Af Marina Aagaard, MFT

I morgen-tv i dag var der en hel masse snak om hvordan man undgår tømmermænd. Utroligt at det er nødvendigt at snakke så meget om det.
Det er jo ikke den store videnskab …

Lad være med at drikke (så meget).

Undgaa_toemmermaend_alkohol_Marina_Aagaard_blog

Hvorfor?
Det er svært at forstå, hvorfor så mange danskere drikker sig fra sans og samling, når man faktisk har det mere end dobbelt så sjovt, når man 1) er vågen, 2) sanser hvad der foregår (og kan huske det næste dag), 3) kan styre kroppen (fx danse), 4) kan tænke og tale sammenhængende og 5) har det fantastisk i kroppen. Også næste dag.

Hvad???
Visse former for alkohol smager jo ret godt, så det kan man jo godt have ret stor lyst til. Det er bare smart at minde sig selv om, at alkohol både feder og er ekstremt skadeligt for kroppen (organiske opløsningsmidler som alkohol kan virke kræftfremkaldende) og derfor er det smart at drikke med måde – ikke kun for at undgå tømmermænd.

Hvordan?
På nettet kan man læse en lang række specielle råd om tømmermænd, fx at indtage mere alkohol, drikke cola, kaste op, spise junkfood, indtage medicin eller lignende. Det lyder ikke særlig hensigtsmæssigt…

Der er også mange der anbefaler at man holder sig til lyse drikke som hvidvin, vodka og gin. Dårligt råd, hvis man er til rødvin, cognac og whisky! Et andet råd lyder på at undgå at blande alkohol. Urealistisk råd, hvis man er til drinks-fest (drik i.s.f. rigelig vand).

Top tips til at undgå tømmermænd:

# 1 Lad være med at drikke (så meget) – drik evt. alkoholfri vin, øl eller mocktails

# 2 Drik rigelig vand, 1,2-2 liter, og spis sundt i løbet af dagen før fest/alkoholindtag

# 3 Spis til; mad eller nødder, brød/ost, noget fedt og salt (fylder, mætter m.m.)

# 4 Drik et glas vand for hver genstand alkohol (fylder og mindsker dehydrering)

# 5 Drik vand efter festen og før sengetid; 1-2 glas vand; spis evt. en let snack/mad

Næste morgen bør man som vanligt drikke 2 glas vand fra morgenstunden, spise en sund nærende morgenmad, evt. med noget salt, desuden gerne yoghurt o.l.

Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel , der påvirker næsten alle kroppens organer.
Alkohol bidrager til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme.
Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft.
Sundhedsstyrelsen

God fornøjelse … med eller uden alkohol.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s