Af Marina Aagaard, MFT

Mandag. Historien gentager sig. Solen står op. Vi står op. Vi går. Vi går op og op. Det nye er, at landskabet skifter igen. Bjerget bliver endnu mere bjerg.

kili-w-20160215-IMG_0714

Om morgenen klokken 6:00 bliver vi vækket – endnu en gang er det for mig blot en morgenhilsen. Natten har igen været urolig. Igen omkring maksimum en halv times søvn i små bidder af halvvågen blunden. Oveni hundefrøs jeg, trods tiptop sovepose og endda med silkeposen inden i (et ekstra lag, der burde hjælpe mod kulden).

Igen store smil fra køkken-hjælper Barrack og varm te på teltkanten til at starte dagen med. Vi sidder igen i tavshed og nyder den varme te. Så ‘morgentoilette’.

07:00 er der morgenmad. Grød, toast, æg. Vand, te, kaffe. Det varmer dejligt og tør kroppen op. Godt at der er morgenmad! Nu er jeg på toppen igen.

Trods begrænset søvn føler jeg mig frisk og fysisk rigtig godt tilpas. Over 3000 m højde og aktuelt ingen tegn på højdesyge, selvom nogen kilder nævner, at det er i denne højde, at risikoen stiger. Et par af de andre er også kun småtrætte periodisk.

Vores vandflasker er fyldt op og vejer godt i rygsækken. Til gengæld bliver madkasserne ikke fyldt, for i dag går vi, indtil vi kommer til næste lejr og spiser først da.

kili-w-20160215-IMG_0717

Dag 3: Shira 1 (3505 moh) – Shira 2 (3837 moh)

Vandreturen fra Shira 1 Camp til Shira 2 Camp fortsætter henover plateauet mod Kibo.

kili-w-20160215-IMG_0720kili-w-20160215-IMG_0721kili-w-20160215-IMG_0722kili-w-20160215-IMG_0727kili-w-20160215-IMG_0725kili-w-20160215-IMG_0726

Landskabet skifter igen. Nu med vand, mere grønt og småbuske. Smukt. Men nu skal vi igennem et moseagtigt område med græsbeklædte tuer, som skvulper rundt i vand. Det er skidt. Især for to af os, som af forskellige årsager har suboptimale støvler på. Det bliver en øvelse i at hoppe fra tue til tue med tungen lige i munden. Det går kun lige.
Våde støvler/sokker er noget som skal undgås, for de tørrer ikke og fryser måske til is.

kili-w-20160215-IMG_0729

Efter et par timers vandring i udkanten af plateauet går stien opad i cirka 45 minutter mod Shira Hut (en ældre, slidt og beskidt hytte).

kili-w-20160215-IMG_0732kili-w-20160215-IMG_0730kili-w-20160215-IMG_0731kili-w-20160215-IMG_0734kili-w-20160215-IMG_0735  kili-w-20160215-IMG_0736

Den direkte tur fra Shira 1 til Shira 2 er beregnet til cirka 3 timer. Men for at vi får lidt højdetræning, sørger guiden for en afstikker på et par timer.

Efter at have vandret opad, skal vi nu i stedet klatre lidt. Stavene bliver efterladt hos et par assisterende guider og vi klatrer opad til Shira Cathedral.

kili-w-20160215-IMG_0739kili-w-20160215-IMG_0740

Det synes jeg er fantastisk. Jeg er hverken bjergbestiger eller klatrer, men synes, at det er spændende at bevæge sig opad på den måde; med en smule udfordring – altså ikke alt for meget: En form for outdoor fitness kombinationstræning for motorik og styrke; overkrops- og benarbejde samt analyse m.h.p. fornuftig placering af krop og lemmer.

Og belønningen er der straks, man når toppen.

Her kan man tale om en udsigt, der bjergtager.

Med fødderne i skyerne og bjerg og bjerge på alle sider.

