Er du i gang? Tæl skridt nu – 10.000 om dagen!

Af Marina Aagaard, MFT

Dansk Firmaidrætsforbund er lige nu i gang med deres landsdækkende kampagne Tæl skridt som handler om at få mere aktivitet, socialt samvær og venlig konkurrence ind i arbejdsdagen.

Kampagning, som slår på at det er “motion uden omklædning”, kører to gange om året, i foråret og i efteråret. Selvom man ikke er tilmeldt kampagnen, kan man hægte sig på og tælle skridt i de næste uger, for det virker.

“Vi tæller skridt – fordi det er så kedeligt at være doven!
1, 2, 3…10.000 skridt om dagen!”
Kampagneslogan.

Gang_vandring_Stevns_Klint_Marina_AagaardGang er sund motion. Ude eller inde. Omklædt eller ikke omklædt (her ved Stevns Klint)

Lige nu og cirka tre uger frem, kører efterårets Tæl Skridt event. På landsplan er der en præmie på 50.000 kroner til det hold, der kan gå mindst 10.000 skridt hver dag i flest dage. Cirka 18.000 danskere var med sidste gang og den rekord skal helst slås.

Vil man være med næste gang, kan man allerede nu skrive sig op til informationer om næste kampagne i 2016 uge 3, 4 og 5 (se link nederst).

”Danskerne ved godt, at de skal have mere motion, men det kan være svært at finde motivationen til det. Når de er med i kampagnen, så er de nødt til at komme ud af døren for at få skridttælleren op på 10.000 skridt. Så mærker de på egen krop, hvor godt det føles og har faktisk heldigvis svært ved at holde op igen bagefter”.
Kampagneleder Stine Dragsbæk.

International forskning viser, at det hjælper på motivationen, træningsvedholdenheden, og kondition og vægttab, når man bruger skridttæller. Også evalueringerne fra sidste Tæl Skridt kampagne viser, at skridttælleren virker:

Deltagere, som var inaktive før kampagnen, øgede deres aktivitetsniveau under og umiddelbart efter kampagnen – og fastholdt et øget aktivitetsniveau – også, når de blev spurgt fem måneder efter kampagnens afslutning.

Fakta om Tæl skridt

  • Kampagnen kører to gange om året og varer tre uger hver gang.
  • Det handler om at gå 10.000 skridt om dagen i de tre kampagneuger.
  • Alle, der når 10.000 skridt i 11 ud af kampagnens 21 dage, deltager i lodtrækningen om 50.000 kr.
  • Det koster 50 kr. + moms og investering i en skridttæller at deltage.
  • Man skal være minimum tre personer på et hold, der er intet maksimum.

Lære mere:

http://www.tælskridt.dk

DR LEV NU: Martin Brygmann går forrest – går du med?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s