Coretræning citat: Du kan ikke affyre en kanon fra en kano

Hver tredje dansker er fysisk inaktiv! Bevæg dig væk fra sygdom og overvægt

Af Marina Aagaard, MFT

Fysisk inaktiv? I medierne ser det ofte ud som om det meste af Danmarks befolkning er superaktive, men i disse år kan hver tredje dansker betegnes som fysisk inaktiv. Især kvinder bevæger sig mindre end før.

Mangel på fysisk aktivitet er sammen med rygning, alkohol, usund kost og stress blandt de primære årsager til dårligt helbred og sygdom … og overvægt.

Fysisk inaktiv eller aktiv i EU og Danmark59% af europæerne motionerer sjældent eller aldrig; for danskere er det cirka 33% p.t.

Fysisk inaktiv eller aktiv

Svær overvægt er et stigende problem for folkesundheden [mange danskere er syge].
Forekomsten af overvægt i steget markant de seneste årtier. 47 % af den voksne danske befolkning er overvægtige, cirka 13 % af befolkningen er svært overvægtige.

Så det gælder om at bevæge sig:

Lidt er bedre end ingenting og det er bedre at starte i dag end i morgen. Start med nem motion, der motiverer.
Ofte hjælper det at motionere sammen med en ven.
Ingen venner? Søg på nettet; både firmaer, foreninger
og kommuner formidler kontakt til motionsvenner.


DTU Fødevareinstituttet sammenlignede voksne danskeres aktivitetsniveau i 2007-2008 og i 2011-2012 for at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet.
Aktivitetsniveauet blev kortlagt ved hjælp af skridttællere og den tid, deltagerne brugte på at cykle, blev omregnet til skridt og talt med.

Tallene i undersøgelsen “Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA)” viser: “Hver tredje dansker kan betegnes som fysisk inaktiv.”

Det skyldes især et fald i danske kvinders aktivitetsniveau. Flere kvinder bevæger sig mindre end anbefalet, mens færre kan betegnes som aktive eller meget aktive:

Danske kvinder bevæger sig markant mindre end tidligere. I gennemsnit tager kvinder i 2011-2012 1.100 færre skridt per dag, end de gjorde i 2007-2008.

Det betyder, at andelen af kvinder, som tager mindre end 7.500 skridt om dagen, er steget fra 24 % til 31 % i undersøgelsesperioden fra 2007 til 2012. Samtidig er andelen
af kvinder, der tager mindst 10.000 skridt dagligt, faldet fra 53 % til 40 %.

Tallene viser også, at danske kvinder i gennemsnit har taget 1,4 kilo på fra 2005 til 2013. Nu er næsten halvdelen af danske kvinder let til svært overvægtige og haler ind på mændene, hvor lidt mere end halvdelen er overvægtige.
Årsag ifølge DTU: Både federe mad og mindre fysisk aktivitet.

Det er bekymrende, eftersom regelmæssig fysisk aktivitet gavner både helbred og humør. Ved at røre sig kan man blandt andet forebygge hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, visse kræftformer og depression.

Omvendt er omkostningerne ved inaktivitet og overvægt, at » (…) flere vil få alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer relateret til overvægt,« (Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU).

DTU Fødevareinstituttet vurderer – og det er også det trænere inklusive undertegnede oplever – at bl.a. ændringer i danskernes transportvaner bidrager til det faldende aktivitetsniveau; statistikken for de senere år viser at:
Flere har taget bilen og færre er hoppet på cyklen og samtidig er den gennemsnitlige skærmtid øget med 1 time dagligt for voksne danskere.

DTU’s råd:

Folk, som gerne vil røre sig mere i løbet af en almindelig dag, kan komme langt ved at lave nogle små ændringer i hverdagen.
Tag cyklen eller gå, når du har mulighed for det – og log af Facebook og gå en tur i stedet. Det er ikke nødvendigt at få sved på panden for at være fysisk aktiv.


Læs mere:

Scandinavian Journal of Public Health: Reduction in pedometer-determined physical activity in the adult Danish population from 2007 to 2012.

DTU Fødevareinstituttets e-artikel: Danske kvinder er blevet mindre fysisk aktive (pdf).

Guide: 10 veje til vægttab. Per Brændgaard / Sundhedsstyrelsen.

Guide: Små skridt til vægttab – der holder (nu 5. udgave, 2015). Per Per Brændgaard.

Træning for overvægtige: Hvem, hvad, hvordan og hvorfor?

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coretræning citat: Du kan ikke affyre en kanon fra en kano