Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Den spanske ø Mallorca har meget at byde på og er et ekstremt populært turistmål for især tyskere, englændere og danskere (skandinaver), men besøges også flittigt af canadiere og amerikanere inklusive internationale kendisser …

Mallorca_Sa_Calobra_bay_Henrik_Elstrup

Mallorca, af latin “den større”, modsat Menorca, “den mindre”, er den største af de fire store øer Mallorca, Menorca (herunder), Ibiza og Formentera i øgruppen de Baleariske Øer, Islas Baleares, i Middelhavet. Ø-gruppen er en spansk provins med selvstyre.

Menorca_Lighthouse_Henrik_Elstrup

Mallorca er 3.640,11 kvadratkilometer stor og har cirka 869.067 indbyggere (2010). Hovedstaden er Palma, som har et indbyggertal på ca. 404.681. Sproget er spansk og catalansk, men der tales også engelsk. Møntfoden er Euro ligesom i resten af Spanien.
Prisniveauet er rimeligt, alligevel er det langt fra en billig ferieø.

Til gengæld er vejret godt: Øen har Middelhavs-klima med milde, stormfulde vinter og varme, solsikre somre med 25-35 grader fra juni til august.

Menorca_Henrik_Elstrup

Øen er et internationalt turistmål, som besøges af over 10 millioner af turister hver år (23,1 mio. flypassagerer i 2014) og har også været kendt og elsket af danskerne siden 50’erne<, Mallorca topper stadig den danske rejsehitliste. Så er man til uberørt natur og kultur, er det ikke det første rejsemål, der dukker op i tankerne. Eller … ?

For nogle år tilbage lod jeg mig langt om længe modvilligt overtale til at tage på ferie på øen. Den var dengang ikke i nærheden af min ferie-ønskeliste. Trods det er jeg nu næsten lige vendt hjem fra min fjerde sommerferie på Mallorca …

Mallorca_Mountains_photo_Henrik_Elstrup

Første tur
På den første tur, som var en par-ferie, boede vi ude på vestkysten i et lillebitte hotel i en lille landsby tæt ved bjergene langt væk fra feriekolonierne på sydkysten; en af de mest fredfyldte ferier jeg har været på. Total wellness.

Mallorca_Marina_Aagaard_fitness_blog

Det viste sig, at øen ikke er større end at man let kan komme omkring og opleve både natur og kultur på hver en tur. En behagelig overraskelse.

Øen blev kørt tynd, fra nord til syd og fra vest til øst, næsten samtlige 53 kommuner på øen blev besøgt: Varierede landskaber, lavland og højland, og små charmerende byer.

Port_Pollenca_Blomster_Marina_Aagaard_fitness_blog   Mallorca_Soller_Henrik_Elstrup

Anden og tredje tur
På de næste ture, familieture, boede vi i feriekomplekser (med pool, sport og fitness med mere) i Alcudia på nordkysten, et turistområde for hele familien med fin stemning og knapt så pakket med turister og barer som på sydkysten.

Mallorca_Alcudia_Marina_Aagaard_fitness_blog

Fjerde tur
I år boede vi alle sammen (10) i et lejet hus med egen pool ved østkysten i Sa Coma.

20150713-IMG_4031

Denne by og nabobyerne viste sig at være ret typiske turistmagneter med masser af strand og mange hoteller, restauranter, barer og forlystelser.

Mallorca_Sa_Coma_beach_Marina_Aagaard_fitness_blogMallorca_water_chute_Marina_Aagaard_fitness_blog         Mallorca_boat_Marina_Aagaard_fitness_blog

Et paradis for nogen, et mareridt for andre. I vores villa var vi tæt på og alligevel på afstand af diskoteker og strandbarer, så man kunne vælge at feste eller tage den med ro efter lyst og behov.

Pool og sol er o.k., men personligt er jeg mest til aktivitet og udflugter, så løbeture og havsvømning med familien og (foto)ture med manden frister mest.

