Kend din træningsform: Yoga - fysisk, mental og åndelig fitness og wellness

Sid dig usund: Flad bagdel, fed mave og blodprop

Af Marina Aagaard, MFT

En finsk undersøgelse har vist, at det er sundhedsfarligt at sidde ned for længe.
Det har man vidst længe; flere tidligere forsøg har vist det samme: Beviserne mod ‘stillesidning’ hober sig op.

Det nye i det finske forsøg er bl.a., at der nu er et bud på en tidsgrænse:

Risikoen for at dø for tidligt øges, når man sidder i over 7 timer om dagen.

Don't Just sit there Health-hazard-of-sitting Patterson Clark

Sid dig usund

Problemet er, at vi:

  • Sidder ned ved morgenbordet
  • Sidder ned i bilen (bussen, toget) på vej ud
  • Sidder ned på arbejdet og studiet (næsten al undervisning)
  • Sidder ned i bilen (bussen, toget) på vej hjem
  • Sidder ned ved aftensmaden
  • Sidder ned foran fjernsynet …

Mange sidder ned i mere end 7 timer om dagen, 5-7 dage om ugen, det meste af året, hvert eneste år! Kroppen er designet til fysisk aktivitet, så det er ikke underligt, at den har det skidt.

Flere forsøg, inklusive det finske, har vist, at det øger risikoen for at dø for tidligt og også selvom man dyrker motion og fitness i fritiden – et par ganges træning om ugen er kun et ringe plaster på såret – selvom al motion naturligvis er bedre end ingenting; risikoen er større uden motion.

Det gælder i alle tilfælde om at få mere aktivitet ind i hverdagen; Det Finske Institut for Folkesundhed, UKK, mener at:

Myndighedernes motionsråd bør direkte advare mod at sidde for meget.

Det nytter sjældent at true med sygdom og død, men hvad med
at advare om et potentielt “dårligt look”?

Sid ned; overvægt og flade, brede, slappe baller.

Risiko ved at sidde for længe

  • Energiomsætningen i musklerne nedsættes >
  • Insulinfølsomheden sænkes >
  • Mængden af fedt og sukker i blodet bliver for høj >
  • Risikoen for livsstilssygdomme, som sukkersyge og hjertekarsygdomme øges.
  • Lavere energiforbrug fører til øget vægt og overvægt.
  • Ryg, nakke og skuldre hænger, hvilket slider og trætter led.
  • Lang tid i samme stilling eller forkert hovedstilling giver nakkespændinger.
  • Hoftebøjeren forkortes og bliver stram; reducerer bevægelighed og mobiitet.
  • Mave – og ballemuskler bliver for slappe; kroppen mister styrke og stabilitet.
  • Risikoen for tarmkræft og brystkræft øges ved inaktivitet (læs sidde stille).
  • Blodcirkulationen bliver dårligere; risiko for hævede ben og blodpropper.
  • Energi niveau og hjerneaktivitet daler, når der er lav blod (ilt) forsyning.

Mange er blevet klar over det og har derfor fx købt hæve-sænke borde, men et stort flertal indrømmer, at de bruger dem ikke, men sidder stadig ned hele dagen.
Det er på tide at gøre noget, før man sidder livet væk.

Undgå at sidde for længe og for dårligt

  • Sid bedre; ret dig op i stolen og træk hagen lidt ind.
  • Sid bedre; sid på en bold, stol med skråpude, speciel vippestol
  • Sid varieret; skift mellem stole og siddestillinger.
  • Sid mindre; stå op mindst en gang hver halve time. Sæt et alarmur.
  • Sid minimalt; arbejd ved et hæve-sænke bord og brug det mest muligt.
  • Sid aktivt; trip med fødder, skyd hage frem/tilbage, rul skuldre, stræk fingre.
  • Sid og stå i intervaller; gerne med fysisk aktivitet:
    Armstrækninger, bøj stræk arme, på bordkanten (eller gulvet).
    Benbøjninger, bøj stræk ben, bagved stolen.
    Mavebøjninger (knæ-op) siddende på stolen.
    Stå og stræk/bøj/sidebøj/drej rygsøjlen og halsen. Og:
    Stræk hoftebøjeren, træd frem med ene fod, stræk bageste hofte. Skift ben.

Ny definition og opfordring til at medtage advarsler i aktivitetsanbefalinger

Stillesiddende adfærd er blevet defineret på forskellige måder. Det er blevet foreslået, at stillesiddende adfærd kan være et eget paradigme, tilsvarende det for moderat til energisk fysisk aktivitet med egne, uafhængige, effekter på helbredet. Således er stillesiddende adfærd ikke bare fraværet af moderat til intens fysisk aktivitet eller endda tilstedeværelsen af let fysisk aktivitet (…)

Sedentary Behaviour Research Networks forslag til definition på stillesiddende adfærd “enhver vågen adfærd karakteriseret ved et energiforbrug på ? 1.5 METs i en siddende eller tilbagelænet stilling” (…) og brug af udtrykket inaktiv til at beskrive “de der udfører utilstrækkelig mængde af moderat til energisk fysisk aktivitet (MVPA) (d.v.s. ikke når de specifikke fysisk aktivitet anbefalinger)” (Piirtola, Kaprio, Ropponen, 2014).

Referencer (bl.a.):

Piirtola M, Kaprio J, Ropponen A (2014). A Study of Sedentary Behaviour in the Older Finnish Twin Cohort: A Cross Sectional Analysis. BioMed Res Int.

DR Nyheder: Ny forskning: Du dør af at sidde for meget ned

DR Lev Nu: Kroppen går i dvale, når vi sidder for meget

DR Lev Nu: Kom op og stå uden de store armbevægelser

Deadly Issues That No One Ever Told You About Sitting

NY Times: Is sitting a lethal activity?

IDEA Fit: Sitting NOT Dangerous If You Also Exercise?

Politiken: Stillesidende arbejde frikendes for at medvirke til tidlig død

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kend din træningsform: Yoga - fysisk, mental og åndelig fitness og wellness