Top 100 sport og motion: Aktiv fritid motionsformer

Tag cyklen: Det gavner krop og sind

Af Marina Aagaard, MFT

Fra tid til anden er der i Danmark fokus på cykling og sundhed. En kampagne er Ta’ Cyklen Danmark. Odense Studenterradio tog temaet “Hvorfor bør man cykle?” på programmet og interviewede Klaus Bondam, Cyklistforbundet, og undertegnede om fordelene.

Tag cyklen CYKLING

Tag cyklen

I fitness er man ret glad for indendørs cykling, for man kan sidde i ly for vind og vejr og få en meget intensiv konditionstræning under kontrollerede forhold året rundt.

Alligevel er der en lang række fordele ved almindelig, udendørs cykling, som gør at det er værd at tage cyklen ved hver en lejlighed.

Interviewet handlede om; hvad gør cykling ved:

Det helbredsmæssige

Cykling, selv ved relativt lav intensitet, som eksempelvis cykling som transportmotion til job, studie og indkøb, forbedrer stofskiftekonditionen, muskelcellerne bliver bl.a. bedre til at optage næringsstoffer, hvilket er med til at forebygge åreforkalkning, blodpropper, hjertekarsygdomme, sukkersyge (type 2-diabetes) og kræft.

Det fysiske

Cykling forbedrer konditionen; man styrker hjerte, kredsløb og åndedrætsmuskler, og man forbedrer muskeludholdenheden i underkroppen, bagdel, lår, baglår og lægge, samt i mave og til dels i overkroppen. Man træner også balancen og koordinationen.

Cykling hjælper til at vedligeholde vægten og modvirke overvægt.

Det mentale (psykiske)

Cykling har ligesom anden motion en gavnlig indflydelse på det mentale velvære, så man for de flestes vedkommende ikke bare føler sig glad og afslappet undervejs, men også bagefter. Man kan endda også føle “forglæde” (Motion og psyke); tilpas og glad forinden.

I udendørs motion som cykling er der mentale og sundhedsmæssige bonuseffekter:

Man får daglys, sollys, der fremmer produktion af D-vitamin, vigtigt for bl.a. knoglerne, og forbedrer det generelle energiniveau og humøret.

Man får frisk luft; det kvikker op og kan forbedre præstationsevnen.

Man får varierede sanseindtryk og oplevelser og det kan skabe større glæde (via bearbejdning af sanseindtryk, lektor Jens Troelsen, SDU).

Det sociale

Cykling sammen med andre er en hyggelig og social aktivitet. Selv hvis man cykler målrettet uden (for megen) snak, er det rart at være sammen i en gruppe.
Desuden kan man melde sig til (motions) cykelhold, hvor der er endnu mere fælles aktivitet og sociale oplevelser.

Rigtig god cykeltur!

Læs mere på:

Ta’ Cyklen Danmark

Cyklistforbundet (pedalkraft siden 1905)

Ja!

Jeg fik lov til at vælge et musiknummer til afspilning efter interviewet. Det første der faldt mig ind, måske det mest kendte ‘cykel’ nummer; Bicycle Race med Queen, en supergruppe og et specielt nummer; det blev spillet (mit alternativ var Bicycle Wheels med Ugly Kid Joe).

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 100 sport og motion: Aktiv fritid motionsformer