Af Marina Aagaard, MFT

Tirsdag. Turens fjerde dag. Tættere på toppen, Kibo, end tidligere. Dagen i dag byder på en udfordrende vandring. Kun 10 km, men en turvarighed på 7-8 timer. 

kili-w-20160216-IMG_0772

Morgenvækningen – eller hvad man skal kalde det – er i dag klokken 7:00, så det er lyst. Lyset giver energi til at komme hurtigere i omdrejninger og gøre klar til dagens trek.

Min nat har været næsten helt uden søvn. Og kold trods mit seneste tiltag – anbefalet af hjælpsomme gruppemedlemmer – ud over langt skiundertøj hat og handsker på natten igennem. Det hjalp en del, så inde i soveposen var der varmere end i går.

Ikke udenfor.

Beklageligvis skete der det uafvendelige. På grund af det konstante vand- og te-indtag – på anbefaling også lige inden sengetid – skulle jeg imod sædvane på toilet om natten.
Det kunne simpelthen ikke undgås.

Et natligt toiletbesøg er bøvlet, når man skal ind og ud af et lille telt og forsøger at undgå at vække sin room mate. Når man samtidig fryser helt vildt (især da handskerne nu er af) og raver rundt i bælgmørke (indtil man finder pandelampen) er det træls.
Men det kan blive værre.

Iskold og små-konfus af manglende søvn kommer jeg ud af toilet-teltet efter at jeg har forrettet min nødtørft. Med pandelampen tæt ved jorden for ikke at vække de andre.

Jeg kravler hen til teltindgangen og roder efter lynlåsen. Pudsigt nok sidder den ikke samme sted, som da jeg kravlede ud. Skidt pyt, jeg fortsætter rystende af kulde.
Sætter hænderne ind i teltet – og mærker et par støvler, der ikke er mine.

Jeg trækker labberne til mig, som har jeg brændt dem, i samme sekund jeg sanser, at det er lykkedes mig at fare vild på en strækning på under 10 meter.
Heldigvis slår hjernen til igen, jeg husker teltenes placering og ‘iler’ hen til det rette.

Nu kan jeg så ligge og spekulere på det, mens søvnen nægter at indfinde sig.

Heldigvis får dagslyset og store smil fra køkken-hjælper Barack plus den varme te på teltkanten dagen til at se lys ud. Så et hastigt morgentoilette og et par snapshots …

kili-w-20160216-IMG_0775kili-w-20160216-IMG_0774

07:30 er der morgenmad. Med en horribel overraskelse. Ingen havregrød! I stedet er der cornflakes og et eller andet müsli-lignende. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde: Jeg husker tyskernes birner-müsli og foreslår at vi hælder det kogte vand over müslien. Det virker og det smager lækkert. Vi har fået en ny ret: Marina-grød (er stolt!).

kili-w-20160216-IMG_0773Store, sorte hvidhalsede ravne med skræmmende, skarpe næb holder til ved lejre og hytter på Kilimanjaro i håbet om at opsnappe levninger fra de trekkendes bord.

 

Dag 4: Shira 2 (3837 moh) – Barranco Camp (3950 moh)

I dag er der 10 km hårdt trek opad og over Lava Tower i 4600 meters højde og ned igen til Barranco Camp. Turen op til de 4600 meters højde sikrer yderligere akklimatisering til de næste dage. Samlet set slutter vi med en stigning på bare 113 højdemeter.

Fantastisk. Solen skinner igen igen. Det giver ny energi. Jeg er forbløffet over, at jeg er frisk på trods af flere dage næsten uden søvn. Og ingen højdesyge; hoved og krop har det godt. Et tegn på at man rummer ekstra kraftreserver til krævende/kritiske perioder.

kili-w-20160216-IMG_0783Dagens vandring er som de øvrige dage ubeskriveligt smuk og varieret. Vi vandrer gennem højlandet, der gradvist bliver mere stenet og med lavaformationer.
kili-w-20160216-IMG_0782kili-w-20160216-IMG_0791 kili-w-20160216-IMG_0795 Skyerne tegner skarpe skygger på højsletten. Et evigt skiftende spil af mønstre.

