Giv dit liv et serviceeftersyn – i dag
Af Marina Aagaard, MFT
På BogForum denne weekend holdt TV-lægen Peter Qvortrup Geisling for DR Lev Nu et meget velbesøgt, humoristisk og motiverende oplæg om at give sit liv et serviceeftersyn. En sund ide, som hermed gives videre.
Giv dit liv et serviceeftersyn
Ud over sjove historier og billeder fra hans praksis og tv-udsendelser – og interviews med DR Lev Nu eksperter – havde Peter mange tankevækkende oplysninger og tips til publikum. Som han sagde, hvilket er sandt og værd at minde sig selv og andre om løbende: Dagens tip:
“Livet er en fantastisk gave og i modsætning til tv-programmer bliver livet ikke genudsendt, så vi skal passe rigtig godt på det liv, som vi har fået”.
I hans foredrag og interviewserien var første emne stress under overskriften “Du bliver, hvad du tænker”. Stress, der desværre er godt på vej til at blive den næste store folkesygdom, er ødelæggende for god livskvalitet.
Stress af
Derfor var hans og ekspert psykolog Henrik Tingleffs råd blandt andre, at man skal
- Blive bedre til at mærke efter hvordan man har det
- Skrue ned for ambitionerne
- Reducere sin ‘arbejdsbyrde’ med mindst 10-15 procent her og nu
Husk KRAM
Det mentale er et akut indsatsområde, men også de andre KRAM områder Kost, Rygning, Alkohol og Motion tåler et servicetjek: Ud over stress handlede weekendens ‘serviceeftersyn’ foredrag og DR Lev Nu eksperternes råd om kost (at undgå at spise med følelserne), nem motion, familiesundhed, arbejdsglæde og livsglæde.
Lav dit eget serviceeftersyn i dag … og når du ikke det hele, så fortsæt i morgen.
Peter Qvortrup Geisling interviewer DR Lev Nu ‘motionsekspert’ Marina Aagaard om fitness og fisker – for sjov – efter om motion er for kedeligt … (foto: Henrik Elstrup).
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu