Bilferie i Tyskland fordele og ulemper i coronatiden

Af Marina Aagaard, MFT Vi holder egentlig staycation nu i corona år. Mallorca-ferien er aflyst. Men så er der lige et lille hul i kalenderen og vi er klar til ein smuttur. Bilferie i Tyskland fordele og ulemper Thurnau Marina Aagaard blog travel rejseI uge 30 kører vi en tur til Berlin, Thurnau og Bayreuth, München, Rothenburg o.d.T., Quedlingburg og Hamburg. En tur med kontraster. Fra middelalderslotte og -huse til moderne arkitektur. Og midt i coronatiden ... Hvad kan man sige om det? Bilferie i Tyskland fordele og ulemper Munchen Marina Aagaard blog travel rejse

Bilferie i Tyskland fordele og ulemper

Der er klart flest fordele. Alligevel er der også nogle ulemper i coronatiden.

Fordele

1. Tyskland er den måske mest sikre destination Tyskland kan man rejse til uden at skulle flyve. Man kan køre dertil i bil, dvs. at man kan komme hjem igen uden at sidde fast, hvis situationen skulle ændre sig. Tyskland har et meget lavt smittetryk og passer seriøst godt på: Der er maskepligt i butikker, nogen attraktioner og til og fra bordet i restauranter. Man holder afstand og har maske på i de offentlige transportmidler. 2. Tyskland byder på et væld af oplevelser Som altid er der noget for hele familien, for alle aldersgrupper og alle interesser og præferencer: Storbyferie, badeferie eller landsbyferie (slotsferie, man kan bo på et slot for under 900 DKK per nat for to). Der er utroligt meget at se og rigtig mange attraktioner er gratis eller relativt billige: Natur (fantastisk landskab med bjerge, skov og vandrestier), arkitektur, museer, kirker og andre seværdigheder. Her elbil set på Audi Museum i Ingolstadt. Gratis entre. 3. Der er næsten ingen køer i øjeblikket Jo, på motorvejen er der enkelte steder kø, men det er ikke slemt. Til gengæld er der stort set ingen køer ved attraktioner. De fleste steder, hvor der ellers er svært at komme til, kan man gå lige ind uden ventetid. Der er mennesker, men ikke ret mange turister. Næsten alle steder kan man i ro og mag se og prøve ting og på ydertidspunkter fotografere uden at der er et øje i nærheden.

Ulemper

1a. Maskepligt

Det er en underlig fornemmelse ikke at kunne se folks ansigter og at skulle dække sig til - men man kan leve med det. I det offentlig rum og de fleste attraktioner skal man ikke bære maske, man holder pænt afstand. Men ja, i butikker og visse steder, skal man have maske på og det går, selvom lige nu, hvor der er 31 grader i München, er det lidt varmt (i 5 minutter). Her Berlin ved aftentide, 25 grader.

1b. Afstandskrav

Det er - ligesom i Danmark - en speciel fornemmelse, at man skal holde afstand, mange steder 2 meter. Så man skal huske at gå til siden eller holde tilbage fx i stormagasiner eller museer. Det er ikke et kæmpeproblem, for der er rigelig med plads, men man skal huske det, fordi de fleste tyskere tager det alvorligt. Her er jeg i Olympiaturm. Der var ingen, da vi kom, og kun få andre, da vi skulle ned igen.

2. Visse mad begrænsninger

Nogle spisesteder er lukkede, fordi de ikke kan overholde afstandskravet på 1,5-2 meter. Restauranterne i flere attraktioner er lukkede p.g.a. corona: Fx i Olympiaturm, 181 m restauranten, i Audi Museum o.s.v. I hotelrestauranter er der aktuelt ikke de sædvanlige bugnende morgenmadsbuffeter med et rigt udvalg af sunde øko lækkerier: Man bestiller maden, eller det meste af maden, og får den udleveret - og flere steder er det en mere skrabet, mindre grøn og grov morgenmad end ellers. Når det er sagt, er det ret problemløst og de fleste restauranter har åbent. En lille ekstra 'gene': Alle steder skal man før spisning udfylde en seddel med navn og mobilnummer eller email. For smittekæde kontrol. 

3. Hotelrengøring reduceret

Hotelværelser rengøres - og sengen redes - kun hver tredje dag. Man kan godt bede om at få det gjort. Det undlod vi - så beskidte er vi heller ikke. I Berlin boede vi på Park Inn, byens højeste hotel (der boede vi p.g.a. 672 trin). Der var en bungyjump platform på toppen - og hver dag kunne vi se folk betale ca. 70 EUR, for at springe ud i det blå - den lille prik på billedet er en person på vej ned. Alt i alt i en o.k. oplevelse, bilferie i Tyskland i coronatiden, som supplement til Danmark staycation.