Hypokompleksitet og KISS: Praktisk, cirkulært, godt

Hypokompleksitet. Et forslag herfra. Som modvægt til: Hyperkompleksitet. På coaching studiet på Syddansk Universitet blev jeg opmærksom på ordet 'hyperkompleksitet' i forbindelse med begrebet "Det hyperkomplekse samfund": Det hyperkomplekse samfund er en sociologisk tese om eller diagnostik af informationssamfundet som et samfund, der i langt højere grad end tidligere er præget af kompleksitet. Tesen om det hyperkomplekse samfund er formuleret af professor ved Syddansk Universitet Lars Qvortrup i bogen Det hyperkomplekse samfund (1998), og den er blandt andet inspireret af den tyske sociolog Niklas Luhmann. Wikipedia Hyperkompleksitet? Dagligt bombardement af millioner af ubevidste - og bevidste - sanseindtryk. Det var en aha-indsigt eller rettere et 'wake-up call'. Skyldig i undervisning, træning, med informationsoverload. I udformningen af mit Fitness Coaching koncept, (fitness) instruktion version 2.0, har det derfor været tanken om 'hypokompleksitet', der har ligget til grund for tiltag og anbefalinger, der skal gøre undervisning og træning mere overkommelig og motiverende som basis for øget 'compliance', vedholdenhed.

Hypokompleksitet

HypokompleksitetHvad er hypokompleksitet? Det modsatte af (hyper)kompleksitet. Under- eller lav-kompleksitet. En stræben mod mindre kompleksitet - i hverdagen, undervisning og træning. Det handler om KISS, Keep It Simple, Sweetheart (eller stupid, siger nogen). Hvordan kan man opnå det i praksis? Tre nøgleord: Praktisk: Gør det enkelt og praktisk muligt, hav simple back-up planer til alle opgaver (udfordringer). Cirkulært: Af 'cirkulær økonomi': Økonomi, der indebærer at materialer og produkter indgår i kredsløb, hvor de genbruges flere gange uden at ressourcer går tabt (modstykket til lineær økonomi, hvor produkter bruges, smides væk og ender som affald). Få tingene til at køre, gerne med det, der er for hånden, hold forbrug og rod - kompleksitet - nede. Godt: Gå ud fra devisen om, at "Hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre godt". Gør det ordentligt i første omgang, så der er mindre risiko for at skulle gøre det igen eller bruge tid og kræfter på at rette fejl. Gør det også med 'godt' humør, så bliver alting nemmere. Tre strategier:
  • Minimalisme - ryd ud; skær ind til benet
  • Neutral(tilstand) - ryd op; skab overskuelig neutraltilstand
  • Organiser - ret op; skab struktur i tid; program, rammer og opgaver
Tiden er en vigtig faktor. Den er begrænset, så den bør bruges bedst muligt. Et centralt tema i Hypokompleksitet. Jeg uddyber gerne og har du spørgsmål, er du velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet. God dag, godt (arbejds)liv.  

Læs mere:

Fitness coaching