Seniormotion: Er dans, cykling, gang og gymnastik hver dag nok?

Dødløft: Dødgod træning eller dødbringende våben?

Af Marina Aagaard, MFT

Av, av, av, av, av, tænker jeg i dag i det lokale fitnesscenter. Fire fyre ved vægtløftningsstativet. Den ene viser med rimelig teknik de tre venner øvelsen dødløft: Løft af vægtstang fra gulv.

Dødbringende våben

En efter en tager de tre andre et sæt – med samme vægt – i en stilart, der bedst kan beskrives som hasarderet med krumme rygsøjler, indadroterede knæ og skæv fodstilling.

Uha: Der er overhængende fare for en, hvis ikke ligefrem dødbringende, så i hvert fald træningsdræbende overbelastning. Desværre tror mange, at “det skal gøre ondt, før det gør godt”, så ingen af de tre begyndere siger fra.

Træner du selv dødløft, så træn seriøst: Brug hovedet og bevar førligheden!

Dødgod træning Dødløft deadlift

Dødgod træning

Øvelsen, dødløft, en styrkeløft øvelse, der træner både underkroppen og kropsstammen, er blevet populær blandt mange fitnesstrænende mænd og kvinder.

Det er ikke en supersvær øvelse, men på grund alt for tung vægt i starten, så øvelsen ikke indlæres korrekt, udføres den desværre tit forkert, så der er risiko for både akutte skader og alvorlige rygproblemer over tid.

Et top tip til de, der vil dødløfte: Lær teknikken af en dygtig (styrkeløft) træner og træn op med lav til moderat belastning. 

Tre vigtige fokuspunkter:

  • Kig frem (undgå at bøje nakken og hovedet nedad)
  • Hold ryggen rank og spændt (spænd op). Træk vejret rigtigt, med hold eller kraftigt udånding under strækning.
  • Løft med en flydende bevægelse med ben og hofter på samme tid. Ofte løftes der med to adskilte bevægelser; ekstra uheldigt, når vægten er tung.

En forkert udførelse kan give meget alvorlige problemer med ryggen.

Læs denne interessante Stuart McGill artikel (amerikansk) om rygsøjlen og træning:

Spine Flexion Exercise.

Vil du vide mere? I næste uge beskriver landstræneren i styrkeløft og undertegnede dødløft teknikken i detaljer.

Foto: Joint Base. Lewis McChord on photopin.com (creativecommons)

Læs mere og “dødgod træning”:

Dødløft: Komplet guide til løfteteknik

Følg min Blog HER og Instagram HER

3 kommentarer

  • nathaliepreuss

    Lækkert lille indlæg. Jeg laver selv dødløft, og kan godt mærke, når det begynder at gå galt, heldigvis for det da, så jeg kan stoppe øvelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nathalie,
      Mange tak for dit positive input. Det er en stor fordel, når man har en god kropsfornemmelse, lytter til kroppen og kan høre (og reagere på) dens reaktioner.
      Rigtig god træningslyst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • nathaliepreuss

      Øvelse gør helt sikkert mester som man nu siger, men er bestemt ikke “mester”. #Vilæreheletiden. Mange tak. Rigtig god søndag og træningslyst til dig også. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seniormotion: Er dans, cykling, gang og gymnastik hver dag nok?