6 Ski Fitness øvelser: Skifortræning før skiferie

Fitness guide: Undgå styrketræning skader i fitnesscenter

Af Marina Aagaard, MFT

Et stigende antal danskere dyrker en eller anden form for fitness i fitnesscentre,
blandt andet styrketræning, men mange gør det forkert og det betyder, at en del
får skader, som let kan undgås.

Fitness vedligehold af træning

Undgå styrketræning skader

En årsag til at mange styrketræner forkert er ifølge undertegnede – og fysioterapeut Mark Abildhauge (TV2 GO 23.11.2015) – at mange motionister ser andre lave en øvelse og går derefter bare i gang med at træne samme øvelse – uden instruktion og med for tung vægt og forkert teknik.

Træningen skal naturligvis virke, så det er o.k. at løfte mange kilo, når der er styr over teknikken. Men man bør sørge for at få instruktion og eventuelt også træne med en makker, som kan hjælpe med at holde øje, ‘spotte’, om man løfter lige og rigtigt.

Som fysioterapeut ser Mark Abilhauge mange med ryg-, skulder- og knæproblemer, som skyldes fejlagtig fitnesstræning. I dag viste han følgende video-eksempler på et lille udvalg af øvelser, der ofte udføres forkert:

Squat (benbøjninger med stang på nakken)

Forkert: Runder ryggen, løfter for tungt, har ikke styr på øvelsen.
Rigtigt: Lænden lige, neutral stilling, ikke for langt ned, hvis man fx har stramme haser
[MA.: Er teknik og bevægelighed i orden, bør man også træne med fuldt bevægeudslag]

Brystpres (for bryst, skuldre og arme) med kabeltræk

Forkert: Arme for langt tilbage i yderstilling, nakke og krop bevæges med uden kontrol.
Rigtigt: Kontrolleret og hold igen, ikke for langt tilbage (ud for krop). Hoved/nakke i ro.

Benpres

Forkert: Knæ kører fra side til side (ikke på linje, i ‘alignment’)
Rigtigt: Lige frem med knæene, på linje med fødder, omtrent til tåspidsen.

Tjek teknikken i disse og andre øvelser. Arbejd frem i mod perfekt teknik og kontrol.

Et afsluttende fysioterapeut råd:

Laver du øvelsen langsomt, kan du lettere kontrollere øvelsen og gøre det rigtigt.

Enig: Det er et rigtig godt råd for især begyndere.
Veltrænede øvede vil til gengæld have stor gavn af at træne eksplosivt (med perfekt teknik) i udvalgte øvelser som del af et træningsforløb.

Rigtig god træningslyst.

Læs mere om

teknik:

Bedre træning på kortere tid: Undgå disse top 3 træningsfejl!

Fitness guide: Undgå 3 typiske fejl der forringer din styrketræning

Fitness guide: 10 specielle årsager til træningsfejl og instruktionsfejl 

De 5 største fejl i fitnesscenteret når mænd eller kvinder træner

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 Ski Fitness øvelser: Skifortræning før skiferie