Af Marina Aagaard, MFT

Fredag morgen. Jeg vågner op under et myggenet i et andet land. Syd for ækvator. Nærmere bestemt i Tanzania, United Republic of Tanzania. Det største af de østafrikanske lande, 947.303 kvm (365.756 sq mi), med cirka 52 millioner indbyggere, og et af verdens fattigste lande. En helt anden verden.

kili-w-20160220-IMG_1086

Den verden jeg mere præcist befinder mig i, er nu som at være i en tidslomme i koloni-tiden; Marangu Hotel, der ligger tilbagetrukket fra vejen i nærheden af Marangu by.

Landet har været koloni under flere lande, senest England, men blev selvstændigt 9.12.1961 (som Tanganyika før foreningen med Zanzibar).

Tanzania er bjergrigt og med store skovområder i nordøst. I den del af landet troner også verdens højeste fritstående bjerg, Mount Kilimanjaro, 5.895 m.o.h. (19.341 ft), der kan ses vidt omkring. Et overvældende syn; øjnene, og kameralinsen, klæber til bjerget.

Kili_w_20160212-IMG_0587Marangu Hotel ligger ret tæt på en af nationalparkens indgange: Marangu Gate.

 

Klimaet i Tanzania varierer meget. I højlandet er der temperaturer mellem 10-31 °C (50-87,8 °F) og i resten af landet normalt temperaturer over 20 °C (68 °F).

Der er to primære regntider i nord-øst; fra Oktober-December og fra Marts-Maj.

Sammenholdt med at de varmeste måneder er mellem November og Februar, 25-31 °C (77,0–87,8 °F) (de koldeste er mellem Maj og August, 15-20 °C, 59-68 °F), så anses januar og februar generelt for de bedste måneder til Kilimanjaro trekking.

Turleder Peter Larsen, leder af Lido Fitness, Vejle, har sammen med arrangøren Trekking Bureauet, fundet det erfaringsmæssigt bedste tidspunkt samt en flot rute. Desuden er der på denne tur en hel dag til akklimatisering i Marangu i 1.400 moh. Noget mere end de hjemlige Mols Bjerge (Agri Bavnehøj, 137 moh!).

Marangu hotel

Hotellet er et britisk-ejet hotel med speciale i Kilimanjaro trekking. Ledet af Desmond og familiemedlemmer og med lokale servicemedarbejdere, guider, bærere og chauffører.

Kili_w_20160212-IMG_0614kili-w-20160220-IMG_1037     kili-w-20160220-IMG_1032

Hotellet består af et vinkelformet hovedhus, en fritliggende bar (frokostrestaurant), og små bungalows rundt om på området. Desuden to souvenir-shops og servicebygninger.

kili-w-20160220-IMG_1033     Marangu_Hotel_receptionkili-w-20160220-IMG_1116Gårdsplads, reception og restaurant – med løbende rengøring og vedligehold.
(I Tanzania har man et afslappet forhold til arbejdsmiljø og -sikkerhed).

 

Haven er stor og frodig, fuld af smukke blomster (og insekter). Selv botanik / biologi ikke-interesserede må 1) overvældes og 2) overgive sig til hæmningsløs fotografering.

kili-w-20160220-IMG_1093kili-w-20160220-IMG_1087  kili-w-20160220-IMG_1082 kili-w-20160220-IMG_1081 kili-w-20160220-IMG_1080 kili-w-20160220-IMG_1077       kili-w-20160220-IMG_1069 kili-w-20160220-IMG_1068  kili-w-20160220-IMG_1066 kili-w-20160220-IMG_1060 kili-w-20160220-IMG_1059     kili-w-20160220-IMG_1058 kili-w-20160220-IMG_1054kili-w-20160220-IMG_1074Havearbejde Africa-style … no machines: Kanttrimning med kniv og knofedt!

 

Næsten bagest i haven er der en lille, men ren og indbydende pool. Og bag den, nogle trappetrin ned, findes havemuren, hvor der er udsigt ud over regnskoven. Vild natur!

kili-w-20160220-IMG_1041kili-w-20160220-IMG_1050kili-w-20160220-IMG_1047SÅ DU IKKE ER I TVIVl; ‘DUSTBIN’ – IKke til at overse. Keep Tanzania tidy, thank you.

