Af Marina Aagaard, MFT

Når man taler om solen … lige nu skinner den, så i disse dage kører en ny kampagne: Flyt hyggen ind i skyggen.

Sol_himmel_soltips

Der har længe været fokus på solens skadelige virkning i form af medvirken til hudkræft. Men helt manglende sol kan også være skadeligt …

En meget omfattende follow-up undersøgelse over 20 år med 29 518 svenske kvinder (Lindqvist et al., 2014) har vist, at:

“Kvinder som undgår sollys har en forøget risiko for død (af alle årsager) med en dobbelt dødelighed i sammenligning med de med den højeste solpåvirkning. Implementeringen af restriktiv rådgivning omkring ophold i solen, i lande, hvor der er begrænset solmængde, er sandsynligvis dårligt for kvinders helbred”. 

Det er væsentligt at få nok D-vitamin, der dannes i kroppen ved hjælp af sollys: D-vitaminmangel kan øge risikoen for en række sygdomme inklusive sukkersyge.
Men konklusionen er langt fra “mere sol er bedre”. Forskerne er enige om, at:

Ultraviolet lys er den primære årsag til hudkræft.

Anbefaling: Nyd en smule sol, cirka 15 min. om dagen på ansigt og arme, og undgå at blive forbrændt (Prof. D. Bennett, Cell Biology, St. George’s Univ. of London).

Sol eller ej? For meget eller for lidt er skidt, mens lige tilpas er et ‘hit’.
Som det ser ud nu: Ja, ophold dig gerne ude og i skyggen, og også gerne ude i solen … med sund soldyrkning i henhold til solrådene fra Kræftens Bekæmpelse:

  1. Skru ned for solen mellem 12 og 15.
    Pas også på overskyede sommerdage; skyerne slipper 30-70 % af solstråling igennem, så hold øje med uv-indeks.
    Pas på i både hverdag og fritid; ikke kun turen til stranden, men de lange dage i haven, kan give risiko for hudskader og kræft i huden.
  2. Skygge; ved uv-indeks 3 eller mere; tøj, hat, solcreme og skygge.
  3. Solhat og beskyttende tøj. Man kan købe særligt uv-beskyttende tøj til børn til brug ved badning; hvor almindeligt tøj ikke beskytter særligt godt.
  4. Solcreme:
    – Smør en håndfuld på kroppen (40 ml for til voksne, 20 ml til børn).
    – Smør på 20 min. før du går ud i solen.
    – Smør på over hele krop, husk endelig ører, næse og mund, det glemmer
    – mange; der er en del hudkræfttilfælde på de steder.
  5. Sluk solariet.

Er skaden sket? Er du forbrændt?

  • Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk.
  • Drik rigelig med vand og smør jævnligt med fugtighedscreme.
  • Er forbrændingen helt mørkerød, anbefaler cancer.dk at du søger læge.

Referencer

Ny kampagne: Flyt hyggen ind i skyggen, www.skyggehygge.dk.

Avoidance of sun exposure is a risk factor for all-cause mortality: results from the Melanoma in Southern Sweden cohort. Lindqvist et al. (2014).

Expert reaction to study linking over-avoidance of sun to skin cancer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s