Gør det noget? Gør det! Vejen til nye vaner

Gør det noget? Et godt spørgsmål. Svaret er ja. Som mange coaches gentager og gentager: Handling skaber forvandling. Det handler om at foretage sig noget, at gøre noget. Ellers sker der ingenting. Men. Hvad med: Motivation skaber handling? Nej: Handling (at gøre) skaber motivation! Motivation ER et begreb, der defineres som drivkraften til handling: Det, der sætter i gang. Vil man holde ved, skal der mere - måske noget andet - til.

Gør det noget

Gasolin sang i 70'erne: Gør det, gør det, gør det noget? Ja, det "gør noget", det gør en forskel, at man gør et eller andet. Visse ting er bedre ugjort, men ofte er det en fordel bare at gøre noget, fordi forsøget tæller også: Det sætter hjernen og kroppen i gang. Gør det noget Marina Aagaard blog motivation vaner Fehmarn Siloclimbing

Gør det anderledes

Gælder det nytårsforsæt, så er det tiden, hvor mange gør meget eller mere end vanligt. Problemet er, at det, der bliver gjort ikke nødvendigvis er det der gavner sundheden allermest, hverken her og nu eller på sigt. De tre typiske: Man
  1. Gør smalspisning til et projekt: Spiser meget mindre > dræner
  2. Gør overtræning til et projekt: Træner meget mere > dræner
  3. Gør slankning til et projekt: Går på slankekur > dræner
Det er generaliseret, men passer ret præcist på de mest udbredte strategier. Det kan gøres bedre, mere målrettet og mere effektivt: Mere mad (der er sund), mindre træning (der ikke virker), ingen kur (der stresser og skader kroppens naturlige balance).

Gør det bedre

Desuden kan man gøre noget, der for alvor - og endda med fornøjelse - gør én sundere på sjovere vis: Forbedrer fysisk, mental og social sundhed og velvære:
  • Gør det bare Just do it; Nike .
  • Gør det godt Er noget værd at gøre, er det værd at gøre godt; Mærsk .
  • Gør noget nyt Gør det til en bunden opgave; Aagaard jf. hjerneforskning .
  • Gør hverdag til fest Master Fatman .
  • Gør andre glade Positiv psykologi
Det virker fænomenalt godt - og er evidensbaseret. Glæde fremmer evnen til problemløsning, læring og vaneændring.

Se mere:

Gør det noget (Gasolin album og sang 1977) Gør det noget, gør det noget (Revyvise 1953)