 

Morgenen starter med morgenmad på hotellet ved 8-tiden (mellem 7.00 og 10.00).
En lille buffet med frisk vandmelon, ananas og banan, samt cornflakes og noget crüsli lignende (og mælk), kaffe, the, juice, vand samt blegt, blødt toastbrød (ikke for paleo eller fitness maver) og æg på ønsket facon. Røræg virkede som et godt og sikkert valg.

kili-w-20160220-IMG_1028

Kontrolbesøg

Marangu hotel tager Kilimanjaro trekking alvorligt. Efter morgenmaden skal man gå til sit værelse og pakke alting ud på sengen. Herefter kommer to ansatte og tjekker at man i sin ‘duffelbag’ (stor taske med bl.a. sovepose og liggeunderlag som bærerne bærer) og i sin dagsrygsæk har alt hvad der kræves til trekket – og der bliver tjekket grundigt.

Det er seriøst og giver en tryg fornemmelse. Man har jo det hele med. Eller har man? Efter snak med guiderne er de fleste i gruppen alligevel en lille tur omkring depotet, som huser en masse (efterladt) udstyr: Tøj, støvler og tilbehør.

Jeg bliver på opfordring udstyret med 1) gamacher til støvlerne (til voldsomt regnvejr). 2) Et regnslag som dækker krop og rygsæk (tungt og uhandy som bare pokker).
3) Skiluffer (ja, jeg har tre par handsker i tre tykkelser med i forvejen, men frygter kulden og låner luffer som back-up). 4) En uhyrligt grim bøllehat fra Sea World (havde jo selv en smart kasket med, men efter guidens dundertale om forbrændinger bliver den efterladt). Just my luck: Jeg render rundt og ligner en der er faret vild, mens de fleste i gruppen låner rigtige Kilimanjaro-hatte og ligner trekkere med styr på tingene …

Desuden låner vi alle vandrestave i træ, alle par i forskellige tykkelser og højder!
Jeg havde ikke selv tænkt mig at bruge hjælpemidler, men stavene bliver varmt anbefalede, så de kommer med.

Briefing

Klokken cirka 10.00-12.00 er der briefing med den engelske guide, som dog ikke skal med på vores tur. Han fortæller om Lemosho trekking ruten og vejleder om turen.

Ud over selve ruten, dagsprogrammerne og dagsbeklædning, giver han gode råd, bjerg regler, som turleder Peter heldigvis allerede har informeret om:

Regel nummer 1
Gå langsomt “pole, pole” for at mindske risiko for højdesyge (tit svært for fitte personer).

Regel nummer 2
Drik riiiiiiiiiiiiiiiigeligt, omtrent 4 liter per dag, som drikkes løbende over hele dagen.
Er man først blevet dehydreret, kan man få det rigtig dårligt, så det skal undgås.
Ekstra råd: Spis rigeligt, for der er brug for masser af energi …

Regel nummer 3
Brug rigeligt med solcreme. Solen er ekstremt skarp i højden og man bliver meget let forbrændt (hvilket flere erfarede; selv små usmurte områder blev glorøde første dag).

Regel nummer 4
… og husk så at nyde turen!

Ja tak! Jeg meldte mig jo til denne tur, fordi der stod i materialet “… vi vandrer ad den smukke Lemosho rute …”. Deri blev ikke nævnt noget om udmarvende, semi-farlig og sundhedsuvenlig trekking skråstreg bjergklatring. Eller rettere ‘trek’ blev ikke uddybet!

Herefter var der rigtig megen snak om højdesyge (kroppens reaktioner på ophold i tynd luft; over 2000 moh) og symptomerne, som kan være alt fra mild hovedpine, kvalme og opkast, utilpashed, svimmelhed, søvnproblemer, ødemer til mere alvorlige symptomer som samme symptomer i meget stærkere grad samt balancebesvær, synsforstyrrelser, forvirring, trykken for brystet og åndenød.

Behandlingen er i alle tilfælde at søge nedad (hvorved alle symptomer oftest hurtigt ophører) og søge læge.
Livsfarlige tilstande er vand i lungerne og væskeudtrædning i hjernen (symptomerne blev beskrevet): I begge disse tilfælde skal man straks bringes ned og behandles.

Jeg har bevidst kun overfladisk orienteret mig om højdesyge før turen – hvad man ikke ved har man ikke ondt af (…) – for havde jeg fordybet mig i ovennævnte, er det langt fra 100 % sikkert at jeg var taget af sted! I øvrigt ligger succesraten for dette trek efter sigende mellem 40-80 % – altså heller ikke 100 % (!) – afhængigt af vejrforholdene.

