Af Marina Aagaard, MFT

Hørelsen er en super sans, uanset om der er stille eller toner vilde.
Lad ører høre bedre og mere, der hjælper dig til at præstere.
Her er inspiration, input om lyd, og tip om musik til sikker fryd.

Top Tip

Dine ører er supersensitiv (bio)mekanik,
de giver dig oplevelser, der siger ‘klik’,
hører lyd, toner og tale, snak-snik,
hjælper dig med balance og motorik.

Værn godt om ører, det er sund taktik.
Giv ørerne i dag deres daglige ‘slik’,
stilhed, naturens lyd og skøn musik.
Frels dem fra støj, tit og høj, det duer ik’ ….

Lyd
Lyd er bølger der breder sig som ringe i vandet fra lydkilden, fx højtaleren.

Lydstyrken måles med enheden decibel, dB, mens (A) er betegnelsen for ørets følsomhed overfor de enkelte toner.
25 dB(A) er stille, som i et hus om natten, samtaleniveau er 50-60 dB(A), i bilen er der 70-90 dB(A), i nærheden af en motor for fulde omdrejninger 100-120 dB(A).
Smertegrænsen ligger ved 120 dB(A). (Arbejdsmiljø 11-99).

I fitness anbefales en musikvolumen på maksimalt 90 dB(A) og en stemmevolumen på 100 dB(A) (ACE, USA).
Ifølge WHO, World Health Organization, kan det forårsage høreskader, hvis man lytter til musik ved en volumen på 85 dB med høretelefoner på over en time om dagen.  

Mange undervisere, pædagoger og instruktører – og unge med massivt mp3-input – har, uden at de er klar over det, nedsat hørelse. Hørelsen aftager gradvist uden at man mærker det, derfor skal man være ekstra påpasselig.
Er dine ører udsatte? Sæt ind … personlige høreværn. De redder øreliv!

For høj lyd kan resultere i lidelsen tinnitus, en konstant ringen i ørerne, der ikke kan helbredes. Mange undervisere og musikere får tinnitus.

Musik
Musik kan fremme motivationen. Faktorer, der spiller ind:
  • Musikkens tempo
  • Musikkens tone og harmoni (herunder melodi)
  • Musikkens kulturelle status (popularitet)
  • Associationer forbundet med musikken

Musik kan også forbedre præstationsevnen blandt andet via påvirkning af følelserne, så man føler mere overskud og mindre anstrengelse og træthed.

Det har vist sig, at især synkron musik, hvor musikrytmen passer til aktivitetens rytme – eller omvendt – har en præstationsfremmende effekt ved at bidrage til en energibesparelse og dermed højere effektivitet.

Bevæger man sig forskudt for musikken, d.v.s. benytter asynkron musik, skal musikken for at kunne motivere og give positive effekter såsom forbedret motorisk læring, have et hurtigere tempo end 120 taktslag per minut, være opløftende og med inspirerende, motiverende sang (Karageorghis, Terry, 2009).

Idrætsmusik
På hjemmesiden idrætsmusik finder du en spændende videnskabelig artikel, ‘Idrættens musik’, om musik, motivation, stemninger og følelser. Desuden er der tips til løbemusik, dansemusik og idrætsmusik – med angivelser af taktslag per minut, beats per minute, bpm. På siden idrætsmusik.dk er musikken rigtigt opmålt og kategoriseret, så det er let at finde numre..

1 kommentar »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s