Ondt i ryg og arme ved kettlebell swing? Brug smart teknik og undgå smerter

Planke og Core træning: Spilder du tiden og skader din ryg?

Af Marina Aagaard, MFT

Vil du have flad mave, fin form og og undgå lænderygsmerter? Og virker din coretræning ikke? Dr. Peter O?Sullivan, en kendt fysioterapeut og smerteforsker, fortæller at megen træning og coretræning skader ryggen mere end den gavner.

young man exercising in a park --- Image by © Royalty-Free/Corbis

Mange lider af rygproblemer og rygsmerter og vil gerne have hjælp og lindring og gerne lige netop den øvelse, det ‘vidundermiddel’, der virker bedst.  Der er dog ikke en enkelt ting, som effektivt modvirker alle rygsmerter, det handler også om generel livsstil.

Planke og core træning

Spilder du din tid med de klassiske programmer?

Mennesker er forskellige og rygproblemer er forskellige. Derfor er der ingen standardløsninger eller one-size-fits-all øvelser. Generelt gælder det dog at fysisk inaktivitet er skidt og alsidig fysisk aktivitet er sundt.

Peter O’Sullivan generelle tips til rygsundhed

• Bevægelse er sundt.

• Fysisk aktivitet er rigtig godt

• Inaktivitet er usundt.

• Tænk positivt om ryggen, som en robust struktur, der kan holde til noget.

• Undgå overdreven påpasselighed og overdreven fokus og tidsforbrug på muskler, som bare skal gøre deres ‘arbejde’, det de skal.

• Undgå overdreven spænding af mavemuskler, bracing og lignende, som kan skade, smerte, mere end at gavne.

• [I forbindelse med rygsundhed] Undgå generelt forspænding – at spænde ekstra op – før almene løft, for der er ikke nok evidens for at det er det bedste for ryggen.

• Stol mere på kroppen og udvikl normale sunde bevægelsesmønstre og livsstil, det giver længerevarende positiv effekt for ryggen.

• Der er skabt for meget frygt omkring ryggen; vi gør det ikke ved andre kropsdele, så hvorfor gør vi det ved ryggen. Men det er et problem, fordi der er en industri omkring core training. Især mere og mere er værre [fx overdreven planketræning].

• Mange forsøg viser kun ganske lidt effekt på smerte og funktionsevne ved speciel core træning. Blandt andet ser det ud til at transversus abdominis og multifidii faktisk er overaktive og sandsynligvis ikke har gavn af yderlige træning.

Skal man undgå den form for træning?

[Direkte adspurgt “Skal man så undgå coretræning?”] Man behøver ikke at undgå coretræning, det handler om at lave de rigtige øvelser [i den rigtige mængde, på den rigtige måde og med måde].

Det sidste er vigtigt at få med. Der er nemlig også evidens for at coretræning virker, om end i visse forsøg i begrænset omfang. Spørgsmålet er hvorfor og hvordan det virker – er det måske bare træning generelt der virker – og hvordan påvirker diverse coretræning øvelser holdning, rygsundhed og smerteniveau her og nu og på sigt? 

Selv anbefaler jeg af og til pilates som indledende motion til personer med dårlig ryg, fordi pilates foregår roligt og kontrolleret med fokus på holdning, åndedræt og teknik.
Min egen erfaring er dog også, at megen pilates træning overdriver ‘opspænding’ og spænding, aparte øvelser og specielle vejrtrækningsmønstre. Så det gælder om at finde en dygtig lærer og desuden supplere med eller progrediere til mere dynamisk træning. 

Mere om coretræning:

Artikel (med link til videointerview med Prof. Dr. Peter O’Sullivan):

http://ramseynijemfitness.com/2015/06/04/core-stability-winning-popularity-losing-science/

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ondt i ryg og arme ved kettlebell swing? Brug smart teknik og undgå smerter