Glædeligt og Lykkebringende Nytår 2014

Farvel nytårsforsæt: Hej nyt år, nye vaner, ny start

Af Marina Aagaard, MFT

I starten af et nyt år er luften tyk af nytårsforsæt. Et bedre mindset, tankeklima, er:
Et helt nyt år med masser af muligheder for nye begyndelser, nye smarte(re) tanker og handlinger mentalt, fysisk og socialt.

Sig ikke farvel til gamle vaner, selvom det burde være simpelt, er det er svært. Sig i stedet goddag til nye og bedre vaner … det øger chancerne for succes.


nytårsfortsæt vaneændring motivation Marina Aagaard blog
Genial og rammende illustration af nytårsfortsæt,
som de oftest ser ud før og efter.
(ukendt kilde)

Nyt år, nye mål

Som altid gælder det om at sætte ord på målene, så de bliver mere konkrete og nemmere at nå. Så tøv ikke, prøv det i dag:

  1. Skriv ned: Dine 3-5 hovedmål for for 2014
  2. Ved siden af: Skriv handlingsplanen, hvad gør du for at nå mål
  3. Ved siden af: Skriv ned hvad (hvilken hjælp) du har brug for

Skidt med at det måske ser lige lovlig optimistisk ud på papiret. Alene ved at skrive noget ned, så kommer du tættere på mål end nogensinde før.

Tip: Vær præcis. Jeg fulgte strategi og opnåede faktisk det, jeg ønskede, men havde glemt at specificere nogle vigtige detaljer, så resultat var lidt anderledes end forventet …

Husk SMART strategien til målsætning og planlægning:

Specifik – lav specifikke planer og udfør mål-specifikke handlinger.

Målbar – sæt mål på (kg, cm, sek.), ikke kun ‘stærk’, ‘slank’, ‘hurtig’.

Accepteret – stå fast; annoncer din plan, skaf opbakning.

Realistisk – drømmemål er fint, men de nås lettest via mindre delmål.

Tidsbestemt – sæt dato på mål og delmål; chancen for succes øges.

Gå i gang … asap: Go!

Ny start, en ny chance

Nytårsforsæt er ikke lige populære hos alle adfærdsforskere og vane coaches, men Professor Katy Milkman, professor, The Wharton School of the University of Pennsylvania, siger til CNN (1.1.2021):

“Jeg er i høj grad fan af nytårsforsæt. Jeg er fan af mandagsforsæt, og begyndelsen-af-måneden-forsæt og efter afvisning forsæt og efter-du-har-misset-din-middags-workout-forsæt”.

Den tiltro kommer fra studier af, hvad hun kalder “ny start” effekten, som hun observerede i et 2014 forsøg. Hun og kollegerne fandt at fitnesscenterbesøg, aftaler og Google søgninger på “kur” alle øges omkring særlige tidspunkter på året.

Disse nye “mental revision perioder” kan være starten af et nyt semester, en fødselsdag eller en ferie.

“Jeg elsker, at der er tidspunkter i løbet af livet, hvor vi træder tilbage og vurderer, hvad vi kan gøre bedre og jeg tror, at det er den måde vi udvikler os på”.

Og til dig, der er bekymret over at sætte et nytårsforsæt dette år, fordi det, måske ikke virker, er der fornuft i at prøve alligevel, for at finde ud af hvad den øvelse kan lære dig.

“En af de nøgleting, jeg har lært i de sidste årti, hvor jeg har studeret fænomenet, er at fejlslagne mål(sætninger) er normen. Hele gamet går ud på, at regne ud, hvordan vi kommer os ovenpå fejltagelser, bliver ved med at prøve og bliver bedre.”

Læs mere:

Ny viden om vaneændring. Det er lettere end du tror.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædeligt og Lykkebringende Nytår 2014