Fysisk testning: Cooper test - konditionstest især for vante løbere

Af Marina Aagaard, MFT Cooper testen er en fysisk fitness test, nærmere bestemt en konditionstest. Testen blev udformet omkring 1968 af Kenneth H. Cooper, USA, til brug i militæret, og har siden været brugt i alle mulige testsammenhænge verden over, især i forbindelse med fysisk træning på skoler, idrætsstudier, idrætsklubber og i militæret. For at kunne bestemme konditionsniveauet, gælder det i testen om at løbe så langt som muligt på 12 minutter ved en fast høj hastighed. Det anses for en langdistancetest, da mange i god form når over 3 km. Det gælder om ikke at lægge for hårdt ud, men at disponere kræfterne, så man holder til hele testen: Den er hårdere end man tror.

Cooper test løb testning foto Sanja Gjenero Coopertest på løbebane. Foto: Sanja Gjenero (fra bogen Fitness testning).

Cooper testen

Testen er designet til løb på løbebane (plant underlag) til løbere med en vis erfaring. Testen er uegnet til begyndere. Testen bør helst foregå i vindstille vejr ved en temperatur mellem 10-25 gr. C og maksimal luftfugtighed på 75 %. Man kan godt gå distancen, men jo lavere tempoet er, desto mere unøjagtigt bliver testresultatet og andre tests vil være bedre. Selvom testen er nem at udføre kan det være svært at fastslå den nøjagtige distance, hvis ikke man løber på en opmålt bane eller med GPS (og som tester kan opmåling være en omfattende opgave, hvis mange løber testen samtidigt). Testen er ikke designet til løbebånd, men kan anvendes og vil give et fornuftigt resultat, hvis man løber med vanlig løbestil og hastighed. Resultatet baseres på distance samt af og til alder og køn: Efter testen kan man sammenligne sit løberesultat med normtabellen, hvor man kan se et anslået kondital, dvs. et udtryk for ens maksimale iltoptagelsesevne, VO2max, set i forhold til ens kropsvægt. Der findes mange forskellige resultattabeller baseret på normer fundet ved diverse forsøg (se to eksempler nederst). Bemærk, at testen er en indirekte test, så der en vis usikkerhed ved resultatet. Dygtige løbere med særligt god løbeøkonomi (evnen til at løbe med høj fart med minimalt energiforbrug, hvilket afhænger af fysik, kropsbygning, træningstilstand og løbestil) vil få overvurderet deres kondital, maksimale iltoptagelse, mens uøvede løbere med en dårlig løbeøkonomi vil få undervurderet deres kondital. Alligevel giver testen vante løbere en nogenlunde indikation af konditallet.

Test protokol

Formål: Konditionstest. Metode: Test eller selvtest. Varighed: 12 min., ekskl. opvarmning og nedvarmning, ekstra 15-25 min. Udstyr:
  • Løbebane (med mål). Alternativt: Flad strækning der kan opmåles. Eller: Løbebånd, med 1 % stigning.
  • Stopur eller ur med sekundviser.
Fordel: Testen er enkel og kræver stort set ingen udstyr. Mange kan deltage samtidigt. Ulempe: Test er ret hård og virker bedst, hvis man kan motivere og presse sig selv. Obs.: Undgå at lægge for hårdt ud, hold en jævn høj fart. Disponér løbet.

Udførelse:

  • Varm op i 10-15 minutter, til god varme, men ikke udmattelse.
  • Stopur startes præcist ved teststart.
  • Løb længst muligt på 12 minutter. Alternativ: Man kan gå distancen, men det giver unøjagtigt resultat.
  • Stop efter nøjagtigt 12 minutter.
  • Noter distancen.
  • Nedvarmning i 5-10 minutter.
  • Find kondital i tabel.
Alternativt: Beregn kondital: 22,351 x antal kilometer - 11,288.

Fitness testning Cooper test tabel Marina Aagaard fitness blog Tabel her over fra bogen Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem. 2. udgave. Aagaard, M, 2018.

Referencer bl.a.

Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem. 2. udgave Motionsplan: Beregner  www.Wikipedia.org/wiki/Cooper_test