Nu må kameraet frem og jeg tager uden at blinke 5-6 skud af næsten samme motiv …

kili-w-20160215-IMG_0744kili-w-20160215-IMG_0742 kili-w-20160215-IMG_0743

Skyerne kommer og går fra det ene øjeblik til det andet. Det er en speciel oplevelse.

kili-w-20160215-IMG_0745kili-w-20160215-IMG_0746

Vildt! At være mellem og over skyerne. Som sad man i en flyvemaskine og kiggede ud.

Som hypnotiseret tager jeg en masse fotos lig disse – og glemmer at spare på batteriet.

kili-w-20160215-IMG_0751kili-w-20160215-IMG_0752

Vi klatrer nedad. Det er noget mere udfordrende og det gælder om at være fokuseret.
Der er rimelig stejlt, så man holder vejret en smule og forsøger at undgå at skride ud.

Vel nede og på vej igen tager vi lige en ‘selfie’ eller rettere sagt: Chefguiden Geoffrey trykker beredvilligt på udløserknappen, så vi kan smile stort: “Det klarede vi ret godt”.

kili-w-20160215-IMG_0754Say “cheese”, nå nej, det har vi ikke, men så “tooooooaaaaaaaast”. Helbredet holder.
mode: trekking-hatte skiftes efterhånden ud med ski-hatte. jeg produktudvikler og sætter min skihat ovenover en bøllehat for dobbelt varme plus skygge. chic, not.

 

Vi går nedad nu og underlaget skifter karakter fra jord til mere og mere grus samt sten og lavastykker. Vejret er stadig med os. Høj sol og stort set ingen vind, men køligt.

Efter sammenlagt ca. 5-5½ t når vi Shira 2 Camp. Vi får afternoon tea med popcorn og halve stykker muffins. En pudsig cocktail, men det glider rask ned.

kili-w-20160215-IMG_0760

Efter den snack går vi i teltene for at gøre liggeunderlag og sovepose klar og gøre varmere trøjer klar til næste dag. Ifølge orienteringen på hotellet bør man være klar til at det kan begynde at sne fra nu af. Et kig ud af teltet viser dog tørvejr og periodisk sol.

kili-w-20160215-IMG_0761casa de Marina og Marit. Tæt ved klippekanten … og toilet-teltet. praktisk by night.

kili-w-20160215-IMG_0762Før eller udpakning er det muligt at nyde de periodiske eftermiddags-solglimt
på klipperne foran denne camps toiletskur. et cool sted i mere end en forstand.

 

Aftensmad klokken 18:30. Følger det vanlige mønster. Suppe – det er ekstra dejligt nu, hvor det er begyndt at blive køligere i spiseteltet – derefter hovedret og et stykke frugt.
Der bliver nu gjort stort indhug i kakaobeholdningen, for det luner også lidt ekstra. Jeg bliver beskyldt for at have drukket det meste, men det er en stort set usand historie.

Efter aftensmaden klarer det endnu mere op. Og der bliver klart kig ud over bjerget.

Man kan næsten ikke se sig mæt i den udsigt.

Langt, langt nede kan man svagt skimte byerne.

kili-w-20160215-IMG_0763kili-w-20160215-IMG_0767kili-w-20160215-IMG_0766-2

Efter kun cirka 30 fotos af samme motiv – jeg sparer på batteriet – er det tid til at gå til ro.

Jeg finder ned i soveposen. Lukker øjnene.

Og venter på søvnen.

Venter på søvnen.

Venter.

5 Comments »

  1. Fantastisk rejse vi er kommet med på! Tak for det. Husk du kan meditere dig i søvn. Uden søvn går det ikke. Fortsat god tur.

    Like

    • Dear Jane,
      Thank you for your ‘wow’ comment. It is inspiring.
      I hope you, nature enthusiast/photographer, too, will go to Kilimanjaro – it is more beautiful than the shots convey
      (however, the trek is also somewhat hard in places …).

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s