Den Originale Historie om Dad bod, Morkrop og Kropsidealerod

Af Marina Aagaard, MFT

Er mere mave for M og K det nye kropsideal? Forhåbentlig ikke. Jeg har indtil nu holdt mig fra den sidste tids kropsdebat, men for nylig blev jeg interviewet af TV2 om netop den. Så her et indspark til Dad Bod, og Mom Bod, dillen; især for at gøre opmærksom på hvilken tanketom tekst det virale fænomen udsprang af.

Dad_bod_faenomenet_kort_fortalt_6761100555_28c1730a4f_o

I Eurowoman kunne man for nylig læse under overskriften “Er Dad Bod det nye mandlige kropsideal?”, at en småkvabset mandekrop er hot, ja faktisk hottere end nogensinde før, og at tusindvis af mænd har smidt billeder af deres halvnøgne kroppe med fyldige maver op på Instagram.

Farkrop virakken udsprang af et kort blog indlæg på online nyhedskanalen theodyssey.com, som “gør lokalt stof globalt”.

Her skriver en 19-årig amerikansk studine at hendes værelseskammerat er vild med kvabsede mænd, som hun kalder for dad bods.

Bloggeren beskriver det som en mellemting mellem “en ølvom og at træne”, en krop som siger, “jeg træner lejlighedsvist, men jeg drikker også tæt i weekenderne og nyder at spise otte pizza slices ad gangen, altså ikke en decideret overvægtig, men heller ikke en med vaskebræt mave”.

Hun, Mackenzie Pearson, tolker det som en ny trend og fortsætter: “Selvom vi alle [alle?] elsker en skulpteret fyr, er der bare noget ved ‘the dad bod’ som får drenge til at syne mere menneskelige, naturlige og attraktive” [kvabset lig menneskelig?].

FEM FARKROP FACTS?

Pearsons fem årsager til at “piger alle vegne er helt vilde med the dad bod”
[oversat og let forkortet og med kommentarer]:

Det intimiderer, truer, os ikke; Få ting er værre end at blive fotograferet i badetøj med en fyr som er vildt fit. Vi ønsker ikke en fyr som får os til at føle os usikre omkring vores krop. Vi er usikre nok som det er. Vi behøver ikke en perfekt skulpteret fyr ved siden af os for at føle os værre.
[1. En herlig verden, hvor der ikke er værre ting end kiksede bikini-billeder.
2. En trist verden, hvor piger – og åbenbart også drenge – føler sig utilpasse og usikre alene fordi andre ser perfekte (?) ud].

Vi elsker at være den smukke (…) vi [hvem?] elsker at være i centrum for opmærksomhedenVi ønsker at se tynde ud og jo større fyren er, desto mindre føler vi os og desto bedre ser vi ud ved siden af dig på billeder.
[Jeg mangler ord, sæt selv nogen ind].

Bedre kram
Ingen ønsker at kramme med en klippe. Eller Edward Cullen [en slank ungdomsfilmskuespiller; Twilight m.fl.]. …
[Ingen? Mindst en, mig, er vild med at kramme klipper og muskler fra de stenhårde til de bløde ditto].

Gode spisemuligheder (good eats)
(…). Han er ikke bange for et snydemåltid [cheat meal, et måltid, ofte usundt eller supersized, som bryder en slankekur eller diæt], hvilket hun mener er heldigt, hvis man som pige har lyst til at gå på Taco, mexikansk restaurant, eller lignende.
[Hele slankekurmentaliteten med evindelig kalorietælling, dårlig samvittighed og skyldfølelse er sundhedsskadeligt selvdestruktiv. Hvorfor ødelægge sit liv ved at hoppe på den vogn … som Pearson åbenbart kører af sporet med?].