Running_at_sunrise_Mallorca_photo_Henrik_ElstrupArta Canyamel Vig  Port Pollenca Strand

Natur tur
Naturen på Mallorca er bjergtagende, især bjergene … og kyst-områderne. Igen blev jeg overvældet af, hvor smukt og varieret landskabet er. Absolutte highlights er bjergkæden Serra de Tramuntana i nord (UNESCO World Heritage Site siden 2011) og Sa Calobra.

Mallorca_Mountains_Henrik_Elstrup

Det højeste punkt er Puig Major i Serra de Tramuntana, 1.445 m (4.741 fod) over havets overflade. Det er som mange andre høje punkter et militærområde, så den nærliggende Puig de Massanella er det højeste tilgængelige punkt, 1.364 m.o.h.

Sa Calobra
Årets tur bød på et gensyn med Sa Calobra bugten og kløften, Torrent de Pareis, i nord. Stedet er ufattelig smukt, en must-see destination.
Det kan anbefales at tage dertil (meget tidligt) om morgenen, hvor stedet er stille og næsten uden turister (og der stadig er p-pladser).

Mallorca_Sa_Calobra_Henrik_Elstrup

Om eftermiddagen kører turistbusser i rutefart dertil og der er en støt strøm af turister, så man nærmest står i kø for at sikre sig en ledig plet på det lillebitte strandområde.

Man finder det særlige strandområde og indgangen til kløften ved at gå til højre forbi cafeer og boder og ind igennem en kort tunnel i klippen.

Mallorca_Sa_Calobra_tunnel_window_Henrik_Elstrup Mallorca_Sa_Calobra_tunnel_Henrik_Elstrup

En tidlig start til Sa Calobra gælder i særlig grad, hvis man har tænkt sig at begive sig ind i kløften, floddalen, Torrent de Pareis: Turen er meget vanskelig – ikke en vandretur, snarere end klatretur – og kræver god tid.

Mallorca_Torrent_Pareis_Henrik_Elstrup  Mallorca_Torrent_Pareis_Henrik_Elstrup

Det kan lade sig gøre tørskoet fra maj-september, selvom der på nettet advares om, at det efter regnskyl er nødvendigt at svømme gennem nogle af passagerne.

Mallorca_Torrent_Pareis_Henrik_Elstrup    Mallorca_Torrent_Pareis_Henrik_Elstrup

Skiltningen advarer om at det kun er for rutinerede med rigtigt vandreudstyr og erfaring. Skiltningen advarer også om mange ulykker og vurderer, at det tager 6 timer om de 4,5 km (nogle kilder siger 6,4 km) og turen opad er nemmest.

Mallorca_Sa_Calobra_sign_Marina_AagaardMallorca_Torrent_Parais_Marina_Aagaard_fitness_blog

Hulerne
Hulerne er noget af det bedste. Jeg er vild med drypstenshuler og kan kun anbefale alle at opleve geologi fra den mest fantastiske side.

Det er næsten som at være del af Jules Vernes’ 1864 roman Rejsen til Jordens indre, når man bevæger sig ind i de kæmpestore huler.

Hulerne gemmer på et landskab af fabelagtige stalaktitter (søjleformede drypsten fra loftet) og og stalagmitter (søjleformede drypsten fra gulvet). Nogle steder når formationerne hinanden og danner 10-20 meter høje søjler på op til 2 meter i diameter.

Arta_Cave_Megacolumns_Marina_Aagaard_fitness_blog

Der er efter sigende omkring 800 drypstenshuler på Mallorca. Den måske kendteste samling af større huler (udforsket i 1880 og 1896), Cuevas del Drach, østpå i nærheden af Porto Cristo, er stor og flot og en populær turistattraktion; et besøg værd.
Det kan man på en 1,2 km guidet tur på ca. 1 time. Det omfatter en kort klassisk musik-seance og en lille bådtur. Egentlig unødvendigt, da hulen i sig selv er attraktion nok.

I højsæsonen er der mange, der gerne vil se de store huler, så det kan anbefales at være tidligt på færde.

Ikke så langt fra de huler findes nogle mindre og mindre kendte huler, Cuevas del Hams, opdaget i 1910. Her er der i en af hulerne nogle af de smukkeste glitrende stalaktitter. Absolut også et besøg værd.

