Træningsafhængighed: Sund motion eller afhængighed
Af Marina Aagaard, MFT
Træningsafhængighed? Hvad er det? Kan det være farligt? Hvad sker der mentalt, når vi bliver mere eller mindre afhængige af sport?
En nyere undersøgelse (MBL, 2020) viser, at 7,7 % af trænende i danske fitnesscentre viser tegn på træningsafhængighed. Man især skal være opmærksom, hvis man er meget konkurrenceorienteret, tvangspræget og perfektionistisk, da disse træk oftere ses hos idrætsfolk med træningsafhængighed. Også spiseforstyrrelsestræk, som optagethed af krop og vægt, ses hyppigt hos træningsafhængige – også selvom der ikke er en decideret spiseforstyrrelse på spil. (...) Træningsafhængige træner typisk alene frem for med andre, og de vil oftere have et mål i sigte i form af en konkurrence.
Træningsafhængighed
Taler man om (over)træning, handler det ofte om det fysiske. En anden side er det mentale: På positiv-siden glæde og motivation, på negativ-siden stress og træningsafhængighed. Psykolog Mia Beck Lichtenstein, forfatter til blandt andre bogen 'Besat af træning. Når sund motion bliver til skadelig afhængighed' fortæller at: Motion er sundt og godt for langt de fleste mennesker - risikoen for sofaafhængighed er stadig størst - men for en lille gruppe af trænende udvikler træning sig til et helvede med konstant uro og skyldfølelse. På positiv-siden: Træning giver glæde og velbehag, endda i en så høj grad at fraværet af træning kan resultere i en form for savn. På negativ-siden: Træning kan føre til træningsafhængighed, som opstår når træning går fra at være et supplement i livet til at være hele livet, så "en dag uden træning er en dag uden mening".Træningsafhængighed: En overdreven og tvangspræget træningsadfærd, der ødelægger helbredet både fysisk, psykisk og socialt.
Hvad, hvorfor og hvordan?
Negativ træningsafhængighed - eksempler:
- Træningen (træningsmængden) øges konstant
- Alt andet tilsidesættes for træning
- Træningen går ud over venner og arbejde
- Man søger et kick gennem træning
- Man får abstinenser uden træning; er rastløs, irriteret, trist
- Man synes aldrig, at man træner nok
- Man træner på trods af skader eller sygdom
Træningsafhængighed er ingen sygdom, men kan udløse flere lidelser:
- Gentagne og alvorlige idrætsskader
- Nedsat immunsystem
- Stress og træthed
- Konflikter og isolation
- Menstruationsforstyrrelser
- Spiseforstyrrelser
Hvorfor går det galt?
- Man bliver afhængig af endorphiner; man skal have sit kick
- Man er perfektionistisk og sætter stadigt højere mål
- Man er optaget krop og vægt; vil være slankere, stærkere, hurtigere
Hvad kan udløse det?
- Afvisning og ydmygelse; men hvis jeg træner, kan andre nok lide mig
- Angst og depression; når jeg træner, får jeg et frirum for de svære følelser
- Livskriser; det er lettere at træne end at løse problemer på job eller i familien
Hvad betyder omgivelserne, hvad påvirker?
- Træningsmiljøet; man sammenligner sig med de andre
- Samfundet; de utallige sundhedsbudskaber med sund kost og motion
- Medier og blade; er du slank og veltrænet, er du en succes ...
Hvordan ved man, om man er træningsafhængig?
Ud fra Mia Beck Lichtensteins forskning, der er beskrevet i PhD-afhandlingen Exercise Addiction, er træningsafhængige ofte (men ikke altid):- Ambitiøse
- Perfektionistiske
- Yngre
- Mænd
En typisk træningsafhængig er en mand mellem 20 - 35 år, men det kan ramme alle. Man ved ikke, hvad der udløser besættelsen af træning og motion, men det bunder typisk i personlige ting.
Tag testen
Mia Lichtensteins har udviklet en test, et undersøgelsesskema, hvor man vurderer graden af følgende udsagn:- Træning er det vigtigste i mit liv.
- Jeg træner så meget, at min familie og venner bliver frustrerede eller bekymrede.
- Jeg bruger træning til at ændre humør (f.eks. for at få et kick, energi eller slippe væk fra problemer).
- Jeg øger hele tiden min træning, men synes alligevel, at jeg kunne træne mere.
- Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg rastløs, irritabel eller trist.
- Selvom jeg skærer ned på min træning, ender jeg alligevel med at træne lige så tit som før
En nyere undersøgelse (MBL, 2020) viser, at 7,7 % af trænende i danske fitnesscentre viser tegn på træningsafhængighed. Man især skal være opmærksom, hvis man er meget konkurrenceorienteret, tvangspræget og perfektionistisk, da disse træk oftere ses hos idrætsfolk med træningsafhængighed. Også spiseforstyrrelsestræk, som optagethed af krop og vægt, ses hyppigt hos træningsafhængige – også selvom der ikke er en decideret spiseforstyrrelse på spil. (...) Træningsafhængige træner typisk alene frem for med andre, og de vil oftere have et mål i sigte i form af en konkurrence.