Livsstil og sundhed: Giv krop, sanser og sind en oplevelse nu

Af Marina Aagaard, MFT Af og til kommer man til at køre lovlig længe i de samme rutiner, vaner: Træn, spis, træn, spis, træn, spis, sov. Gentag. Sundhedstip: Gør noget nyt: Gå i teateret, på museum eller til koncert. Heldigvis er min fantastiske kusine udøvende kunstner og instruktørassistent og i denne uge fik hun rusket mig ud af rumlen med en invitation til forestilling med teatergruppen Billedspor: Vinger der bærer. En 25-års jubilæumsfestforestilling og den kunstneriske leder kunstneren Franck Thomas Staubs sidste. Trods travlhed mandede kvindede jeg mig op, kom ud af træningshulen, og blev igen, igen mindet om, at sundhed handler om meget, meget mere end motion og kost. Øjne og ører, hjerne og hjerte, fik en oplevelse med en tankevækkende teaterforestilling og en genial retrospektiv installation i teaterhaven (se fotos). Gisp og grin stimulerer krop, sind og sjæl, giver ny energi og inspirerer til at leve mere og bedre her og nu; det er wellness. Og ordet træsko fik en ny mening: Hvor tit ser man sko gå tur på et træ, for slet ikke at tale om kufferter ... web_billedspor_teater_foto_stole  web_billedspor_teater_trae_sko_fotoweb_billedspor_teater_paraplyer_fotoweb_Billedspor_teater_kuffert_trae

web_Billedspor_korweb_Billedspor_teater_piger  web_Billedspor_teater_hattepiger

  Forkæl dig selv og dine sanser. Rigtig god weekend, uge og år!