Sjipning fordele: Mange muligheder for sjippe succes

Træningselastik Teknik: Undgå Uheld!

Af Marina Aagaard, MFT

Elastiktræning er effektiv fitnesstræning. Og som i anden fitness sker der næsten ingen uheld under elastiktræning, for elastikker er nemme at styre og vejer ikke ret meget.

Men uheld forekommer; elastikker kan blive møre og springe under træningen: Er man uheldig, kan man blive ramt i ansigtet eller få et slag hen over arme eller ben!
Én motionist fik sine briller knust af et tubehåndtag, en anden fik så hårdt et slag, at hun blev dårlig … det er dog heldigvis sjældne uheld, som kan undgås.

Træningselastik teknik Træningstube Stram op Marina Aagaard blogArm med blåt mærke efter slag af en træningstube med hårdt håndtag.
Tip: Vælg tubes med bløde håndtag i stedet for hårde plasthåndtag.

Træningselastik teknik

Undgå uheld med træningselastikker (især med hårde håndtag). Udvis omhu og omtanke og følg disse tip:

  • Vælg en elastik med en passende belastning til øvelse og form.
  • Tjek elastik for revner, slitage, mørning (udsæt ikke elastik for sollys og vand).
  • Tjek altid samlinger mellem elastik og håndtag eller stropper.
  • Tjek altid at bindinger og stropper er solidt sikrede, før start på øvelser.
  • Bind ikke et sprunget, måske mørt, elastik sammen, smid det ud.
  • Fjern ringe, ure og smykker før brug.
  • Bor ikke fingre og negle ind i elastikken.
  • Stræk ikke en kold elastik maksimalt ud, ‘varm den op’ med nogle øvelser med mindre udslag.
  • Stræk ikke elastikker og tubes ud over 2-3 gange hvilelængden.
  • Stræk ikke træningsbånd ud over 3-5 gange hvilelængden.
  • Hav altid kontrol over elastik, også under forlængelsen (excentrisk); hold igen.
  • Beskyt øjnene. Efter tjek af binding og teknik: Kig væk fra, ikke på, elastik.

God fornøjelse med din elastiktræning.

Vil du vide mere om elastiktræning?

Fagbogen WORKOUT – bodytoning og styrketræning med kropsvægt og redskaber fortæller meget mere om stram op og anden holdstyrketræning med elastikker og vægte; hvordan man planlægger træningen, vælger øvelserne og træner korrekt, sikkert og effektivt.
Gennemillustreret og med øvelsestabeller. 246 sider. DKK 278,00.
Den fås/kan bestilles hos gode (net)boghandlerne.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjipning fordele: Mange muligheder for sjippe succes