Ugen der gik 48 2021: Julemåned med mundbind

Ugen der gik 48 2021, ugen fra d. 29.11. til d. 5.12.: Første uge i julemåneden. Stadigt stigende smittetal. 

Ugen der gik 48 2021

Mundbind igen fra mandag. Nye rejserestriktioner bl.a. pga. omikron (corona) variant fra Afrika. Tirsdag sner det lidt. Onsdag sner det meget mere. Heldigvis får jeg netop i dag skiftet til vinterdæk. Torsdag er alt dækket af sne. Jeg må aflyse fredagens personlige træning, fordi jeg ikke kan komme til Aarhus. Her på matriklen er der travlt med at optage videoer til julekalender med mikrotræning. Men programmet fungerer ikke og jeg må bide i græsset og købe ny Adobe pakke og abonnement. Det griber om sig. Det skulle have været en nem lille sag, men bliver pludselig et tungt og mastodontagtigt omsiggribende projekt. Venner  på besøg fredag og lørdag. Så gik den uge.