Testning: Fysisk testning øger motivation og træningseffekt

Slide træning bog: Glid dig i topform – teknik, øvelser og programmer

Af Marina Aagaard, MFT

Slide træning Glid dig i topform – teknik, øvelser og programmer
Dansk e-bog om en intensiv funktionel konditionstræningsform, der kan anvendes i fitness, fysisk træning og skiforberedende træning.

Slide træning bog glid dig i topform teknik øvelser og programmer Marina Aagard

Slide træning bog

Bogen er en håndbog om lateral bevægelsestræning, lateral movement training, LTM, med nyttig viden om sikker og effektiv slide træning (LTM).
Slide træning er enkel og intensiv træning, som forbedrer konditionen og motorikken og øger fedtforbrændingen. En træningsmetode, som ikke alene kan bruges i skiforberedende træning eller til knægenoptræning, men af motionister og idrætsudøvere på alle niveauer. Slidetræning er tidseffektiv funktionel træning.

Indhold

Bogen viser mere end 24 LTM grundbevægelser, som kan varieres på utallige måder ved justering af de 7 belastningsfaktorer og de 7 koordinationsmetoder.

Bogen indeholder desuden programeksempler og ideer til planlægning af slide træning med både kontinuerlig kredsløbstræning, cirkeltræning og intervaltræning.
Træningen er relevant i holdtræning, fitness, personlig træning og fysisk træning på skoler, gymnasier, idrætshøjskoler og i fitness- og træningscentre – eller hjemme.

Bogen har 10 let læste kapitler. Efter indledningen omhandler de næste ni kapitler:
Slide træning og udstyr. Slide træning teknik og sikkerhed. Slide basis bevægelser. Variationer. Træningsplanlægning. Konditionstræning. Styrketræning. Slide cirkel- og intervaltræning, Nedvarmning og udstrækning.

Bogen er skrevet til trænere, instruktører, fysioterapeuter, idrætslærere og -studerende samt motionister og er blevet til på baggrund af flere års erfaringer med slide træning som dansk Slide Reebok Master Trainer med ansvar for instruktøruddannelse.

Fordele:

  • Første danske håndbog om slide træning; intensiv funktionel træning
  • Mange program-eksempler mhp. konditions-, cirkel- og intervaltræning
  • Illustrerede oversigter med grundbevægelser og styrkeøvelser
  • Vigtig viden om design af slide programmer; meget anvendelig for instruktører og trænere som anvender slide brættet i træningen

Begrænsninger:

  • Bogen forudsætter ved design af egne programmer en vis viden om træning.
  • Slide træning med sliders, glideskiver, nævnes kun i korte træk.

Fakta om bogen

Titel: Slide træning Glid dig i topform – teknik, øvelser og programmer
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 142. Illustreret, fotos og tegninger; farve.
Udgave: 1. udgave. E-bog.
Distribution: Publizon A/S.
ISBN: 978-87-92693-97-6
Vejledende udsalgspris E-bog: DKK 100.
Bog fås hos netforhandlere og aagaard.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Testning: Fysisk testning øger motivation og træningseffekt