Wellness handler også om din sundhed: I vandet på vandet.

Vinter fitness? Find inspiration i de olympiske idealer og OL vintersportsgrene

Af Marina Aagaard, MFT

Google i dag, hvor de 22. olympiske vinterlege 2014 går i gang i Sochi, Rusland:
“Udøvelsen af sport er en menneskeret. Hvert individ må have muligheden for at dyrke sport, uden diskrimination af nogen art og i den Olympiske ånd, som kræver gensidig forståelse med en ånd af venskab, solidaritet og fair play.” (fra det Det Olympiske Charter) … … …

Hvert fjerde år er det OL-tid, Olympiske Lege, forskudt med to års mellemrum henholdsvis sommer- og vinter-OL. I år vinter-OL fra 7. til 23. februar med konkurrencer i 98 discipliner inden for 15 vintersports idrætsgrene.
Og det er også for dig: Årets OL slogan: HOT. COOL. YOURS.

Det er spændende og inspirerende at se topatleter præstere det yderste i deres sport … brug vinter-OL som inspiration til at bruge din egen krop i vinteridræt – inde såvel som ude. Læs: Tag pauser fra OL-tv og lav din egen vintersport!

Den danske vinter (som ikke byder på mange pister eller løjper) inviterer mest til indendørs aktivitet som fx fitness. Men har du mulighed for det, så prøv nu:

  • Skøjteløb i skøjtehal ? eller på de efterhånden mange baner der bliver anlagt i større byer om vinteren ? eller en sø, hvor isen er sikker. Se Skøjt dig sund
    og Skøjteløb giver ben og baller af stål.
  • Skiløb på endeløse bakker (der er desværre kun få). Alpint skiløb er der ikke mange muligheder for desværre … (Søhøjlandet, Gjern, har en ‘helårsbakke’).
  • Langrend på langrendsløjper (lej støvler og ski), de findes flere steder rundt om i Danmark efterhånden. Alternativt; prøv rulleski på asfalt.
  • Kælk, hvis du har en bakke og sne i nærheden (der var gode chancer for nylig, måske kommer der flere chancer snart).

natur_vintermotion_RexGlipper det med vinteridrætten, så gå en tur ud i vinteren. Frisk luft giver energi. Foto: Lokal slædehund, (T-)Rex Aagaard, dyrker vinterløb i Mols Bjerge.

Det Olympiske Motto er “Citius, Altius, Fortius”, “Hurtigere, højere, stærkere”, selvom den olympiske bevægelse fra starten er baseret på, at:
Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage.

Typisk for fitness, hvor processen er i højsædet, specifikke resultatmål og konkurrence er relativt sjældent. Alligevel kan OL budskabet “hurtigere, højere, stærkere” anspore én til at presse sig selv lidt mere under vinterfitness og vinteridræt, vinter HIIT, for en bedre træningseffekt, her og nu og på sigt.

Mangler du motivation, så tag en pause og se lidt vinter-OL på tv …

God træningslyst.

Mere om OL:

Vinter-OL 2014 program og resultater

DIF: OL historien

IOC: Olympic

DR: OL-flammens rejse

DR Nyheder: Google åbner OL med homostatement

   

Ingen kommentarer endnu

Hey! Finder du indlæg brugbart/interessant? Eller har du input eller spørgsmål, skriv kommentar, kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wellness handler også om din sundhed: I vandet på vandet.