Af Marina Aagaard, MFT

Bevæg dig som et dyr! En af de nyeste træningsformer er øvelser inspireret af diverse dyrs bevægelser. Den såkaldte animal movement training omfatter især bevægelser og forflytninger på alle fire.
Hominoiderne, af ‘menneskelignende’, har udviklet sig igennem millioner af år og et af kendetegnene ved det moderne menneske, homo sapiens sapiens, er oprejst gang. Så er det smart at gå tilbage til firbenet gang?  

Hvad er animal movement training?
Det er kropsvægttræning baseret på dyrs bevægelser, lige fra de helt små såsom kålorme, de lidt større som krabber og firben, til de store såsom krokodiller og gorillaer.

At mennesker laver dyrebevægelser er intet nyt fænomen. Dyrebevægelser har længe været del af børns leg og er desuden indgået som elementer i hård fysisk træning fx forhindringsbanetræning med diverse kravlebevægelser.

Alligevel er det først i de senere år, at den type aktivitet er dukket op i fitness træningssammenhæng og internet videoklip med navne som ‘animal movement training’, ‘animal moves exercise’ eller Animal Flow.

AnimalFlowMonkeyFlipMikeFitch

Animal Flow, et nyere konceptprogram, er udviklet af australske Mike Fitch (på foto her over i færd med et Monkey Flip) med udgangspunkt i 18 års erfaringer i fitnessbranchen med diverse træningsformer.

Siden 2010 har han udviklet Animal Flow træning med afsæt i traditionel progressiv kropsvægttræning samt gymnastik (håndstande), parkour og breakdancing. Formålet med Animal Flow er udfordrende og effektiv træning i alle planer.

Dyreagtig træning kan være krævende og speciel og man kan stille spørgsmålstegn ved om det hensigtsmæssigt at lave alt for megen træning på alle fire?
Det er dog oplagt at lade sig inspirere af dyrs lette, hurtige, elegante og frie (modsat hæmmede) bevægelser og at øge sin styrke i hænder, arme og skuldre er smart.

Hvilket træningsudstyr kræves?

En af de store fordele er, at der kræves intet udstyr. Øvelserne er med kropsvægt.
Man kan, hvis ønsket, lave visse af øvelserne som elementer i parkour – med forhindringer – eller med udstyr som ringe, barrer, (klatre)stativer og lignende.

Hvordan foregår animal movement training?
Træningen omfatter specielle styrke-udholdenhedsprægede gulvøvelser.
Øvelserne kan være alt fra simple øvelser med lave krav til styrke og bevægelighed til avancerede øvelser med høje krav til styrke og bevægelighed samt koordination, når det gælder øvelsesserier.

Der trænes især på alle fire på gulvet (eller jorden).

I Animal Flow består træningen af seks grundelementer:

  • Håndledsmobilisering – med styrke og bevægelighedsøvelser.
  • Aktivering – statiske stillinger for at samle (connect) kroppen før træning.
  • Formspecifikke stræk – helkropsstræk, som starter i en dyreform og dernæst bevæges igennem et bredt spekter af bevægelser.
  • Former med forflytning – øvelser som efterligner dyrebevægelser, man starter med ABC (Ape, Beast og Crab). Bevægelse som dyr for at forbedre det menneskelige dyrs funktion.
  • Skift (switches) er dynamiske bevægelser [overgange] som skaber flowet i Animal Flow træning. Sammenkædningsøvelser.
  • Flow – ens eget flow er ‘der hvor den rigtige magi opstår’. Her kædes Animal Flow bevægelser sammen i en flydende sekvens, hvor energien overføres fra en bevægelse til den næste. Det kan være koreograferet eller freestyle.

Hvor ofte og hvor længe træner man animal movement training?
Normal træningsfrekvens er som anden styrketræning 2-3 gange per uge.
Man kan – med fordel – anvende udvalgte elementer som del af anden træning.
Varighed eksempelvis 15-30 minutter.

Hvor kan man dyrke animal movement training?
Man kan træne derhjemme fx efter videoklip eller videoprogrammer. Det er bedst, hvis der er god plads på gulvet og plads til at bevæge sig i flere retninger.

Så vidt vides findes der i øjeblikket ikke Animal Flow og lignende programmer i Danmark. Enkelte af øvelserne findes dog som del af træningen på Mobility hold og andre specialhold.

Man kan træne både inde og ude fx på en græsplæne – asfalt og cement kan være muligt, men er ikke særlig behageligt for hænderne.

Hvem kan dyrke animal movement training?
Dyrebevægelser er især for raske unge og voksne motionister på middel til øvet niveau – optræning af håndled tager tid. Ikke for sportsudøvere som bør træne mere specifikt.
Animal Flow nævner på deres side, at træningsformen er velegnet for MMA kæmpere.

Træningen kan være velegnet i børnetræning, også i skoleidræt, og vil kunne indgå som et godt supplement til traditionel gymnastiktræning.

Et helt træningsprogram er ikke anbefalet, hvis man har svage håndled eller problemer med ankler, knæ, hofter, skulder eller lænderyg (ved krævende Animal Flow bevægelser).

