Motivation? Citat: Du kan ikke tabe NMW

Du kan ikke tabe. Et friskt udsagn. Men sandt - i essensen. Fordi No Matter What, NMW, uanset hvad - eller hvilken konkurrence eller 'kamp', du taber, så:

Du kan ikke tabe

Enten vinder du eller lærer du. Du kan ikke tabe Marina Aagaard blog motivationEt citat af ukendt oprindelse. Oversat indirekte (bredt) fra engelsk: I can't loose. Either I win or I learn. Det er en motiverende tanke og sandt: Succesfulde iværksættere udtaler ofte, at de lært af deres fejltagelser og udviklet sig på baggrund af deres fiaskoer. At 'tabe' er jævnligt en gevinst. God dag, uge, måned og dag

Apropos gult:

Dagens farve er gul, efter at Jonas Vingegaard fra Glyngøre søndag d. 24.7.22 vandt årets Tour de France i overbevisende stil; et imponerende stort antal af løbets dage i den gule trøje.

Om gult:

Ifølge Lex.dk: Gul står i den vestlige verden for jalousi, falskhed og had, mens den i asiatiske lande er forbundet med solen og guldets farve og derfor betyder sundhed, herlighed og kraft. Ifølge Wikipedia.dk: Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult, og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve. Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. (...). Gult kan symbolisere evigheden og forklarelsen. (...). Ordet 'yellow' (engelsk for gul) er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejhed, formentlig stammende fra kyllingers gule farve og talemåden ”Being a chicken (“at være en kylling”) om fejhed. I Kina var gul den fornemste af alle farver og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. I islam er den symbol for visdom. Og zuni-indianerne forbandt gul med luften. I alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid). Stjernetegnet tvillingernes farve er gul. I kristendommen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed. Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve. Kirken bestemte i 1215, at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon. Solar plexus-chakraet er gult, det står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.