Du ved, hvad du får
Piger har en tendens til at forestille sig deres fremtid med deres kærester allerede tidligt [Hvaffornoet? Hvilke piger?]. Hun fortsætter:
Derfor, hvis han allerede har en ‘dad bod’ kan vi blive vant til den, før vi gifter os med ham og får tre børn. Vi ved hvad vi får, når han har den samme krop som 22-årig som han vil have som 45-årig [voila; ægtemand reduceret til 1 stk krop].

Til slut opfordrer blogger Mackenzie til at mænd trygt kan vise deres vom frem på stranden, for “mens I stirrer på os i vores bikinier, vil vi stirre lige så meget” …

Ovenstående er altså udgangspunktet for øjeblikkets ‘dad bod’ boble som også har pustet til ‘mom bod’ debatten.

Min mening? (fordi jeg flere gange er blevet spurgt og er citeret i brud-stykker)

1. En buttet trænet krop kan være sundere end en slank utrænet krop.

2. En slank trænet krop kan være sundere end en buttet trænet krop.

3. En buttet person kan have det bedre end en slank som ‘piner’ sig selv.

4. En slank person kan have det bedre end en buttet som ‘piner’ sig selv.

5. En buttet krop, uden træning, kan være første skridt mod farlig overvægt.

6. En slank krop kan – måske – være tegn på ‘sundheds’-afhængighed.

7. En buttet krop behøver ikke at betyde at man er
6. 1) doven, 2) ligeglad, 3) naturlig, 4) overspiser eller 5) ikke gider træne.

8. En slank krop behøver ikke at betyde at man er
7. 1) narcissistisk, 2) egoistisk, 3) unaturlig, 4) på diæt eller 5) til træning 24-7.

9. Meget ville være bedre, hvis a) man generelt stoppede med at fokusere så ekstremt meget på det ydre i stedet for det indre – og på form i stedet for funktion – og b) piger og drenge, kvinder og mænd fokuserede mere på at have det – eller få det – godt med sig selv bl.a. for at kunne være mere for/bedre mod andre.

10. Dad bod og Mom bod – månedens krop-og-køn-i-kategorisk-kasse – er forhåbentlig en forbigående dille, især da fænomenet udsprang af ‘tom snak’ og med en anden bloggers ord er “en dum omgang clickbaiting [web-indhold rettet mod at skabe online reklameindtægter især på bekostning af kvalitet eller nøjagtighed og via dragende overskrifter eller links få læsere til at klikke ind]”.

Afslutningsvis:

Metroxpress skrev: Drop fitness: Kvinder vil have en dad-bod.
Jeg iler med at fraråde at følge det råd: For det første kan man sagtens have en dad-bod selvom man dyrker fitness (spis fx for meget), for det andet vil alle kvinder absolut ikke have en ‘dad-bod’ –prøv med indhold og udstråling uanset kropstype – og for det tredje handler fitness ikke (alene) om udseende, men om sundhed, præstationsevne, velvære og samvær!

TV2 skrev: Nu skyller modreaktionen mod fitness-bølgen ind over landet.
Jeg tror ikke, at det er modreaktion mod fitness (fysisk træning med mange fordele) snarere en modreaktion mod ekstrem og usund kropsdyrkelse uanset art.

Læs mere:

The Odyssey. Mackenzie Pearson. Why Girls Love The Dad Bod

Metroxpress. Nicolai Skovgård. Godt nyt for alle mænd. Drop fitness: Kvinder vil have en dad-bod

Eurowoman. Amalie Holm. Er dad bod det nye mandlige kropsideal.

Euroman. Peter Nicolai Gudme Christensen. #dadbod: Farmands slaskede krop er det mest sexede lige nu.

Politiken. Mor-kroppen er også lækker.

TV2. Helene Jepsen. Nu skyller modreaktionen på fitness-bølgen ind over landet. 

Foto: Profile of Fitness Fatima via photopin (license)

One thought on “Den Originale Historie om Dad bod, Morkrop og Kropsidealerod

  1. Pingback: Fitness Blog Post 500 Hilsen: Mange Tak for Mange Views | marina aagaard blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s