanjaro Trekking: Dag 3. Trek fra Shira 1 til Shira 2

Kilimanjaro Trekking: Dag 4. Lava Tower tour

Kilimanjaro Trekking. Dag 5: På tur i den alpine ørken

Kilimanjaro Trekking: Dag 6. Mod toppen, Kibo, Uhuru Peak

Kilimanjaro Trekking: Dag 7. Fra Millenium via Mweka til Marangu

Kilimanjaro Trekking: Sidste dag i base camp Marangu Hotel

Følg min Blog HER og Instagram HER

5 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kilimanjaro trekking sidste dag: Marangu Hotel base camp