Kend din træningsform: Gang og gåture: Gå dig i form

Idrætsmusik og fitnessmusik: Musik driver værket

Af Marina Aagaard, MFT

Musik er alle tiders sammen med træning. Musikken løfter stemningen og motiverer, og det at skulle holde rytmen til musikken træner grund-koordinationen, hvilket forbedrer præstationsevnen i de fleste idrætter.

Music is the key … not volume
Marina Aagaard

Musik driver værket

Jeg bliver hyppigt spurgt af studerende og journalister: Hvorfor musik? Hvilken musik? Hvordan finder man god musik? Her er udvalgte forslag.

Hvorfor musik?

Ud over at musikken, dvs. rytme- og koordinationstræning, forbedrer motorikken fremadrettet, kan man desuden forbedre den aktuelle præstation, fx løbe hurtigere, mens man lytter til motiverende hurtig musik.

  • Musikken fremmer motivationen via tempo, tone og associationer, de ting man forbinder med musikken.
  • Musikken kan forbedre præstationsevnen via påvirkning af følelserne, så man føler sig mindre træt og mere energisk.
  • Musikbrug under træning med høj intensitet, fx løb og spinning, kan reducere følelsen af den oplevede anstrengelse, hvor hårdt det føles.
  • Synkron musik, hvor tempoet, rytmen, passer til træningsaktiviteten, virker præstationsfremmende ved at man træner mere effektivt og sparer energi.
  • Asynkron musik, forskellig fra træningstempoet, kan fremme præstationen, men skal så være hurtig, >120 taktslag pr. min., og opløftende.
  • Musikken kan påvirke det sympatiske nervesystem, sætte gang i produktionen af noradrenalin (hormon), der er med til at gøre kroppen ‘kampklar’ eller træningsklar.

Music is the festive dress of silence
(musik er festtøj for stilheden).
Shaman Chamalu

Hvilken musik?

Al musik (næsten). Der er hundredvis af musikgenrer; det er spændende og motiverende at bruge noget forskelligt og lære ny musik at kende.

Det meste af den musik, man hører i radioen er populærmusik, der er lettilgængelig og kan motivere alene ved sin kendisfaktor.
Alligevel er (for megen) popmusik kedeligt i længden; det er mere interessant med musik med mange nuancer og musikalske finesser som kan høres i klassisk, jazz, metal (hård rock) og electronica.

Til dans: Alle former for musik (til relevant dansestil), fx verdensmusik inklusive instrumental trommemusik, jazz og nu-jazz til moderne dans, fx St Germain, Bugge Wesseltoft, Niels Lan Doky, Trentemøller.

Til aerobic pulstræning og gymnastik:

Alle former for musik fra klassisk over pop og electronica til rock ? de forskellige tempi harmonerer med hhv. opvarmning, pulstræning og stræk. Til træning med serier er det en fordel, hvis musikken er i 4/4 og har en rimelig regelmæssig vers-refræn-mellemspil struktur. 

Til biking/spinning:

De fleste former for musik. Forskellige tempi harmonerer med hhv. opvarmning, pulstræning og stræk. Afhængigt af træningsoplægget behøver musikken ikke nødvendigvis at være 4/4 eller regelmæssigt struktureret.

Til styrketræning: 

Tempomæssigt kan masser af musik bruges, men jeg foretrækker (hård) rockmusik i alle genrer fra 70’erne og frem sammen med tungere rap, hip-hop, der i særlig grad understøtter træningstempo og -stemning.
Til holdtræning med et stort blandet publikum kan fx lounge music og dance, evt. poprock, med tungere rytmer være et bud, fx Avicii, Deadmau5, Skrillex.

Til løb:

Alle genrer, der passer til ens egen musiksmag og har en jævn rytme og et vist tempo.
Selv  foretrækker jeg naturens egne lyde … eller alternativt Ibiza techno/dance eller hurtige rocknumre; fx Rammstein Keine Lust, Megadeath Paranoid (ny version) og Joe Satriani Surfing with the alien.

Hvordan finder man musik?

Man lytter sig frem i alle sammenhænge. Selv kan jeg foreslå:

  • Lyt til radio, også mere smalle programmer (find evt. playliste på nettet)
  • Tjek YouTube music (finder man et godt nummer, kommer flere forslag)
  • Spørg en DJ, hører man fx godt nummer på disco/klub; spørg DJ om titel
  • Læs musikanmeldelser – lyt til de albums/sange, der får seks stjerner (uanset hvilken genre det er og om man kender kunstneren)
  • Gå til dans, gymnastik eller aerobic/puls og spørg instruktøren om musik; fx er der alsidig og varieret musik til ZumbaFitness – fx Danza Kuduro – og til BTS programmer som BodyCombat og BodyPump.
  • Tjek siden Idrætsmusik, der er masser af forslag til idræts- og løbemusik, hastighed fra 145-200 bpm (taktslag), i alle genrer.

Musik driver værketLæs mere i den korte artikel Hør hør om lyd og musik.

Læs DR artiklen: Derfor giver musik et ekstra sports-gear.

Foto: Dora Pete

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kend din træningsform: Gang og gåture: Gå dig i form