Stjerneskud, meteorer, nattehimlen og Perseiderne
Af Marina Aagaard, MFT
Nattehimlen med stjernerne er altid magisk.
Ekstra magisk på bestemte tidspunkter af året:
De nætter, hvor man kan se meteorsværme.
Som i går nat.
Vi, Henrik, Rex og jeg tog først til Kalø Slotsruin, hvor vi var en halv time ved 23-tiden. Så til Ugelbølle Strand en halv time. Henrik Elstrup stod op og tog fotos med langtidseksponering. Jeg lå i sandet og kiggede op på den stjernespækkede nattehimmel.
Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen. Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt. Derfor er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra. f.eks. er Leoniderne og Perseiderne opkaldt efter henholdsvis Løven og Perseus. Geminiderne, den måske største meteorsværm, er opkaldt efter stjernebilledet Gemini, Tvillingerne.
Har du set et stjerneskud?
Et fantastisk syn. Skabt af brændende sten eller støvkorn, der trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed og trækker lysende spor hen over himlen. Hvis ikke du har, så und dig selv den gratis oplevelse engang. Se tips og tidspunkter her under. Planetarium fortæller, at: Stjerneskud kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af objektets størrelse og hastighed. Luften foran objektet presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får objektet til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde. Det er sporet af glødende luft, vi ser som et stjerneskud. De lyssvage stjerneskud – dem der er flest af – ses normalt som en lille lysende streg, der hurtigt forsvinder. Varigheden er en brøkdel af et sekund og farven er hvid. Store stjerneskud – såkaldte ildkugler – ses oftere som et klart objekt med en hale. Kraftige stjerneskud kan også bryde op i flere stykker – nærmest som en nytårsraket. Varigheden kan være flere sekunder. Farven kan være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange.Meteorregn
Meteorsværme eller meteorregn er perioder med rigtig mange stjerneskud. Det forekommer på bestemte tidspunkter af året, når Jorden på sin bane rundt om Solen passerer gennem en komet eller asteroides bane. I banen kredser også rester og mindre dele af asteroiden, og det er dem, man kan se, når Jorden krydser banen. Det tager Jorden et år at kredse om Solen og derfor passerer den asteroidernes baner med præcis et års mellemrum. Det betyder, at man kan forudsige, hvornår der igen er stor sandsynlighed for at opleve en meteorregn.Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen. Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt. Derfor er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra. f.eks. er Leoniderne og Perseiderne opkaldt efter henholdsvis Løven og Perseus. Geminiderne, den måske største meteorsværm, er opkaldt efter stjernebilledet Gemini, Tvillingerne.
Tre krav:
- Skyfrit vejr
- Ingen fuldmåne eller stærkt månelys.
- Ingen gade- og bylys (Dark sky).
Tips fra Planetarium:
- Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
- Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere, når Månen ikke er på himlen.
- Kig op! Hvis du ligger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.
- Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra et bestemt punkt.