Fordele

+ giver variation i core træning og almen (grund)træning
+ træner og styrker overkroppen på anderledes varierede måder
+ styrker håndled og underarme – en klar fordel
+ træner mange stabiliserende muskler og forbedrer balancen
+ mange af bevægelserne af øger mobiliteten
+ alternativ og sjov træning – kan øge træningsmotivationen

Ulemper

÷ kræver en vis kropsstammestyrke og kropsbevidsthed; gradvis opstart
÷ kræver lang tids optræning for at opnå tilstrækkelig styrke i arme og håndled
÷ er uegnet til (sports)specifik træning
÷ et tilbageskridt ift. at mennesker nu står og går på to ben
– bør ikke anvendes som eneste træningsform

Træningseffekt

♥ ♥ ♥ ♥ ♥  Kondition ; normalt ikke formål; til dels i øvelseskomplekser
♥ ♥ ♥ ♥ ♥  Koordination ; en del styring og koordination af arme-ben-krop
♥ ♥ ♥  Styrke ; moderat-høj i overkrops- og kropsstammebevægelser
♥ ♥ ♥  Smidighed ; god til meget god; afhænger af øvelsesvalg

2 Comments »

  1. Det er igen et meget interessant emne Marina har åbnet for.

    Spec. aktuelt for.folk med håndledsproblemer el. svage håndled er det at bemærke, at alle dyr som bærer deres vægt, bruger fodbalderne og hændernes balder, som er placeret under knoerne og ikke på håndens “hæl” under håndleddet, når nede på alle 4.

    Når man første gang står på denne måde, på alle 4 som ovenfor beskrevet, så føler man sig en smule som en gnukalv der på savannen pludselig er meget balancerende og sårbar, men hurtigt bliver dette afløst af en overraskelse af funktionaliteten i denne position vs. at bruge håndleddet til fladhåndsståning, som reelt belaster håndleddet i strid med den evolutionære udvikling og en sådan brug af dette led er resultat af misforståelse.

    Ofte bruges spec. kattens anatomy som læring for anatomisk forståelse af mennesket, da vi har visse udviklingsmæssige lighedspunkter tilfælles; se hvordan håndrodsknoglerne er bærende vægten og ikke resulterer i “plathåndethed” fordi de (håndrodsknoglerne) “opgives” bevidst at distribuere og korrekt bære vægten og istedet underkastes vægten af kroppen, lægges fladt ned som i platfodethed (dette er årsagen til hvorfor folk kan få problemer med håndleddene (i denne øvelse)):

    Hvis vi med dette i mente kan betragte håndleddet som en ekstendering af håndens knogler før fingrene bliver til, bliver håndleddets funktionalitet helt anderledes og istedetfor at skulle støtte og varetage forskelligartede gribe og stabiliseringsbevægelser af fingre og hånd som helhed, så forenkles deres virke, eftersom håndenrodens knogler nu holdes sammen for stabilitet vs. mulittaskede gribebevægelser. Man kunne med rette beskrive dette som en form for semi-statisk træning af håndleddet når i bevægelse på alle 4 ifht. brugen af håndleddet som vi kender det.

    At skære ned på bevægelserne indledningsvis når lærende nye bevægelsesformer (dyrebevægelser) – før vi i stor stil springer ud i disse nye bevægelsesformer, gør os istand til at fokusere mere på de enkelte elementer såsom korrekt ekstendering af kroppen via lemmerne og at holde knoglerne i korrekt forlængelse af hinanden og i korrekt samspil i leddene, et samspil som evolutionen har udviklet os til at kunne varetage; Om vi gør det er op til os.

    Det synes vigtigt at korrekt forståelse for det vi ønsker at tilstræbe er bevidstgjort for, vi ikke skal skabe overfladisk kopiering af tilsyneladende tendenser, men istedet søge at lære af dyrenes funktionalitet i deres bevægelser.

    Vi er ude efter at lære, udvikle evner og træne krop og forståelse.

    Hvis vi interessen er tilstede, kan vi måske via Marinas glimrende blogs, gå i dybden med andre elementer af dyrenes forståelse for væren og bevægelsers funktionalit; ryggen, nakken etc.

    “Manglende bevidsthed med selvet, er den største hindring for den korrekte udførsel af alle fysiske handlinger.” (Citat: Bruce Lee)

    Skulle folk have lyst til yderligere forståelsesudvikling/studier, er her en mængde billeder at studere af kattei forsk. positioner:

    https://www.google.dk/search?q=anatomy+cat&rlz=1C1MDNC_daDK489DK489&es_sm=93&biw=1780&bih=956&tbm=isch&imgil=Jemu-tlPFxFETM%253A%253BshGD_d2WV366BM%253Bhttp%25253A%25252F%25252Fwww.yesko.com%25252Fstock-medical-veterinary-illustration.htm&source=iu&pf=m&fir=Jemu-tlPFxFETM%253A%252CshGD_d2WV366BM%252C_&usg=__1vv93JyUWH-v-bDyZAKjyMsewYg%3D&ved=0CCoQyjc&ei=mBBwVdWwJaSr7Ab04IC4DA#imgrc=Jemu-tlPFxFETM%253A%3BshGD_d2WV366BM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.yesko.com%252Fmedical_illustrations%252Fimages%252Fstock_cat04_big.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.yesko.com%252Fstock-medical-veterinary-illustration.htm%3B600%3B528

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s