Motivation? Citat: Undgå usund bekymring

Undgå uheld i fitnesscenter: Låse på stangen under bænkpres?

Af Marina Aagaard, MFT

Et kæmpe brag i fitnesscenteret. Alle i styrkesalen vender sig om. Ved bænkpres stativet ligger en ung mand med stangen på brystet. På gulvet ligger alle skiverne på hver side af bænken. Der står også to venner og griner.

Et øjeblik forinden: Kammeraterne har travlt med at diskutere hen over hovedet på den, der træner. Den trænende er uopmærksom og løfter skævt. Eftersom der ikke er låse på stangen, ryger først skiverne af den ene side af stangen, hvorefter stangen voldsomt tipper kontra, så skiverne på den anden side ryger af.

Låse på stang under bænkpres Marina Aagaard blog fitnessEn ubehagelig oplevelse og nok til at give en større eller mindre overrivningsskade i bryst, arm eller skulder. En skade som kan påvirke træningen i måneder fremover. Så helt så sjovt som “kammeraterne” synes at det er, er det ikke. Denne gang slap den trænende vist med chokket, men ikke alle er så heldige.

Situationen er klassisk., d.v.s. desværre set mange gange før i fitnesscentre. En kæde af helt unødvendige fejl, som fører til uheld.

Låse på stang?

Snak og uro

Uanset om det er unge, voksne eller ældre, der træner mere end to sammen, fx tre sammen, har de to en tendens til at stå og sludre i stedet for at spotte, holde øje med den tredje, som træner.

Manglende opmærksomhed

Trænende er meget ofte ukoncentrerede på grund af telefoner (apps), snak, larm eller tv i styrketræningsafdelingen (det sidste er helt uhørt ufornuftigt).

Skæv belastning

På grund af manglende opmærksomhed sker det af og til at der kommer uens skiver (vægt) på hver side af stangen i squat, bænkpres eller dødløft, hvilket fører til skæve løft eller uheld som det nævnte.

Skævt løft

Selv med lige vægt på hver side af stangen sker det jævnligt, at der på grund af uopmærksomhed tages skævt fat – eller der sker et eller andet undervejs, så grebet ændres, så løftet bliver skævt.

Manglende låse

Ved alle frivægtsstativer bør der ligge låse eller klemringe, som kan sættes fast på stangen for at fastholde vægtskiverne.
Af og til er låsene ikke på sin plads og så skal man lede efter dem. Ærgerligt, men det bør man gøre, og dernæst montere to ens låse på hver side af stang for at sikre skiver.

Anbefaling

Brug låse under fitness frivægtsøvelser med vægtstang og vægtskiver såsom – men ikke begrænset til – squat, lunge, step op, dødløft, bænkpres og skulderpres.

Bemærk:

Danmarksmester i styrkeløft Mathias Vedsø Kristiansen anbefaler ikke låse i styrkeløft (for skulle det ske, at man under solotræning ikke kan løfte vægten op, så kan man vippe stangen og vippe skiverne af). Fornuftigt. At der er forskel på hans og mit råd skyldes, at der en lille forskel på træning i nogle fitnesscentre og i et styrkeløft- og/eller vægtløftningsmiljø, hvor de trænende er 100 % koncentrerede omkring løftet.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Undgå usund bekymring