Senior Motion og Fitness

Af Marina Aagaard, MFT

Flere har spurgt mig, om det er rigtigt, at “jo ældre man bliver, desto mere skal man træne for at opnå samme resultat?”
Mit korte svar er ”Ja, men hold ved, det betaler sig”.
Forenklet sagt svinder muskelmassen gradvist med alderen og en større del af kroppens væv bliver fedtvæv i forhold til muskelvæv – muskelvæv er særligt aktivt væv, der holder stofskiftet i gang og forbrænder fedt – derfor skal der mere til som ældre.

Den gode nyhed er, at uanset alder vil træning gøre en kæmpe forskel og ældre aktive kan træne sig til samme form som 20 år yngre inaktive, så selvom der skal arbejdes for det, er det det hele værd. Træning sikrer, at kroppen bevarer en god funktionsevne.
Hovedbudskabet er, at “det er aldrig for sent at gå i gang med at motionere”

Og trænes der med et effektivt program, skal der ikke trænes så hårdt og længe endda.
Anbefaling styrketræning: 2-3 gange pr. uge, 5-10 øvelser, 1-3 sæt a 10-15 gentagelser.

Interessant nyere forskning har vist, at ældre sportsudøvere i op til 70- og 80-års-alderen, 1) har næsten lige så meget lår-muskelmasse som sportsudøvere i 40’erne, 2) har begrænset fedtinfiltration og 3) bevarer en høj grad af styrke.
Selvom undersøgelsen omfatter ældre sportsudøvere, der stiller op i Masters konkurrencer i fx atletik og cykling, er det ikke urealistisk at forestille sig, at resultaterne kan gælde for en del af de ældre elitemotionister, der styrketræner og dyrker spinning næsten dagligt.

Denne undersøgelses resultater “modsiger den almindelige betragtning, at muskelmasse og styrke falder som en funktion af aldring alene. I stedet kan det være, at denne nedgang signalerer effekten af kronisk inaktivitet i stedet for muskelaldring (…).
Vedligehold af muskelmasse og styrke kan mindske eller eliminere fald, faldende funktionsevne og tab af uafhængighed, som typisk ses hos ældre”.

Læs mere her: Chronic Exercise Preserves Lean Muscle Mass in Masters Athletes

Ældre som ikke allerede træner kan starte med dette nemme styrketræningsprogram med fem øvelser og finde flere tips og øvelser i bogen Fitness – i bedre form på kortere tid.

Obs.: Alle øvelser kan gøres nemmere ved at lave mindre bevægelser. Sidste øvelse, ‘ophævninger’ for arme og ryg, kan gøres nemmere ved at starte med at sidde ned.

Læs mere om Senior Fitness og øvelser:

www.seniorfitness.online

3 Comments »

  1. Godt indlæg. God video. Vigtig pointe med, at det er ikke kun årene i sig selv, der gør os ældre. Det er antallet af år med fysisk inaktivitet, der gør os ældre. Selvom vi jo nok dør alligevel, uanset hvor meget vi løber rundt. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s