Arta_Cave_Stalagtites_Marina_Aagaard_fitness_blog

Mine favorithuler er Cuevas de Arta nordligt på øen i nærheden af Capdepera. Artá hulerne har de største, imponerende store stalaktitter og stalagmitter. Man går igennem i grupper og det tager 35-40 minutter.

Mallorca_Arta_Cuevas_Marina_Aagaard_fitness_blog

Første gang jeg besøgte hulen var den kun oplyst af almindeligt elektrisk lys. Anden gang var der desværre, som i de andre huler, flere steder blevet installeret lys i mange forskellige farver. Igen helt unødvendigt, fordi drypstenene er så fantastiske i sig selv.
Trods lysshowet anbefaler jeg, at man besøger især disse huler.

Arta Hule 4 Udgang

Bådudflugt
Nyt på denne Mallorca-tur var en tur i en Glassbottom Boat. En fin halvdagstur op og ned langs østkysten, med bugtbesøg og fotomuligheder langs det ‘arrede’ kystlandskab.

Mallorca_landscape_Marina_Aagaard_fitness_blog

Ret skuffende viser det sig, at der er ingen glasbund i ‘glasbundsbådene’: Der er blot en smal siderude, som under turen er dækket af bølgesprøjt; altså ingen udsigt til havbunden undervejs på turen.

Mallorca_sea_cave_Marina_Aagaard_fitness_blog

Kun under de indlagte stop er det muligt at se havbunden, der mest består af sand og med meget få fisk i syne.
Er man klar over de vilkår, er det en o.k. bådtur med frisk havluft, sol på dækket og to stop, hvor man kan svømme omkring båden i et kvarters tid.

Mallorca_coast_Marina_Aagaard_fitness_blog

Palma
Palma er hovedstaden og byens centrum rummer en smuk katedral, Le Seu, et fint lille rundt slot, Castell de Bellver, fine restauranter, kirker, pladser og gågader med alt fra små, specielle lokale butikker til internationale kunst-, smykke- og modeforretninger for de superrige. Et attraktivt udflugtsmål for alle med hang til (vindues)shopping og et sko-og-tasker-i-alle-prisklasser-mekka.

Palma Katedralen2004 Mallorca 2004 745      2004 Mallorca 2004 553 Mallorca_Belver_Marina_Aagaard_fitness_blog

Der er flere museer i Palma. Det måske mest kendte er Joan Miro museet, Fundació Pilar i Joan Miró. Det er lille og gemmer sig ret godt, men er et fint museum, som viser ukendte sider af kunstneren Joan Miro.

Lidt uden for Palma i Andratx finder man CCA Andratx Art Centre, et 4000 kvm. stort museum for moderne kunst med skiftende udstillinger.
Museet, der blev grundlagt i 2001 af danske Jacob og Patricia Asbæk, viser mange spændende værker og er et besøg værd.

Andratx_CCA_Megasmykker_Marina_Aagaard_fitness_blog   Andratx CCA Fugl Bombe

Fitness
Der er fitnesscentre i de større byer, men det bedste på Mallorca er ‘outdoor fitness’. Ud over vandaktiviteterne ved kystbyerne, så er øen elsket af cykelryttere som både kan nyde lange lige stræk eller udfordre sig selv i bjergene.

Mallorca_mountain_road_Marina_Aagaard_fitness_blog20150718-IMG_4921      20150718-IMG_4924

Desuden er Mallorca meget populært hos vandrere på grund af det afvekslende terræn. Der er særligt smukt ved bjergkæden Serra de Tramuntanas, hvor der nordpå er et stort netværk af stier, hvor der er masser af mulighed for vandreture, hiking, korte såvel som lange i alle sværhedsgrader fra let til ekstremt svær.

Camina_per_Mallorca_Marina_Aagaard_fitness_blog

Wellness
Der er masser af mulighed for wellness, spa, massage, med mere, i wellnesscentre i de store byer og på hotellerne. Der er også natur wellness; sand og vand og fred og ro i de mange små bugter langs kysterne.

20150718-IMG_4933

Det er nok ikke sidste gang, at jeg er på Mallorca.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s