Top 10 Google Fitness Søgeord 2014

Krydstogt i Adriaterhavet og Det Ægæiske Hav

Af Marina Aagaard, MFT

Krydstogtskibe har for sidste gang sejlet ud helt tæt ved Venedig by. De store bølger fra krydstogtsskibenes daglige udsejlinger har været med til at accelerere erosionen af Venedig, så pr. 31.12.2014 var det slut.
Nu sejler skibene en anden vej.

Krydstogt i Adriaterhavet Marina Aagaard blog rejseweb_Venice_pier_erosion

Krydstogt i Adriaterhavet og det Ægæiske Hav

En sørejse med sensommer sol, afslapning, indoor og outdoor motion samt natur og kultur oplevelser af den skønneste slags. Det er fitness og wellness – og det kan endda foregå til rabatpris, når turen foregår med det prisbillige, folkelige (og katastroferamte) Costa selskab.

Venice_Marcus_square

Dag 1: Velkommen om bord i Venedig

Skal man på krydstogt fra Venedig kan det anbefales at rejse dertil mindst et par dage før og se mere af byen end hvad der er muligt på blot en halv krydstogtsdagsvisit.

Venedig centrum er dyr at bo i, men der er mange billige overnatningsmuligheder i Mestre meget tæt ved og langs motorvejen fra lufthavnen til Venedig.

Web_Venice_leaning_bell_tower     web_Venice_street_art

Venedig er en af verdens mest eventyrlige byer med meget smalle stræder – ingen biler i Venedig – og smukke pladser, paladser og kirker og spændende butikker med glas, masker, tøj og alt til boligen.

Der er flere skæve tårne end i Pisa (se foto her over). Og så er der vand, masser af vand. Både omkring byen og i et netværk af kanaler med 400 små og store broer. I den by kan man nemt bruge uger på sightseeing.

web_Venice_bridge_of_sighs      web_Venice_canal_and_poles

web_Venice_masks

Ifølge dagens program, som findes på sengen i kahytten ‘Costa Today the daily programme’ er tiderne følgende:

3.00pm Welcome onboard møde i Urbino teatret, dæk 3,4 og 5
4.30pm Alle ombord!
5.00pm Costa sejler til Bari (318 sømil).

Spisning og anden underholdning

Spisning foregår i to hold, første hold er kl. 19.00, andet hold er 21.30.
For sundhedsbevidste kan der kun være tale om et tidspunkt, nemlig kl. 19.00.
I øvrigt er maden i restauranten rigtig god (bedre end andre skibe i samme klasse) og der kræses om detaljerne. Eneste anke: Hvordan kan man undlade at yde på tiramisu som dessert på et italiensk skib? Det er en gåde!

Der er også buffetrestaurant, men det er et område, man bør undgå (med mindre man har mange og sultne børn). Det var kaotisk, fyldt med mennesker, der maste og overlæssede deres tallerkner, og udvalget var mere sparsomt og knapt så sundt som andre steder.

Efter spisning er der masser af underholdning, hvis man har lyst:

08.55pm Fashion show
09.45pm Trylleshow i Urbino teatret
11.00pm Costa Magica Party
10.45pm Special Latino
12.00am Disco Candy

Underholdningen og showene skifter hver eneste dag, men tiderne og de overordnede aktiviteter er de samme.
I øvrigt var de fleste shows virkeligt flotte og professionelle, kun den sidste aftens show med ansatte var helt ved siden af og burde være udeladt eller begrænset.

Ellers er der den lette løsning; en tidlig tilbagetrækning og god nats søvn.

Dag 2: Bari, Italien

Hver dag er der aktiviteter lige fra morgenen omkring kl. 8-8.30am, fitness, dans og sport med instruktion. Desuden er der quizzer og opvisninger.

Alligevel er der ikke noget at betænke sig på; det handler om at komme i land og se seværdighederne. Man kan købe en arrangeret tur, men de kan være dyre, eller man kan tage med en af de utallige sightseeing busser som liner op på kajen, når krydstogtskibene sejler ind.

12.30pm Ankomst Bari
06.00pm Alle ombord
06.30pm Costa Magica sejler til Katakolon (321 sømil)

web_Bari_cykeltaxier_paa_kaj  web_Bari_gyde_og_Vespa web_Bari_kirke       web_Bari_kirkeparti

Bari by

Bari er ofte på krydstogtsskibes program. Det er en hyggelig gammel (fra 300 fKr.) havne- og universitetsby – og et vigtigt økonomisk centrum i syd-Italien.
Der er ca. 1 million indbyggere i hele Bari byområdet (ca. 650.000 i Bari).

