ACSM Træningsanbefalinger: Hvor meget - eller hvor lidt - skal du helst træne?

5:2 kur og slankekur: Daglig kalorietælling ødelægger dig

Af Marina Aagaard, MFT

Tag den alle “middelaldrende overvægtige damer med fokus på kure uden motion” og manglende motivation! Her er kurinfo med kød på …

Kort sagt: Slankekur og daglig kalorietælling og vejning ødelægger din figur og dig.

I et knivskarpt indlæg med et spidst sprog får 5:2 kuren på puklen eller rettere; misforståelserne og misbrugen af 5:2 kuren bliver dissekeret i ‘5:2 – den falske faste’ af forsker Anders Nedergaard.
Jeg anbefaler alle der har været på (5:2) kur eller overvejer kur – og naturligvis ernæringsnysgerrige – at læse artiklen.

Alt for mange kvinder er slaver af kure, kalorietælling og kontinuerlig vejning; ofte skruen uden ende og når man begynder på det forringes sundhed, velvære og udseende. Derfor havde jeg overvejet at skrive et indlæg om det.

Men det behøver jeg ikke lige nu, for der er netop kommet et indlæg på KropBlog, som med udgangspunkt i kommentarer til 5:2 kuren diskuterer mange af de fejltagelser og elendigheder, der ses i slankekure, og giver tips til handling. Indlægget er langt, men ret let læst og interessant for alle med interesse for sundhed, ernæring og 5:2 kuren.

5:2 kur viden Marina Aagaard blog kost

Nedenstående punkter uddybes i artiklen:

Undgå eller minimer (let omskrevet fra artikel):

  1. Kalorietælling [for hyppig og måske for upræcis]
  2. Alt for hyppige vejninger
  3. Mangel på accept af fasten [eller livsstilsændringen] [negativ tænkning]
  4. Ingen motion [eller forkert motion]
  5. Ingen overvejelser om brug af fastens fysiologi til ens fordel

Indtag og optimer (mine egne betragtninger):

  1. Din indre motivation – hvad gør dig glad og hvilke fordele giver livsstilstiltag?
  2. Dyrk mindfulness – ret fokus på nuet og kroppen (og ikke tal og tabeller)
  3. Lev livet med nydelse – med (lidt) fornuft OG glæde. Stress giver stress …
  4. Lav forbedringer med små skridt. Lad gradvist viljestyrken vokse sig stærkere.
  5. Tænk i portionsantal og størrelser, snarere end i petitesser (gram).

Dagens sandhed om sundhed

Et lille udvalg af citater fra KropBlog indlægget:

“Naturen har en række kræfter, der er uhyre retfærdige, forstået på den måde at hvis man ikke behandler sin krop og sin psyke særligt godt, så ender man med et resultat lige præcis derefter”. 

“Det er meget, meget veldokumenteret, at hvis der indgår motion i et vægttab, så har det en meget større sandsynlighed for at blive et blivende vægttab”.

“Ligesom vores sind går i stykker uden meningsfuld social interaktion, går vores kroppe i stykker uden meningsfuld fysisk aktivitet. At være inaktiv er kroppens pendant til et sind, der er sat i isolationsfængsel.”

Læs hele den spændende post på KropBlog. Rigtig god læselyst:

5:2 – den falske faste. Af Anders Nedergaard, PhD.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

  • […] Blogindlæg nummer 500 Nu cirka fire år senere er der skrevet 499 indlæg mere, så dagens indlæg er # 500 (beskedent sammenlignet med visse internationale bloggeres tusindvis af indlæg). Mange indlæg er ikke et mål, vil gerne skrive mindre, men kan næsten ikke lade være, når der er fitnessnyt og sundhedsemner, der skriger på kommentar (fx dad bod dillen og 5:2). […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har selv kørt 5:2 herhjemme i 2 måneder. Det bliver nemmere og nemmere for hver uge. Der skulle en ordentlig omgang influenza til at stoppe os. Det har dog været meget mere svært at komme igang igen. Vi har brugt vores egen kalorietæller på http://www.netkalorien.dk til at holde styr på kalorierne og til sidst kan man godt sjusse sig til frem til hhv 500 og 600 kalorier.

    Vh. Søren
    Slankeminister

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Søren aka Slankeminister,
      Mange tak for dit indspark. Tak for tippet. Og håber I er på banen igen!
      Mvh
      Marina
      Fitnessminister 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for dit indspark! Man kan godt blive blindet over at finde den “fede kur” hvor man bare skal gøre en minimal indsats og ikke presse sig selv ud over komfort zonen. You dont have to like it, you just have to do it <– mit mantra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for indspark. Enig igen; hver må finde sin vej – i den ene eller anden ende af spekteret fra systematisk til kaotisk 🙂
    Hav en supergod dag og uge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CC

    Tak, artiklen gemmer jeg til et tidspunkt med lidt mere tid 🙂 Men jeg glæder mig til at læse den. Fasten er, som jeg også tidligere har nævnt, et fast element i mange andre kulturer. Derfor er det også let for den almene dansker, at misforstå hensigten med den: nemlig at give kroppen ro, udrensning og mental fordybelse. Fasten er ikke en straf, men en berigelse for krop og sind.

    Jeg kan godt lide din opsummering/betragtning – men du kommer ikke selv ind på faste elementet. Måske fordi du fokuserer på noget andet og ligeså centralt, nemlig de positive aspekter ved den omlagte/nye livsstil. At vejning af mad og krop i vægt og gram er negativt, og flytter fokus fra nydelsen af nu´et og synet af sin krop. Måske er det for nogen noget der skal læres, og en del af processen. Måske bliver det for uoverskueligt til at starte med, og så bliver vejning af mad og krop i gram et mere håndgribeligt udgangspunkt? 🙂

    Jeg tror, at man skal acceptere, at der findes flere forskellige tilgange. Men som udgangspunkt er jeg meget enig i, at man skal finde de positive aspekter frem ved sine tilvalg, samt bevare den sunde fornuft.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej og tusind tak for indsparket om faste og det mentale aspekt.
      (artiklen nævner at 5:2 ikke er rigtig faste, men ofte omtales sådan, og derfor ikke har helt samme resultat eller forløb). Og ja, jeg undlad snak om faste d.d., for temaet var mere: Man ikke skal være slave af noget, men gøre livsstil let og naturligt. Og ja, opmærksomhed skal også læres, så det er rigtigt at en mere håndgribelig tilgang kan være en hjælp; der kan portionsstørrelse måske være lettere end at skulle hale vægten frem.
      Så ja, lad os bevare den sunde fornuft 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CC

      Når så det er sagt, så er jeg ikke selv “udøver” af 5:2 kuren – selvom jeg ikke afviser den, som et fornuftigt stil skifte for en sundere livsstil, hvis man husker at implementere motion, som en del af ens hverdag/uge.
      Fordi jeg er sikker på, at motion, varieret sund mad – med usunde afstikkere – bevidsthed, meditation og sund fornuft, er den vejen frem.
      Med hensyn til motionen, så er det også vigtigt, at man ikke bliver slave af den, og glemmer at lytte til, samt føle efter på sin krop, for at finde den rette balance, frem for at følge et skema. For den yderkant findes også 🙂
      Så vi er på ingen måde uenige 🙂
      Hav en superskøn og aktiv dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ACSM Træningsanbefalinger: Hvor meget - eller hvor lidt - skal du helst træne?