Danmarks Mentale Sundhedsdag 2020: Klar Parat Start

Af Marina Aagaard, MFT Danmarks Mentale Sundhedsdag: Støt op om fokus på mental sundhed. Danmarks Mentale Sundhedsdag 2020 Smile Man smiler, når man er glad. OG: Man bliver glad, når man smiler. Lav-praktiske tiltag kan være med til at løfte humør og sundhed.

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2020

Den 08.10. fejrer en lang række arbejdspladser Danmarks Mentale Sundhedsdag. På grund af coronavirus dog langt fra lige så mange som sidste år. En stor skam, for der er måske endnu brug for et mentalt boost i år. Jeg fejrer dagen med Hjerne og Krop i Top - Klar Parat Start - foredrag (live og online) for et top arkitektfirma i København. Velliv, Pension & Livsforsikring A/S sponserer dette og andre aktiviteter og foredrag målrettet bedre mental sundhed. Og der er brug for det: Omkring hver 4.-5. dansker (unge, voksne og ældre) lider i dag af stress. Det kan og skal der gøres noget ved. Jo hurtigere, jo bedre. Kom i gang nu med det der gavner: Klar Parat Start.

Mental sundhed

Hvad er mental sundhed? Mental sundhed defineres af WHO og Sundhedsstyrelsen som en tilstand af trivsel, hvor man:
  • udvikler og udfolder sine evner
  • mestrer udfordringer, kan håndtere belastninger
  • indgår i positive sociale relationer
  • bidrager til fællesskabet
Mental sundhed er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg. Det handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og om at kunne fungere godt i sin dagligdag - i fritid og på job. Mental sundhed er desuden vigtig for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk – og dermed bidrage positivt til samfundet. Den mentale sundhed påvirkes af de sammenhænge, vi indgår i gennem et livsforløb og arbejdspladsen et af de steder, hvor vi tilbringer en stor del af vores vågne timer.

Mental sundhed tiltag?

Hvad kan man gøre for at forbedre egen mental sundhed? Ud over samtaler, terapi og mindfulness, er der praktiske fysiske tiltag, der også kan virke: Gør det, der gør dig glad. Prøv for eksempel:
  • Motion på recept (motion virker - i visse tilfælde også på stress, angst og depression)
  • Natur på recept
  • Kultur på recept
Tiltag, du selv kan dosere i rigelige mængder uden negative bivirkninger.

Læs mere:

Sundhed .dk: Mental sundhed og mental sygdom Mentalsundhed.dk:  Viden om mental sundhed (på arbejdspladsen) Altompsykologi.dk: Mental sundhed Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet Foto: Smile af Adam Davies © FreeImages