Nogle vigtige sightseeing-steder er Basilica di Sant Nicola (1087), Bari Cathedral (1034) og Castello Svevo (Swabian Castle (1131), et fortlignende slot, der fungerer som museum.

web_Bari_bil_og_cykel

Byen har mange små cafeer, både gamle og moderne. Alligevel er byen ret hurtigt set og hvis det er dårligt vejr, som fx øsregn og stiv kuling som på denne tur, så er fornøjelsen begrænset.

web_Bari_storm_og_vand

På sådan en dag er mulighed for ekstra tid om bord på skibet. Costa Magica har et stort fitnesscenter, som er godt besøgt. Stilen er amerikansk; med tæpper på gulvene, oldschool indretning og en skønsom blanding af udstyr. Til gengæld er der mange maskiner samt smith-stativ, frie vægte og alle mulige småredskaber, stepbænke, bolde, BOSU’er og lignende.

web_Costa_Magica_Fitness_Center_1 web_Costa_Magica_Fitness_Center_3Costa_Magica_Fitness_Center

Som noget særligt og herligt er der også wellnesscenter med gratis adgang til dampbad, sauna og boblebad inde og ude. En skøn restitutionsaktivitet efter træning.

Desuden er der på dette ligesom på andre krydstogtskibe ud over den inkluderede morgenmad, frokost og aftensmad også eftermiddagskaffe og på Costa mulighed for at købe pizzaer for 4 Euro fra 6.30pm til 12.00pm (hvis ikke man er blevet mæt af de 5-6 retter i restauranten eller buffeten).

Dag 3: Katakolon, Grækenland På havet

Katakolon er en lille havneby på Grækenlands vestkyst. Den er dog ikke målet for krydstogtskibene, men derimod byen i nærheden, legendariske Olympia (ca. 1000 f.Kr.), som var stedet hvor de Olympiske Lege opstod (776 f.Kr.).
En by enhver (idræts)historieinteresseret må se.

Men ikke denne gang … en stor skuffelse. På grund af vejret, det blæste lidt, turde kaptajnen åbenbart ikke tage chancen og sende passagerer med småbåde ind i den lille havn (tidligere katastrofer og uheld har resulteret i ekstra forsigtighed).

Ude på havet var der dog ingenting at mærke, så det var med en mat stemning blandt mange passagerer at skibet fortsatte videre, så det blev til en ekstra dag på havet. Ikke at der ikke var nok at tage sig til på skibet, men …

Dag 4: Piraeus (Athen), Grækenland

7.00am Ankomst Piraeus (Athen)
2.30pm Alle ombord!
3.00pm Costa Magica sejler til Izmir (215 sømil)

Grækenland har længe været tophistorie i nyhederne og ikke for positive ting; omfattende politiske og økonomiske problemer med fejlforvaltning og snyd med offentlige midler. Stemningen er dyster i landet.

Som turist på hurtig visit kan man dog godt blive bjergtaget af landets imponerende bygningsværker fra tidligere (storheds)tider.

Dagens tur går fra havnebyen Piræus, som ligger i forbindelse med hovedstaden Athen, ind til centrum af den græske civilisations vugge, Athen (2000 f.Kr.), som i dag er en moderne millionby med ca. 6 mio. indbyggere.

Greece_Athens_Graffiti    Greece_Athens_Acropolis_Shopping

Akropolis

Byens mest berømte område er Akropolis, et fæstningsværk (citadel) som ligger på en bakketop  Området er fuldt af templer og bygninger, den kendteste og vigtigste er Parthenon templet (det man ser på turistfotos).

Greece_Athens_Acropolis_Parthenon

web_Greece_Athens_Acropolis_Marina    web_Greece_Athens_Acropolis_Temple

Desværre har grækerne gennem tiden været i gang med en lang række uheldige restaureringsprojekter af Akropolis’ templer. Så i 1975 begyndte et afgørende projekt The Acropolis Restoration Project, som omfatter indsamling og identifikation og rigtig gen-placering af alle bygningsdele, store såvel som små.

Projektet er ved at nærme sig sin afslutning, men i øjeblikket ‘skæmmes’ Akroplis stadigvæk af kraner og stativer, så der er ingen fantastiske fotomuligheder i øjeblikket.