 

Som der står på det ensomme skilt (foto her under): “Do not litter trails. Keep all litter with you”. Det er ikke svært at forstå: Smid ikke affald på stierne. Tag alt affald med dig.

På naturens vegne er jeg rigtig glad for, at turleder Peter på forhånd har informeret os om dette, så vi bærer alle plastikposer med os til eget affald. Også til brugt toiletpapir, eftersom det er uundgåeligt, at man bliver nødt til at træde af på naturens vegne undervejs på de lange strækninger. Der er kun toiletter i lejrene.

Desværre følger ikke alle skiltets opfordring og mere end et sted ligger der toiletpapir fra tidligere trekkere. Det er synd og skam (nedbrydningstiden er meget lang) og et svineri.

kili-w-20160216-IMG_0796

Dagen starter med høj sol, ingen vind og gang på glitrende grus, sten og lavastykker. Efterhånden som vi kommer nærmere Lava Tower bliver det dog gråvejr, skyerne smyger sig om os. Det sætter den helt rigtige rå stemning til mødet med tårnet af lava.

kili-w-20160216-IMG_0797 kili-w-20160216-IMG_0798 kili-w-20160216-IMG_0799 kili-w-20160216-IMG_0803 kili-w-20160216-IMG_0805 Guiden geoffrey tager et billede og på opfordring et mere. Vi er fitte og smiler.

 

Indtil nu har gruppen kun haft få øjeblikke med træthed, muskeltræthed og hovedpine (to dog også mave-problemer). Jeg har været forskånet, men det sidste stykke vej op til Lava Tower mærker jeg en let trykken i hovedet og da jeg pudser næse, bløder den lidt.

Jeg tror på det tidspunkt at vi skal videre opad, så for at dæmpe symptomerne indtager jeg lynhurtigt to Panodil. Unødvendigt. Det viser sig, at vi skal nedad med det samme og symptomerne forsvinder da straks igen …

Normalt spiser jeg ingen former for medicin, heller ikke håndkøbsmedicin, men ugen før afrejse har jeg været på apoteks-tour og købt rigeligt med Panodil, da jeg ved at højde-trekkere af og til indtager maksimal dagsdosis, otte styk, pga. højdesyge hovedpine.

Fra Lava Tower området skal vi nedad på den anden side via Lava Wall. En særligt udfordrende lavavæg, som kræver maksimal opmærksomhed. I dag er den fugtig af let støvregn, så vi skal være ekstra agtpågivende og undgå fodfejl og fummelfingeri.

At her er småfarligt erfarer vi fra en canadier. For to dage siden sprang han korsbåndet i det ene knæ. På fjerdedagen, her på Lava Wall, springer han det andet (andet ben). Han forsøger at fortsætte (!), men må eskorteres/køres ned fra bjerget til behandling.

kili-w-20160216-IMG_0807 kili-w-20160216-IMG_0808 Lava wall nedstigning med eller uden stave på de fedtede sten og lava-stykker.

 

Vel nede kan man kigge tilbage og se op på Lava Wall nede fra (til højre på foto her under). Det var det og nu går det videre. Gruppen er intakt og fortsat i højt humør.

kili-w-20160216-IMG_0810

Vi fortsætter i et landskab der bliver mere og mere goldt og grumt at se på. Til sidst er det nærmest Moonbase Alpha (en meget gammel sci-fi serie) om igen. Skummelt.

kili-w-20160216-IMG_0818kili-w-20160216-IMG_0811 kili-w-20160216-IMG_0812 kili-w-20160216-IMG_0813 kili-w-20160216-IMG_0814 kili-w-20160216-IMG_0816 kili-w-20160216-IMG_0819     kili-w-20160216-IMG_0820 kili-w-20160216-IMG_0821kili-w-20160216-IMG_0822 kili-w-20160216-IMG_0823 kili-w-20160216-IMG_0824  kili-w-20160216-IMG_0825 kili-w-20160216-IMG_0829 kili-w-20160216-IMG_0832 kili-w-20160216-IMG_0834 kili-w-20160216-IMG_0837 kili-w-20160216-IMG_0828

