Løb og Styrke Samme Dag? Det er En Anden Sag.

Af Marina Aagaard, MFT

Styrketræning og løb er populære aktiviteter og også kombinationen af de to. Derfor hører jeg tit spørgsmålet: Giver det mere forbrænding og bedre kondition, hvis jeg styrketræner og løber samme dag i stedet for at gøre det over to dage? Et kort svar er Nej. 

Kombineret træning kan spare tid, men nej, det giver ikke nødvendigvis bedre resultater eller øget forbrænding, hvis man styrketræner og løber samme dag, og frekvens (antal gange per uge), intensitet og varighed er den samme som ellers og de to aktiviteter udføres i forlængelse af hinanden.Løb og styrketræning samme dag

Kroppen reagerer specifikt på den type træning, man påvirker den med og hvis man blander flere aktiviteter sammen – hvis man eksempelvis træner løb og styrketræning lige efter hinanden – er det ikke sikkert, at effekten bliver optimal.

Under træning tømmes energidepoterne og musklerne udtrættes, så de skal restituere, hvile, og bygges op igen: Dvs. at anden gang man træner i løbet af dagen, også selvom det er senere på dagen, kan man ikke lægge 100 % energi i træningen.

Har man tiden til det, vil det give mere at styrketræne og løbe på skiftende dage med så høj intensitet, som formen tillader, så får man 1) en specifik og høj træningseffekt, 2) højere efterforbrænding efter hvert træningspas og 3) længere tids restitution.

Der kan dog godt være en rimelig god træningseffekt ved en halv times løb efterfulgt af en halv times styrketræning, eller løb om formiddagen og styrketræning om eftermiddagen, hvis det er det man foretrækker eller man kun har et begrænset antal træningsdage til rådighed og derfor skal træne begge dele samme dag.

Den omvendte rækkefølge, styrketræning først, er også en mulighed, men man bør undgå (tung) bentræning umiddelbart før løb, for at forhindre at muskeltrætheden og risikoen for skader øges.

For de meget træningsivrige, supermotionister, der gerne vil både styrketræne og løbe dagligt, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre, selvom det er lidt af et puslespil, hvor træningsintensitet, tid og omfang skal tilpasses, så man ikke overtræner eller får skader.

2 thoughts on “Løb og Styrke Samme Dag? Det er En Anden Sag.

  1. Det der bliver skrevet om her, lyser til himlen om uvidenhed i kombination af løb og styrketræning. Løber man 7 dage om ugen, vil der for det meste være 2-3 restitutionsture. Styrketræning med de rette øvelser 2 gange om ugen(ca.30 min pr. gang), vil forbedre løbeøkonomien med 5-8%!!! Udfør styrketræningen efter restitutionsløb, eller på løbefri dage. Styrketræningen udføres med Max.-belastning og få repetitioner. Byg op, med tålmodidighed. 3-5 min pause mellem de 4 sets på hver øvelse, for at modvirke vægtøgning, som er os løberes store fjende. Med de rette øvelser, vil egen styrke blive øget med 30%!! Senernes tværsnitsareal vil ligeledes blive væsentligt forøget. Summasumarum, bedre løbeøkonomi og væsentligt forøget styrke i muskler og sener, som også understøtter led og dermed har en forebyggelse af, at der opstår skader!

    Like

    • Tak for din kommentar. Jeg bringer den gerne, selvom det ser ud som om du har tænkt på noget andet, da du læste indlæg. 1) Mit svar tager højde for de ting du nævner (træning dagligt og styrketræning), dog relateret specifikt til spørgsmålet, der bliver stillet. 2) Din kommentar omhandler noget andet; løbeøkonomi (som korrekt opfattet forbedres af styrketræning, hvis den er rigtigt udformet), skadesforebyggelse og styrketræning. 3) Dit bud på styrketræning er rigtig fint til veltrænede og styrketrænede løbere, mens max belastning og få repetitioner, jf. evidens og empiri, kan udløse en række overbelastningsskader hos typiske motionsløbere uden opbyggende, fase 1 og 2, styrketræning.
      4) Styrken øges, hvor meget afhænger af en række faktorer. God træningslyst.
      Mvh Marina, MFT, løbetræner og fysisk træner

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s