Dag 5: Izmir, Tyrkiet

8.00am Ankomst Izmir
2.00pm Alle ombord!
2.30pm Costa Magica sejler til Dubrovnik (740 sømil)

web_Turkey_Izmir_Bay_foto_Henrik_Elstrup

Dagens destination er Izmir (eller Smirne) en storby med 3 mio. indbyggere og den næststørste by i Tyrkiet på grund af dens status som travl havneby.
Byen blev grundlagt omkring år 1000 f.Kr. og byen bærer præg af mange tidsaldre under forskellige herskere.

web_Turkey_Izmir_Bell_Tower    web_Turkey_Izmir_mosque

Turkey_Izmir_Bike_with_Skulls

Det kan anbefales at tage en guidet tur (evt. med sightseeing bus) rundt i byen. Har man tid er der et populært Arkæologisk Museum og et Etnografisk Museum. Mange turister styrer dog direkte mod det meget store bazarområde med spændende butikker og cafeer.

Anbefalet er også en slentre- eller løbetur på den meget lange strandpromenade med især restauranter og cafeer og en stor park med løbe- og cykelstier og (spøjst) outdoor fitness anlæg.

web_Turkey_Izmir_Bazar_Seed_Shop   web_Turkey_Izmir_Bazar_Tailor_Shopweb_Turkey_Izmir_Beach_Outdoor_Fitness_View   web_Turkey_Izmir_Beach_Outdoor_Fitness

Dag 6: På havet

Sejlturen fra Izmir til Dubrovnik er lang, så der er en hel dag på havet.
Og selvom den daglige vejr rapport på dagsprogrammet fra kaptajnen på stort set hele turen har været oprørt hav, bølgegang, (rough sea), så er der ikke noget at frygte. Selv rimeligt høje bølger ryster ikke de kolossale krydstogtskibe; man (de 3000 passagerer) mærker næsten ingenting.

På et stort krydstogtskib er en dag på havet intet problem, for der er spisning og underholdning og mulighed for træning dagen lang.
Og så er det egentlig dejligt at slappe lidt af på dækket og samle tankerne, for der er et væld af indtryk fra de mange seværdigheder.

Dag 7: Dubrovnik, Kroatien

Et af turens højdepunkter er Dubrovnik (Ragusa), en af de smukkeste byer ved den Adriatiske Riviera og en af verdens 10 bedst bevarede middelalderbyer omgivet af bymur og siden 1979 på UNESCO World Heritage Sites liste.
Desværre blev byen medtaget under Balkan krigen i 1990’erne, men er nu kraftigt restaureret, og er ubeskriveligt flot.

Dubrovnik blev i 10’erne kendt for dens medvirken i serien Game of Thrones, hvori den kaldes King’s Landing.

Croatia_Dubrovnik_citadel web_Croatia_Dubrovnik_stairs web_Croatia_Dubrovnik_square web_Croatia_Dubrovnik_small_harbour web_Croatia_Dubrovnik_port

Byens centrum er fuldstændigt omgivet af en enorm bymur, som man kan gå hele vejen rundt på. Den tur er varmt anbefalet og den tager, med fotostop, mindst et par timer.
Man bør også nå at gå hele byen rundt, for der er mange flotte pladser og bygninger. Desuden er der mange butikker (turistfælder) og cafeer.

Croatia_Dubrovnik_city_wall

Et lille minus

Et minus ved Dubrovnik er det kolossale antal turister (hmmm). Selv uden for sæsonen lægger flere krydstogtskibe til kaj dagligt, hvilket betyder, at det flere steder er vanskeligt at komme frem og mange af de flotte bygninger er svære at se tydeligt.

Trods det er Dubrovnik en unik by som absolut er værd at besøge.

Croatia_Dubrovnik_courtyard_from_above

Dag 8: Venedig, Italien

9.00am Ankomst Venedig

Tilbage i Venedig.
Arrividerci (på gensyn) skriver kaptajnen i dagsprogrammet!

Afmønstringen forløber o.k., men kunne være foregået lettere og hurtigere.  Der nogen ventetid ved udcheckningen, betalingen, og lange køer ved udgangen. Men endelig efter et par timer er man på fast grund i terminalen.

Hjemrejse

Fra terminalen er der tre muligheder, hvis man skal til lufthavnen:

Letbane til centrum (som ligger næsten lige ved siden af).

Taxa eller bus til centrum eller lufthavn.

Vandbussen hele vejen langs Canal Grande og ud til lufthavnen (hvor der er 7 min. gang til terminalen) – en fantastisk chance for en langsom (1½-2 timer), men skøn ekstra sightseeing tur.

Foto: En vandbus-station.

web_Venice_waterbus_station_mirrors

Et krydstogt i Adriaterhavet og det Ægæiske Hav er en kæmpe oplevelse. Det gjorde jeg gerne igen.

Læs mere:

10 tips til dit første krydstogt

Krydstogt på budget

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 Google Fitness Søgeord 2014