Efterhånden som vi bevæger os nedad, begynder der at komme flere små pletter med grønt og pludselig ser vi en hel koloni af pudsige palmer.

kili-w-20160216-IMG_0840 kili-w-20160216-IMG_0844

Det er slet ikke til at stå for de spøjse palmer og det er nødvendigt med fotostop # 117.

kili-w-20160216-IMG_0845 kili-w-20160216-IMG_0848 Jeg er ikke den eneste, der er fascineret af den fænomenale flora på turen ned.

kili-w-20160216-IMG_0850 kili-w-20160216-IMG_0853 Vild natur og vandfald. vidunderligt vue for fodgængere med fotografiapparater.

 

Ruten byder på et storslået og dramatisk sceneri, der dog bliver blidere efterhånden som vi kommer længere ned ad bjerget og tættere på dagens lejr for natten.

kili-w-20160216-IMG_0854 kili-w-20160216-IMG_0856 kili-w-20160216-IMG_0862

Efter en lang dags vandring når vi endelig Barranco Camp (3950 moh). Der er en smule træthed at spore hos enkelte i gruppen. Selv er jeg frisk (~ overtræt) og i hopla til fotos af området omkring lejren, indtil mit næstsidste batteri opgiver ævret og jeg må stoppe.

kili-w-20160216-IMG_0866

Denne camp har en fantastisk udsigt ud over Tanzania. Periodisk dækker skyerne dog midlertidigt for verden neden for lejren. Til gengæld skinner og varmer solen nu igen, så tre af os får overskud til at lave en serie strækøvelser uden for teltet. Det føles dejligt.

kili-MaM-w-IMG_2632Tre trekkere, m, m og m, strækker overskudsagtigt ud. Foto: Michelle Martinsen.

 

I dag rutineret (!) klargøring af teltet. Så af sted til aftensmad klokken 18:30. Det kører.

Menu: Blomkålssuppe og pandekager, kylling samt ris og ærter og til sidst vandmelon. Ikke dårligt. Og mindst lige så godt: Højt humør i spiseteltet. Det er ingen selvfølge. Træthed og højdesyge kan udløse aggressioner. Heldigvis ikke her.

Som vanligt kommer guiden Geoffrey efter aftensmaden ind i teltet og fortæller kortfattet, hvad der skal foregå næste dag. Afgangstidspunkt, rute, varighed og påklædning, selvom ingen kan spå om vejret.

En og anden har skævet op på morgendagens bjergvæg, Breakfast Wall (til højre på foto her under) og udtrykt en vis bekymring for, hvordan vi besejrer den. Geoffrey beroliger: “The eyes say no, but the arms and legs go”.

kili-w-20160216-IMG_0864kili-w-20160216-IMG_0865

kili-MaM-w-MMTelt

Med det in mente går vi til ro i vores telte (telt foto: Marianne Martinsen).

Godnat, godnat, godnat, godnat, godnat, godnat, godnat, godnat.

Jeg prøver at tælle får, men det fungerer ikke og jeg er ikke det mindste søvnig.

Jeg prøver at meditere; tænker på en sten, et lys, et sort stykke fløjl. Det virker ikke.

Jeg laver åndedrætsøvelser. Det virker ikke.

Jeg kniber øjnene sammen og lader som om jeg sover.

Det er nu svært, især fuldt påklædt: I nat plus to huer og to par handsker …

5 Comments »

  1. Fantastisk dokumentation, Marina!! Meget fristende billeder. Ønsker dig god vandring og god søvn.
    PS Det kan nogle gange være svært at lukke ned for adrenalinen, men det ved du jo alt om!!!
    Pøj, Pøj!!
    Mange gode hilsner,
    Hanna

    Like

    • Kære Hanna,
      Tusind tak for din entusiastiske og motiverende hilsen og billedkommentar.
      Fristet? Ja, jeg tænker, at det vil være en god tur for en rutineret vandrer, som er vant til bjerge i Sverige og Norge 🙂
      Ja, du har fuldstændig ret, det er nok delvis adrenalinen.
      Mange gode hilsner,
      Marina

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s