Netdoktor: Højdesyge kan i et vist omfang forebygges med acetazolamid (DiamoxR ) 250 mg depottablet [tog 8 ud 9] ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til maximale højde (mulige bivirkninger er bl.a. smagsforstyrrelser, snurren i hænder og fødder, hyppig og stor urinproduktion, synsforstyrrelser og hududslæt)!

Allersidst slutter guiden af med at fortælle, at:

1._Det er så hårdt at nå toppen, at man skal finde på måder at klare det på. Ud over at mange må stoppe p.g.a. højdesyge giver flere simpelthen op af træthed undervejs. Hans råd er at tælle sine skridt i bidder, fx 200. Peters råd er, at tælle til 50 maksimum!

2. Det er drønhårdt at gå nedad igen og man kan være næsten sikker på at få ondt i knæene (hældningen er på 10-40 grader). Husk at skubbe hælene tilbage i støvlerne!

Okay. Det var så den briefing. Der er en vis spænding i lokalet. Nu kan man tænke lidt over det. Man kan også lade være og i stedet tænke på noget andet.

Efter briefingen er dagen til fri disposition. Vi mødes i Peters bar til en frokost. Burgere, pommes frites og pasta … vist ikke helt afrikansk … men meget populært.

kili-w-20160220-IMG_1075 kili-w-20160220-IMG_1104 Peters bar set udefra og indefra.

 

Vejret svinger hele tiden mellem gråvejr og solskin med 20-25 graders (C) varme – og mens vi sidder i baren og spiser frokost, hører vi nogle af de andre gæster tale om, at sidste uge foregik trekking på bjerget i næsten konstant regnvejr, masser af mudder, og kulde (en trekker havde fået lette forfrysninger og to bærere var døde, vist af kulde).
Som for at understrege historierne, begynder det at regne voldsomt (åååhhh, nej) …

Kili_w_20160212-IMG_0584

Efter frokosten klarer det op. Halvdelen af vores lille gruppe slapper af på hotellet, den anden halvdel inklusive undertegnede går en tur til Marangu by, 15-20 minutter væk.

På opdagelse i Marangu by

By vil jeg sætte i citationstegn, for ud fra europæiske normer er det mere som en form for landsby, en markant anderledes – delvist doven og ret rodet – landsby.

Kili_w_20160212-IMG_0586 Kili_w_20160212-IMG_0591 kili_w_20160212-IMG_0592 kili_w_20160212-IMG_0604Overalt er der frugtsalg med varelageret i fineste opstilling: Ordnung muss sein.kili_w_20160212-IMG_0595 kili_w_20160212-IMG_0596 kili_w_20160212-IMG_0597kili_w_20160212-IMG_0599 Den lokale tank, autoværksted og vognparken, marangu-style.

kili_w_20160212-IMG_0605Busstationen. På foto ses det ikke, men der var ‘altid plads til en til’ i busserne.

kili_w_20160212-IMG_0600 kili_w_20160212-IMG_0601 kili_w_20160212-IMG_0602 Den lokale kolonialhandel.  Kili_w_20160212-IMG_0608kendte mærker? dog Et særsyn (SET med danske øjne): En halvtOM flaske på hylden?

 

Efter en interessant gåtur, som dog for mit vedkommende blev uden shopping af de manglende småting på udstyrslisten (myggemidler med mere). Herefter var det tid til at vende tilbage. Det er ifølge hotelpersonalet ikke farligt at færdes i Marangu om aftenen, men de anbefaler, at man følges med en lokal guide, for der er ingen gadelys.

På vejen hjemad ser vi en lille butik med issalg. Det er varmt og vi har lyst til is. Vi roder lidt i fryseren. Selvom alle ispakkerne er delvist deforme, køber vi alligevel et par stykker (glemmer at forevige synet) og pakker dem ud: Selve isene er endnu mere deforme, i specielle farver og delvist krystalliserede … fordi at strømmen jævnligt svigter i landsbyen. Også telefonlinjerne er aktuelt uduelige – der opfordres til mobilbrug – for kobberledningerne er blevet stjålet (det sker ikke kun i Afrika, men også i Danmark)!

Akklimatiseringsdagen er næsten forbi. Klokken 18.30 er der aftensmad, hvor vi alle samles igen. Herefter går vi hver til sit for at pakke og gå til ro før første trekking dag.

kili-w-20160219-IMG_1026mangt og meget på hotellet har referencer til Kilimanjaro – også bord-skiltene.

 

3 Comments »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s