Outdoor fitness: Top 5 fordele ved udendørs motion

Hvorfor dyrker danskerne (ikke) motion: Barrierer og motivationsfaktorer

Mange danskere, omkring 61 %, motionerer mere end de nogensinde har gjort før. Men samtidig er over en tredjedel af danskerne mere inaktive end de nogensinde har været før. Et usundt højt tal. Målet hos de danske idrætsforbund (og regeringen) er flere aktive i fremtiden.

Barrierer og Motivationsfaktorer Motion

Ifølge Idrættens Analyseinstitut hedder det i regeringsgrundlaget, at:

Regeringen ønsker at styrke danskernes deltagelse i idrætsliv.
Regeringen deler DIF’s og DGI’s fælles “Vision 25-50-75” for dansk idræt.
Målet er, at 50 pct. af danskerne er medlem af en idrætsforening i 2025,
og 75 pct. af befolkningen er fysisk aktive.

Barrierer og motivationsfaktorer

Så er der to relevante spørgsmål; hvorfor er man enten fysisk aktiv eller fysisk inaktiv:

Hvad motiverer danskerne til at dyrke idræt og fitness?

Hvad forhindrer danskerne i at dyrke idræt og fitness?

Motiver – motivationsfaktorer – for fysisk aktivitet

1. At bevare eller forbedre mit helbred
2. At være i form
3. Give overskud til resten af hverdagen
4. At koble af (fx med en løbetur eller gåtur)
5. Det sociale samvær
6. At bevare eller reducere min vægt
7. At få en oplevelse af at gennemføre noget
8. At komme hjemmefra
9. At nyde konkurrence-momentet

Rambøll (2003)

 

Voksnes barrierer for fysisk aktivitet 

1. Bruger tiden på arbejde/for lidt fritid
2. Bruger tiden på familien
3. Bruger tiden på andre fritidsinteresser [også børn]
4. Er i dårlig form [især teenagepiger og yngre voksne]
5. Holder pause – regner med at starte igen
6. Har dårligt helbred [og blufærdighed hos kvinder]
7. Gider ikke
8. Mangler nogen at følges med
9. Sport/motion interesserer mig ikke
10. Er for gammel
11. Har ikke råd/for dyrt [11. i idræt, højere oppe inden for fitness]

(Laub, 2011)

 

Aktivitetsniveauet – eller mangel på samme – påvirkes af fysiske og mentale ressourcer og barrierer, der øger eller mindsker (lysten til) aktivitet.
Kender man til disse barrierer, kan man som motionist, motionsvejleder eller træner være parat med tiltag, der fjerner barrierer og fremmer motivation.


Note:

Rambøll’s rapport om Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet omhandler også barrierer (side 37):

Ramboell_Barrierer

Det konkluderes om barrierer: “Ser vi på, hvilke forhold som generelt ikke opleves som barrierer, fremgår det at følgende generelt ikke opleves som barrierer”:

  • Jeg er for gammel.
  • Jeg er for blufærdig til at deltage.
  • Jeg mangler faciliteter.
  • Jeg er bange for at blive skadet.
  • Mit helbred er for dårligt.

En anden rapport, Ottesens/Skjerks Inaktivitetsundersøgelse Sammenfatning (Rambøll rapport nævnes som kilde) siger det samme – med modsat fortegn (side 7). En fejl?

Blandt de vigtigste barrierer for at være fysisk aktiv fremhæves følgende:

  • Dårligt helbred
  • For høj alder
  • Bekymring for at komme til skade
  • Blufærdighed
  • Mangel på adgang til faciliteter.

Er der citeret forkert (er ‘ikke’ blevet glemt)? I alle tilfælde er der brug for mere forskning på området mhp. på bedre tiltag og flere motiverede fysisk aktive.

Læs mere:

Fitness guide: Find din motivation til motion

Fitness guide: Bevar din motivation til træning – top 10

IDAN: Ny regering deler vision 25-50-75

IDAN: Rekordmange danskere dyrker idræt

Ottosen, Skjerk (2006). Inaktivitetsundersøgelse. Sammenfatning.

Rambøll: Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet (2003)

De var gået i stå – men så fik de spørgsmålet, der fik dem ud af sengen

Marlene Rosager Lund Pedersen, Thomas Viskum Gjelstrup Bredahl, Karsten Elmose-Østerlund, Anne Faber Hansen (2015): Motives and Barriers Related to Physical Activity within Different Types of Built Environments: Implications for Health Promotion. Int. J. Environ. Res. Public Health 2022, 19(15), 9000; https://doi.org/10.3390/ijerph19159000

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

  • Interessant rapport.

    Personligt synes jeg den med manglende tid er en dårlig undskyldning – det er et spørgsmål om prioritering og måske se en halv times mindre TV. Når det så er sagt, så er det da svært. Når jeg er inde i en god periode får jeg løbet ca. 3 gange om ugen, men kommer man først ud af rytmen er det pokkers svært at komme tilbage – det tager meget længere tid at bygge formen op igen end det tager at nedbryde den – og pudsigt nok synes jeg, at ferien, hvor man alt andet lige burde have mere tid, er der hvor jeg har sværest ved at motivere mig selv. Det er lettere i hverdagen når tingene kører i en fast rytme, og jeg ved at fx mandag, onsdag og fredag er faste løbedage – og når jeg er inde i rumlen kan jeg godt få den følelse, at jeg bare “skal” ud, jeg kan simpelthen ikke slappe af før jeg har løbet.

    Tak for nogle gode blogindlæg, som minder mig om, at jeg skal ud og løbe igen – og snart 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pia,
      Mange tak for dit positive indlæg. Ja, den med tiden er en svær størrelse; den største barriere; men det gælder jo sundhed og velvære, så motion bør før andre tidsrøvere … (og så lang tid tager det heller ikke).
      I ferier flyder rammerne, ja, så gælder det om at lave en fast aftale, men evt. med et andet oplæg, så det motiverer mere; fx ny form for intervaltræning, et superkort program eller en ny rute. Fortsæt løbet fast, men ferieagtigt 🙂
      Rigtig god løbetur!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outdoor fitness: Top 5 fordele ved udendørs motion