Motivation? Citat: Fejl 40? Fejl 117? 0 Fejl!

Sund og slank i år? Gå IKKE på slankekur!

Af Marina Aagaard, MFT

Slank og slank i år? Er det dit nytårsforsæt? 
Uanset hvad du gør, gå ikke på slankekur!

Forskere fastslår: Hvis slankekuren virker, virker den kun kortvarigt og giver bagslag. Undgå yo-yo vægt og øget overvægt: Vælg fornuftige og overkommelige kosttiltag og motion.

Sund og slank i år

Omkring hver anden voksne dansker er overvægtig. Desværre har man ud over almindelige gener som fx dårligere overskud og ledproblemer som overvægtig også højere risiko for at få forskellige sygdomme. Derfor er det væsentligt at opretholde en normal vægt. Er der behov for fedttab, så bør det foregå strategisk rigtigt.

Det sundeste er at holde, vedligeholde, en stabil normalvægt med max. +/- 2 kg udsving (fx væske i kroppen). Derimod er yoyo-vægt, hvor kropsvægten går op og ned, eksempelvis ned i januar og op februar, sundhedsskadeligt og bør undgås.

Et onlinemagasin spurgte MSN professor læge Kim Overvad om ‘ny forskning’, det vil sige VFF’s rapport fra 2013 (opdateret 2015), “Skal overvægtige voksne tabe sig?”:

“Vil man ikke automatisk tabe sig, hvis man begynder at spise sundere og dyrke motion?”

Sund og slank i år Kvinde fødder badevægt Corbis

Kim Overvads svar til MSN og de, der gerne vil tabe sig:

“Nogle vil, men det er formentlig ikke problematisk, hvis det sker på den måde. Det, der er rigtig problematisk, er, når folk 1. januar stormer ud og køber piller og pulver eller bøger med kostmodeller, hvor man taber sig et kilo på en uge eller undlader at spise to dage om ugen. De er alle lagt an på, at man skal tabe sig hurtigt, og det gør man også. Problemet er, at når kroppen ikke får kalorier nok, begynder den at spise af sig selv. Og her spiser den også af muskelmassen og det sunde fedt, som sidder på bagdelen og lårene”.

“Rigtig mange af dem, der går på kur, taber sig, men langt de fleste tager på igen, når kuren er slut, fordi deres ændringer ikke er varige. De tv-programmer, hvor folk går igennem store lidelser, fokuserer også på det helt forkerte, når programmet ender med, at folk står på vægten og bliver rost til skyerne for at have tabt sig.”

Men hvad kan man så?

Ifølge vanecoaches, der arbejder med varig vaneændring især på spise- og måltidsområdet, kan man gøre følgende i stedet for at gå på kur:

Arbejd med mæthedsskala: At du begynder at lægge mærke til, hvor mæt du er, eller om du reelt er sulten. Eksempelvis ved at sætte et tal på sult-fornemmelsen.

Arbejd med sensorisk spisning: At du begynder at lægge mere mærke til maden, øger mængden af sanseoplevelser, se på maden, duft til maden, smag mere på maden ved at tygge den flere gange, og mærk teksturen, føl konsistensen.

Arbejd med hverdagsmøfling: Bevæg dig mere i hverdagen. Det gamle udtryk møfling (af at møfle; give nogen et dask i ansigtet eller at mosle på) er blevet taget på programmet af vanecoaches.

Arbejd med spejløvelsen: Se dig selv i spejlet i 1 minut og sig til dig selv igen og igen: Jeg elsker dig (dit navn). Dette er bare et eksempel på den type øvelser.

 

Læs mere:

Slankekur kan øge dødelighed: Pas på med slankekur (rapport highlights og link).

VFF: Opdateret rapport

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Fejl 40? Fejl 117? 0 Fejl!