Træningsudstyr valg: Det optimale træningsredskab?

Træning med den store bold bog – øvelser, variationer og programmer

Træning med den store bold – øvelser, variationer og programmer er en skandinavisk bestseller om boldtræning med den store bold i individuel træning og holdtræning (bog og e-bog). Opslagsbog med over 450 øvelser illustreret med over 900 fotos. Fagbog til fysiske trænere, personlige trænere, instruktører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer og idrætsstuderende- og idrætsundervisere.

Per 2023 i 7. udgave.

Træning med den store bold

Bogen anvendes på mange uddannelsesinstitutioner i forbindelse med såvel grunduddannelser som videreuddannelser såvel som på kommercielle uddannelser inden for holdtræning og styrketræning. Bogen kan lånes på biblioteket, men den har gennem flere år konstant været udlånt med flere måneders ventetid.

Træning med den store bold Marina Aagaard bogBogen har 23 kapitler. De første to kapitler er Indledning og Historie. De efterfølgende to kapitler er om basisviden om bolden og træningsteknik i detaljer.

De næste 12 kapitler omhandler alle områder inden for boldtræning programdesign.
Herefter følger et omfattende kapitel med 17 forskellige programformater til inspiration.

De sidste fem kapitler rummer tabeller med øvelser med bold, bold og redskaber, bold og makker, strækøvelser med bold plus seks komplette programforslag.

Bogen blev lavet med henblik på at lave en samlet opslagsbog med så mange boldtræningsøvelser som muligt, på flere niveauer, med henholdsvis kropsvægt, redskaber og makker. Formålet er at undgå, at man som træner, udøver eller underviser skal lede efter boldøvelser i flere forskellige bøger eller på mange hjemmesider.

Bogen er skrevet på baggrund af studier i fitness og træning, kursusdeltagelse på danske og internationale kurser om boldtræning og mere end 20 års træning og kursusvirksomhed med den store bold, også kaldet fysiobold, fitnessbold, stability ball og swiss ball.

Fordele: 

Bogen er en meget omfattende bog omkring boldtræning:

  • Informative kapitler om boldbehandling og træningsteknik.
  • Alle øvelser er vist med fotos, over 900, og har forklaring og kommentarer.
  • For hver øvelse er der et eller eksempler på variationer, hvilket bringer det samlede øvelsesmateriale over mere end 1000 variationer.
  • Unikke oversigter over kredsløbstræning og strækøvelser med den store bold.
  • 17 forslag til forskellige træningsformater og seks komplette boldgrammer.

Begrænsninger: 

  • Øvelserne er grupperet, men kunne være opdelt i flere undergrupper.
  • Bogen har et manual-layout (funktionelt, men uden smuk grafik).

Bibliotekernes anmeldelse

Lektøranmeldelse; Anne Grete Jacobsen, DBC:

[Salminen), Marina Aagaard Elstrup: Træning med den store bold : øvelser, variationer og programmer / tekst og illustration: Marina Aagaard Elstrup Salminen – Aagaard – 355 sider – DK 79.59

Mange nye måder at træne på vinder frem, og en af de populære træningsformer er træning med den store bold, eller fitball, coreball og gymball, som det også kaldes.

Den store bold har været brugt længe i balance- og motoriktræning og til genoptræning, men det er først i de senere år, at den er begyndt at dukke op i motionscentrene og i hjemmene.
Træning med den store bold benyttes af mange som et supplement til den øvrige træning, her er det specielt balanceevnen og kropsstyrken der øges.

Ligesom de andre instruktive bøger om forskellige former for træning fra forlaget Aagaard, er denne bog en guldgrube for dem, der benytter den store bold, det være sig instruktører, trænere, behandlere eller dem, der vil lære bolden nærmere at kende.
Bogen kan anvendes af alle, men det er en fordel at kende lidt til anatomi og træningslære, og jeg tror, at nybegyndere får mest ud af at få rådgivning, inden de starter på øvelserne.

Der er lidt om bolden, om boldtræningsteknik, træning for forskellilge målgrupper, men størstedelen af bogen består af en gennemgang af mere end 450 øvelser.
Ved hver øvelse er udførelsen beskrevet i fotos og tekst, og der er forslag til forskellige variationer. At emnet er efterspurgt ses af, at der lige er kommet en bog mere Politikens bog om træning med bold.

Fakta om bogen

Titel: Træning med den store bold – øvelser, variationer og programmer
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 355. Gennemillustreret, S/H.
Udgave: 7. udgave, 1. oplag.
Trykt i Danmark: Scandinavian Book A/S.
ISBN: 978-87-92693-28-0
Udgivet: 2023.
Vejledende udsalgspris: DKK 298.
Fås hos udvalgte boghandlere og netboghandlere bl.a. Saxo.

E-bog; 978-87-92693-29-7
Vejledende udsalgspris: DKK 150.
Fås hos udvalgte (net) boghandlere og Marina Aagaard bøger.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsudstyr valg: Det optimale træningsredskab?