Taljemål: Tjek din omkreds og din sundhed

Af Marina Aagaard, MFT
I mange år har kropsmassen været brugt som en indikator for sygdom, blandt andet vurderet via BMI-tallet. Forskningen peger dog på, at fedtfordelingen – om man har æbleform, fedt omkring maven – er mere kritisk end selve fedtmassen.
Taljemål
Taljemålet benyttes i flere sammenhænge som indikator for risikoen for bl.a. type 2 sukkersyge (diabetes type 2) og hjertekarsygdomme p.g.a. det farlige fedt omkring maven (organerne).
Taljemål og sundhed. En guide fra Hjerteforeningen.
Fordelen ved taljemåling:
Det er en nem måling, som man selv kan udføre og den viser det, man er interesseret i, nemlig mængden af fedt omkring maven.
Ulempen ved taljemåling:
Man kan komme til at måle lidt forkert og at tabellerne ikke tager højde for kropshøjde og kropsform, så der er en vis usikkerhed.
Målebånd. Et nemt og billigt testredskab.
Foto: Jean Scheijen. sxc.hu.
Selvom der er en vis usikkerhed, er det en nem og motiverende test, hvor man hurtigt – og bedre end ved vejning – kan aflæse om det går i den rigtige retning sundhedsmæssigt, fx i forbindelse med et slankeforløb.
Målesteder
Der er tre mulige målesteder:
- I navlehøjde. Målestedet er nemt at finde og fint som basis for ny måling.
- Det smalleste sted. Målestedet er nemt at finde.
- Midt mellem den nederste ribbenskant og øverste kant af hofteknoglen. Det målested anbefales af Hjerteforeningen.
Efter måling kan man i tabellen nogenlunde se, hvad det svarer til i ‘overvægt’, hvilket kan oversættes til sundhedsrisiko. En lille afvigelse er ikke kritisk, for der er en vis usikkerhed ved tests, mens en stor afvigelse i den forkerte retning kan være et tegn på, at man bør sætte i gang med (mere) motion og sundere kost.
En anden tommelfingerregel er, at livvidden maksimalt skal være det halve af højden i centimeter, d.v.s. mål omkredsen og sammenhold målet med højden
(prof. speciallæge Bente Klarlund Pedersen, sundhedsforsker).
Læs mere:
Hjerteforeningen: Fedt på maven er ufedt
Følg min Blog HER og Instagram HER
[…] Taljemål: Tjek din omkreds og sundhed […]