Livet er fedt. Hvor fedt? Find form og fedtprocent.

Nedvarmning eller nedkøling: Hvad er det?

Af Marina Aagaard, MFT

Fitness-sproget gør brug af mange låneord fra USA, hvor først aerobic- og siden fitnessbølgen og mange nye træningsformer er opstået.
Et hyppigt brugt ord, især i forbindelse med puls træning for hold, er nedkøling, men er det nu det helt rigtige ord? Og hvad er det helt præcist?

Ordet nedkøling er en næsten direkte oversættelse af det amerikanske ord cool-down. Både ordet cool-down og nedkøling bruges i fitness regi, holdtræning og personlig træning, i daglig tale om nedtrapning af intensiteten efter især konditionstræning af forskellig art.

Nedkøling og nedvarmning Cooldown og restitution Foto: Microsoft clipart CB063502

Nedvarmning

Et mere udbredt og mere præcist udtryk, der anvendes i idrætsregi, er nedvarmning, der refererer til, at man ganske gradvist sænker, nedbringer pulsen og kropsvarmen efter træningen. Den form for aktivitet kan også kaldes for restitutionsaktivitet.

“Enhver træning eller konkurrence bør afsluttes med aktiviteter med meget lav intensitet og udspændingsøvelser. Ofte bruges udtrykket “nedvarmning” som betegnelse for disse aktiviteter, men et mere korrekt udtryk er restitutionsaktiviteter, idet aktiviteterne er med til at opretholde muskeltemperaturen. Formålet med restitutionsaktiviteter er at hjælpe idrætsudøveren til at komme sig hurtigere oven på et hårdt træningspas eller en hård konkurrence eller kamp. Dermed vil idrætsudøveren hurtigere blive fysisk frisk til næste træningspas, konkurrence eller kamp.”
Michalsik, Bangsbo, Aerob og Anaerob Træning 2002.

Nedvarmningsøvelser kan være den aktivitet, man har været i gang med, men langsommere og med mindre bevægeudslag. I forbindelse med løbeture kan det være at skifte fra løb til gang og derefter strækøvelser.

Nedkøling og Cryoterapi

En anden årsag til at nedkøling måske ikke er det bedste ord for nedvarmning er, at udtrykket efterhånden har en anden betydning, nemlig reel nedkøling, fx med is og iskolde bade, for yderligere at fremme restitutionen. Dette er i 00’erne blevet brugt af mange idrætsudøvere, blandt andre cykelryttere og håndboldspillere. I 10’erne blev det en wellness trend, der medførte at mange spacentre fik installeret avancerede cryo-kabiner.

Referencer

Michalsik, Bangsbo (2002). Aerob og anaerob træning. DIF.
Poulsen, DV (2009). Holdtræning. Didaktiske perspektiver på grundtræning. Gad.
Aagaard, M (2013). Aerobic – funktionel holdtræning i teori og praksis. Aagaard.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet er fedt. Hvor fedt? Find form og fedtprocent.